For anden gang på 13 år er der kommet flere folkeskoler - men elevtallet falder nok en gang

Sidste år var der to flere folkeskoler med egen ledelse sammenlignet med 2019. Tallet dækker dog over, at andelen af elever, der går i en fri- eller privatskole fortsat stiger.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det hører til sjældenhederne, at ministeriets optælling af landets folkeskoler viser en fremgang. Men det er sket for blot anden gang på 13 år.

Det er Dansk Folkepartis folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen, der har spurgt undervisningsministeren om, hvor mange folkeskoler og frie grundskoler der findes.

Tallene viser, at der i 2020 var to ekstra folkeskoler og to ekstra frie grundskoler i forhold til 2019.

Skolestatus 2020

Oversigten viser, at antallet af fri og privatskoler er steget 10 af de seneste 13 år, mens det samme kun har gjort sig gældende to gange for antallet af folkeskoler.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skriver, at ministeriet kun har overblik over udviklingen i antallet af grundskoler siden 2007.

Igen stigning i privatskolefrekvensen

I 2007 bestod det danske skolelandskab af 1.314 folkeskoler. Fem år efter var det tal reduceret drastisk med hele 210 skoler. Siden er nedgangen stilnet noget af. De eneste otte år er der blevet 24 færre folkeskoler.

Når ministeriet opgør antallet af folkeskoler, tæller ministeriet antallet af skoler med egen skoleleder, skolebestyrelse og eget skoledistrikt. Ændringer i antallet af skoler kan derfor i nogle tilfælde dække over sammenlægninger af skoleledelser, uden undervisningen ophører på de enkelte matrikler.

Fusionerede skoler bliver igen sig selv 

Mens antallet af folkeskoler med egen ledelse steg en smule sidste år, viser elevtallet i ministeriets datavarehus, at der sidste år gik omkring 8.000 færre elever i folkeskolen end skoleåret før. I samme periode steg det samlede elevtal på de frie grundskoler med 236 elever.

Læs mere

Ministerens svar til Alex Ahrendtsen

Powered by Labrador CMS