Både Lærerstuderendes Landskreds med Anneline Larsen i spidsen og Den Faglige Forening Håndværk og Design med næstformand Wisti Pedersen har argumenteret for metallet i deres høringssvar.

H&D-lærere og lærerstuderende glæder sig over, at metal er reddet

Både Den faglige forening for håndværk og designlærere, faggruppen af undervisere og Lærerstuderendes Landskreds har talt mod fjernelsen af metal i håndværk og design i læreruddannelsen. De glæder sig derfor over, at metallet er tilbage.

Publiceret Senest opdateret

Metallet er tilbage i fagbeskrivelsen for håndværk og design i læreruddannelsen, fortæller et medlem af skrivegruppen. De har lyttet til argumenterne fra håndværk og designlærere, -undervisere og lærerstuderende.

Det glæder næstformand i Den Faglige Forening Håndværk og design Wisti Pedersen.

”Læreruddannelsen skal uddanne lærere til at undervise efter folkeskolens fagmål – alt andet ville også være grotesk og på sigt synd for eleverne”, siger han

Wisti Pedersen mener, at man nu hvor det er endt godt, måske skal tage turbulensen positivt, fordi den har givet et fokus på metalarbejdet både i læreruddannelsen og i folkeskolen.

”Nogle gange er det er først, når man er vidner til en farlig situation på vandet, at man tjekker, om der er det rigtige udstyr på egen båd”.

Lærerstuderende bekymrede for det faglige niveau

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen reagerer også med et ”fantastisk”, da hun hører nyheden.

”Vi syntes, at det var virkelig ærgerligt, at man fjernede et af de tre grundmaterialer i faget. Det er helt afgørende, at kommende lærer kan undervise i det. Især når vi mangler folk, der kan noget med hænderne".

"Så er det supervigtigt, at man bliver præsenteret for forskellige materialer i håndværk og design”, siger hun.

De lærerstuderende udtrykte i deres høringssvar bekymring for, at det faglige niveau ville blive forringet i folkeskolen, hvis man fjernede metallet. Især når et af hovedpunkterne i aftalen om den nye læreruddannelse er at gøre den mere praksisnær.

”Når vi taler så meget om praksisfaglighed, så virker det helt modsatrettet, at man gør et af de praktiske fag mindre praksisrettet”, siger hun.

Argumentet for at fjerne metallet var at give plads til fordybelse og at give læreruddannelserne valgfrihed til at undervise i de områder, der gav bedst mening hvert sted.

”Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at metal ikke er det billigste materiale, så hvis man står og skal hardcore prioritere, så vil det ryge først, hvis det ikke er obligatorisk”, siger Anneline Larsen.

Men stadig fagtrængsel

I Den faglige forening håndværk og design fortæller Wisti Pedersen, at turbulensen har haft den positive effekt, at mange lærere nu har ”efterset egen praksis og fagets mål så meget, at foreningen nu mærker, at der er en større søgning til de helt basale metalkurser for håndværk og designlærerne”.

Samtidig oplever han, at myterne om, at det hårde metalarbejde er vanskeligt og kræver et specialiseret metalværksted, nu er ved at blive manet i jorden.

”Lærerne elsker kurserne i metal, når de ser, hvordan man med få greb kan omdanne træværkstedet til et rum, hvor eleverne får julelys i øjnene og stoltheden lyser ud af dem, når de tvinger hårdt metal over i bløde former til færdige produkter. Den glæde smitter”, siger han.

Træerne gror dog ikke ind i himlen, mener Wisti Pedersen. For den udfordring, der fik faggruppen til at fjerne metallet, er jo ikke løst ved at putte det tilbage i fagbeskrivelsen.

”Der er stadig for lidt undervisningstid til undervisningsfaget i forhold til at uddanne kompetente undervisere. Det er en udfordring, som både uddannelses- og undervisningsministeren må drøfte sammen nu, før indholdet i læreruddannelsen skrives helt færdig, og før der investeres i en mere praktisk folkeskole".

"Ellers når vi aldrig et grundlag for større søgning til erhvervsuddannelserne”, siger Wisti Pedersen.