Pædagoger kan bidrage til at løfte centrale opgaver i folkeskolen, såsom trivsel, styrkelse af inklusionsindsatsen, i rollen som støttepersoner og for at bidrage til et bedre undervisningsmiljø i form af eksempelvis øget ro og orden, fremhæver Ellen Trane Nørby.

Trane Nørby om pædagoger i skolen: Gode erfaringer i Tyskland

En pædagog plus en lærer i klassen løfter eleverne højere op fagligt end to lærere i klassen, siger Ellen Trane Nørby. Tyskland har også gode erfaringer med samarbejde mellem lærere og pædagoger, tilføjer undervisningsministeren.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ja, svarer Ellen Trane Nørby. I den tyske heldagsskole.

"Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren ønsker eksempler på lande, der har positive erfaringer med at inddrage andre faggrupper i skolerne. Jeg kan i den forbindelse henvise til Tyskland, hvor man har benyttet sig af flere professioner i Ganztagschulen", svarer Ellen Trane Nørby.

"Ifølge den første opsamlende evalueringsrapport "Ganztägig bilden. Eine Forschungsbilanz" fra 2012 ses der gode erfaringer med samarbejdet", tilføjer hun.

Og det var så det fra udlandet. Ministeren henviser derpå til danske undersøgelser:

"Derudover er der danske undersøgelser, som viser, at pædagoger kan bidrage til at løfte centrale opgaver i folkeskolen, såsom trivsel, styrkelse af inklusionsindsatsen, i rollen som støttepersoner og for at bidrage til et bedre undervisningsmiljø i form af eksempelvis øget ro og orden".

"Jeg kan for eksempel henvise til, at Rambøll i rapporten 'Evaluering af skolestartsforsøg' fra 2012 blandt andet konkluderer, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger giver lærerne mere plads til at koncentrere sig om den faglige del af undervisningen i hverdagen. Samarbejdet ser ud til at øge muligheden for at skabe et bedre læringsmiljø med højere grad af undervisningsdifferentiering, blandt andet fordi samarbejdet muliggør en naturlig arbejdsdeling, som støtter lærerens mulighed for at fordybe sig i det faglige".

Heldagsskolen virker kun under de rette forhold

"Evalueringen peger endvidere på, at pædagogernes deltagelse i undervisningen generelt styrker elevernes sociale og personlige kompetencer".

To-voksen-forsøg

"Derudover viser forsøg med tolærerordninger, som Aarhus Universitet har gennemført i samarbejde med Rambøll, at hvis der er en voksen med andre kompetencer i klassen, for eksempel en pædagog, som en ekstra person i klassen, så har det en lidt større gavnlig effekt på elevernes læseresultater, end hvis der er to lærere i klassen".

"Forsøgene viser også, at den gavnlige effekt er særlig stor hos elever, hvor forældrene har relativ lav højeste uddannelse. Resultaterne kan ses i rapporten 'Undersøgelse af effekten af tolærerordninger' fra 2014".

I sin fulde ordlyd lød Riisager spørgsmål således:

"Kan ministeren fremhæve eksempler på lande, hvor man har skabt målbare forbedringer af elevernes faglige kundskaber og ændret andelen af børn, der bryder den sociale arv, ved at øge andelen af personale uden didaktiske skoling og fagspecifikke kompetencer (såkaldte "lærerfaglige kvalifikationer"), der selvstændigt varetager undervisning i grundskolen?" - se spørgsmål og svar til højre.

DLF: Tolærerforsøg siger intet om samarbejde med pædagoger 

 

Læs mere

Spørgsmål-svar på ft.dk