Hørningskolen i Hørning nord for Skanderborg får anerkendelsen for sin evne til at tilpasse John Hatties forskning til undervisningen af sine 43 elever, som har mange forskellige diagnoser, men fælles for dem er, at de er udviklingshæmmede i let til svær grad.

Den new zealandske forsker har fundet frem til, at en af de vigtigste faktorer for effektiv læring er, at eleverne er bevidste om, hvad de skal lære, og hvor langt de er kommet med målet. Det har ført til begrebet Synlig læring.

"Vi har taget det fra John Hatties forskning, vi kan bruge, og gjort det til vores eget, så det passer til vores kognitivt svage elever. For eksempel tester vi ikke vores elever. Vi observerer og evaluerer dem ud fra vores egne udviklingsbeskrivelser. Vi gør blandt andet meget ud af at lære vores elever at læse, og vores læsevejleder følger dem tæt, så lærerne kan tilrettelægge undervisningen til hver enkelt elev. Det synes John Hattie fungerer så godt, at han har belønnet os som Visible Learning Partner School", fortæller skoleleder Anne Kjeld Pedersen.

Synlig læring sparker til elevernes udvikling

Anerkendelsen fra John Hattie betyder meget for både ledelse og medarbejdere, fordi de har arbejdet på at finde ud af, hvordan de lærer eleverne mest muligt, siden skolen åbnede i 2002.

"Det er altid godt at få at vide, at andre synes, vi gør det godt. Men uanset om vi er Partner School eller ej, fortsætter vi at arbejde med Synlig læring", siger Anne Kjeld Pedersen.

Hørningskolens elever har individuelle mål. Sådan har det altid været, men først i de senere år er målene blevet synlige for eleverne.

"Nu gør vi det synligt for eleverne, hvad de skal arbejde med, og hvad de skal lære af det. Det er det, John Hattie har gjort ved os, og både vi og forældrene oplever, at det sparker til elevernes udvikling", siger Anne Kjeld Pedersen.

Fanden skal ikke tage Hørningsskolens elever

Hørningskolen er ikke den eneste skole i Skanderborg Kommune, som arbejder med Synlig læring. Skanderborg indledte i 2014 som den første kommune i Danmark et samarbejde med John Hattie om at udvikle lærernes viden og kompetencer inden for rammerne af Synlig læring. Det var en beslutning, kommunens skoleledere var med til at træffe, fortæller Anne Kjeld Pedersen.

Hattie: Synlig læring giver mærkbare resultater i Skanderborg

"Jeg ved godt, at John Hattie er forkætret i visse kredse, blandt andet fordi Synlig læring taler til ideen om konkurrencestaten. På Hørningskolen har vi de elever, om hvem konkurrencestaten vil sige 'Fanden tage de sidste', men vi skal ikke tilbage til den gamle åndssvageforsorg, fordi det ikke kan betale sig at undervise elever som vores i samfundets øjne", siger Anne Kjeld Pedersen.

De fleste af Hørningskolens elever har udsigt til at komme på førtidspension, eller - hvis de er heldige - få et skånejob. Men der er stor forskel på at kunne læse og på at være analfabet.

"Vores elever skal lære at læse, så de kan få det bedst mulige liv, og fra det øjeblik vi så John Hatties forskning, tænkte vi, at Synlig læring kan vi godt bruge. Det passer også fint med skolereformens tanker om, at alle skal blive så dygtige, de kan, uden at det går ud over trivslen. Det har altid været vores ambition, og John Hatties anerkendelse af vores indsats viser, at man arbejde med Synlig læring på vidt forskellige måder", siger skolelederen.

Bedre at kunne tælle til fem end slet ikke at kunne tælle

Et af de tydelige tegn på synlig læring er en særlig tavle i hvert klasseværelse, hvor den enkelte elev kan se målene for sin læring. Tavlen er et vigtigt omdrejningspunkt for den fælles snak om læring mellem lærer og elev.

"Vi aftaler sammen med eleven, hvad der skal til for, at han har lært det nye. Og vi taler om, hvordan det går med målet hver eneste uge. Tavlen er ret enkel, vi bruger farverne rød-gul-grøn: Grøn om det, eleven allerede har lært og kun behøver at træne fremover. Gul om det, eleven lige nu er i gang med at lære. Rød om det, som først skal læres i fremtiden - det, der er for svært lige nu", fortæller Anne Kjeld Pedersen.

Når et mål veksles til grønt, lægges det i elevens portefolio, så han kan følge med i sin udvikling.

"Det er elevenes stolte af. Også når målet har været at tælle til fem. Det er bedre end slet ikke at kunne tælle".

Svært for elevene at kapere mange mål

Målene kan både være faglige og sociale, og de kan også handle om praktiske og personlige færdigheder.

"Forrige år havde mange af eleverne i vores ældste klasse også autisme, og de syntes, det var svært at blive kammerater. Det førte til et mål om, at de skulle prøve at blive gode klassekammerater. Igen var målene individuelle. For eksempel skulle en elev holde op med altid at blande sig i andres snak, og en anden skulle blive god til at sige ja, når han blev spurgt, om han ville være med til et spil eller med ud i frikvarteret".

At målene sættes på tavlen gør det lettere for både elev og lærere at huske dem.

"Der står altid mindst et fagligt og et socialt mål på elevernes tavle, men selvfølgelig har vi flere mål med eleverne. Vi skriver digre værker om den enkelte elev, men det er svært for dem at kapere så mange mål. Derfor overlader vi det til lærerne og pædagogerne at jonglere med de mange andre mål", siger Anne Kjeld Pedersen.

Du kan læse mere om Hørningskolens arbejde med synlig læring via dette link: