I 2022 kræver det, at man kommer ud og møder folk personligt, hvis de skal melde sig ind i en faglig forening - og den øgede synlighed tærer på de frivillige kræfter, fortæller afgående Falihos-formand Dennis Hornhave Jacobsen.

Størstedelen af ledelsen i foreningen for historie- og samfundsfagslærere går af

I knap 10 år har bestyrelsen i Foreningen for Lærere i Historie og Samfundsfag forfulgt en strategi, der skal give foreningen maksimal synlighed. Det har været godt for medlemstallet, men har tæret på kræfterne. Derfor søges nu en ny bestyrelse.

Publiceret Senest opdateret

Når der til februar skal afholdes generalforsamling i Foreningen for Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos) kommer der til at være ét overskyggende punkt på dagsordenen:

Stort set hele den nuværende bestyrelse træder af, så der skal vælges en ny.

Det sker uden dramatik, men i erkendelse af at der er brug for friske kræfter, fortæller afgående formand Dennis Hornhave Jacobsen.

”Den nuværende bestyrelse har siddet i knap 10 år, og vi er i det store hele lykkedes med det projekt, vi satte os som mål at gennemføre i 2013”, siger han.

Det projekt kan opsummeres med to ord: Maksimal synlighed.

”Målet var at være til stede alle steder i de faglige miljøer, til alle fagrelevante arrangementer og i den offentlige debat”, siger Dennis Hornhave Jacobsen.

Man skal kigge medlemmerne i øjnene

Og indsatsen har båret frugt. Medlemstallet er stabilt, og det samme er økonomien. Men det har også tæret på kræfterne, pointerer han:

”Forventningerne til en faglig forening er bare nogle helt andre, end de var i 1970’erne og 1980’erne. Vi kan sagtens få folk til at melde sig ind. Men det kræver, at vi møder dem, trykker dem i hånden og kigger dem i øjnene”.

Desuden er der flere i bestyrelsen, der i løbet af de seneste 10 år har fået job uden for folkeskolen, fortæller den afgående formand.

”Jeg er selv ansat i en skoletjeneste, så jeg har jo stadig med historieundervisning at gøre, men ikke på en skole som sådan”, siger Dennis Hornhave Jacobsen og tilføjer:

”Man skal ikke være væk fra folkeskolen særlig længe, før man glemmer, hvor hårdt det er at lave skiftet fra at undervise i historie i 7. klasse i den ene time til håndværk og design i 3. i den næste. Det kræver folk i bestyrelsen, der brænder for faget og er helt tæt på praksis, hvis det for alvor skal give mening at have en faglig forening”.

Kan indstille til udvalg

Og hvad indebærer det så at være med i bestyrelsen i Falihos? Det er man i høj grad selv med til at definere, understreger Dennis Hornhave Jacobsen.

Der er fire bestyrelsesmøder om året. Der er et medlemssystem, et medlemsblad og en hjemmeside, der skal drives. Men derfra er der forholdsvis vidde rammer - og muligheder.

”De faglige foreninger er strukturelt forankret under Danmarks Lærerforening, og det gør, at man har god mulighed for at indstille folk til at deltage i diverse udvalg. For eksempel har vi folk med i det Holocaust-udvalg, ministeriet lige har nedsat”, siger Dennis Hornhave Jacobsen og tilføjer:

”Personligt har jeg også brugt en del tid på at deltage i den offentlige debat. Men man er selv herre over, hvor meget energi, man vil bruge på den del. Det vigtigste er egentlig, at man er villig til at lægge energi i at skabe en stærk faglig forening”.

'Er der brug for en faglig forening i historie og samfundfag?', lyder overskriften på Dennis Hornhave Jacobsens opslag i Falihos' Facebook-gruppe, hvor der efterspørges nye, friske kræfter til at samle handsken op, hvor den nuværende bestyrelse slipper.

Hans eget svar på det spørgsmål er et 'ja':

”Det er der, fordi det er der, den fagspecifikke ekspertviden findes. Jeg sammenligner gerne vores rolle med en edderkop, der sidder i midten af sit spind. På en eller anden måde er vi i berøring med alle dele af fagmiljøet omkring fagene. Danmarks Lærerforenings rolle er mere overordnet – vi har fingrene helt nede i materien”.