Skolesammenlægninger
0   6

Fusionerede skoler bliver igen sig selv

Til sommer deler Dragør og Halsnæs Kommuner hver en skole med flere matrikler op i selvstændige skoler, for det er aldrig lykkedes at gøre dem til samlede enheder. I Halsnæs følger kommunens sidste matrikelskole efter i 2019.

Det var ikke enkeltstående tilfælde, da afdelingerne på den sidste matrikelskole på Bornholm og på en tilsvarende skole i Gribskov Kommune igen blev selvstændige op til dette skoleår. Til sommer følger Dragør og Halsnæs Kommuner efter og lader afdelingerne på hver en sammenlagt skole køre videre hver for sig.

Artiklen fortsætter under banneret

Dragør Skole Syd og Dragør Skole Nord har været under samme hat siden 2011, men til august bliver de skilt ad og får deres gamle navne, Dragør Skole og Nordstrandskolen, tilbage. Den nuværende Frederiksværk Skole blev også til i 2011, da politikerne lagde tre skoler sammen. Fire år senere blev afdelingen i Vinderød nedlagt, og nu vender de to andre tilbage til at hedde Frederiksværk Skole og Melby Skole. Samtidig har politikerne besluttet at bygge en ny Frederiksværk Skole. Skolen ventes at stå færdig i januar 2022.

I Dragør er det aldrig lykkedes at få de to sammenlagte skoler til at fungere som én enhed, fortæller afdelingschef Karina Møller fra skoleforvaltningen. Heller ikke selv om der undervejs er tilført 2,6 millioner kroner ekstra til ledelse, så begge afdelinger har ledere til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.

»De to afdelinger har meget forskellige kulturer. Syd ligger i det gamle Dragør, hvor alle kender hinanden, og også oldemor har gået på skolen. Det er der mange kvaliteter i, men det har været en udfordring for afdelingen at se sig selv sammen med Nord, som består af en stor åben etplansskole fra 1970'erne med tre spor og alle kommunens 10.-klasser«, siger Karina Møller.

Lærere har følt sig svigtet

Det var ikke en spareøvelse, som fik Dragørs politikere til at slå de to vidt forskellige skoler sammen i 2011. Skolerne indgik i en kabale, som tog udgangspunkt i, at Skolen ved Vierdiget var alvorligt ramt af skimmelsvamp.

I stedet for at renovere skolen besluttede politikerne at rive den ned, sælge den attraktive grund med udsigt ud over Øresund og bruge pengene på at modernisere kommunens tre andre skoler. Store Magleby Skole skulle udvides for at få plads til eleverne fra Vierdiget, så i en overgangsperiode blev de to skoler lagt sammen. I samme ombæring slog politikerne Dragør Skole og Nordstrandskolen sammen.

Den beslutning forstod Amagerkredsen under DLF ikke, fortæller formand Ulla Erlandsen.

»Vi talte imod at lægge skolerne sammen. Kommunens geografi gør det naturligt med fire skoler, og der er store forskelle i skolernes kultur. Hver skole har sine egne arbejdsgange og måder at gøre tingene på«, siger hun.

Det betyder meget for lærerne, at de to afdelinger igen bliver selvstændige. Ikke mindst for lærerne i Syd.

»Den øverste leder har haft fast kontor på Nord, og selv om der både er en didaktisk leder og tre afdelingsledere i Syd, har lærerne følt, at det aldrig var muligt at træffe en leder, fordi lederne altid var til møde eller på kursus. De har følt sig svigtet, for når de for eksempel har bedt om støtte til elever, som gør mere indtryk på læreren, end læreren gør på dem, er der ikke sket noget som helst. Det har givet usikkerhed og utryghed, som har ført til lærerflugt fra afdelingen«, siger kredsformanden.

I forvaltningen er afdelingschef Karina Møller enig i, at det betyder meget for lærernes selvforståelse, at skolerne bliver sig selv: »Lærerne føler sig knyttet til deres afdeling, og det har gjort det svært at kommunikere politiske beslutninger ud, fordi vi nærmest har skullet finde en form til hver afdeling«.

Officielt bliver Dragør Skole og Nordstrandskolen selvstændige per 1. august, men de har haft hver sin skoleleder siden årsskiftet. Det har allerede ført til bedre kommunikation, oplever Karina Møller.

»Det skal også gerne bære den anden vej, så lærerne føler, at de bliver hørt opad i systemet«, siger hun.


Selvstændighed skaber glæde

I Halsnæs Kommune er der også ansat skoleledere til de to nye skoler, så de kan forberede det kommende skoleår.

»Begge afdelinger har elever fra 0. til 9. klasse, så vi skal ikke flytte elever og heller ikke personale. Men vi bevæger os hver især imod nye rammer og egne visioner«, siger Mette Sabra, som skal stå i spidsen for Frederiksværk Skole. Hun kommer fra Skolerne i Snekkersten og ser frem til større frihed til at tage egne beslutninger.

»På skoler med flere matrikler bliver drøftelserne i skolebestyrelsen meget overordnede, og det kan til tider være svært at træffe beslutninger på tværs af afdelingerne«.

Mette Sabra ser dog også forhold, som skolerne skal arbejde på at fastholde i den nye struktur som selvstændige skoler:

»Selvstændigheden betyder, at ledere og medarbejdere ikke længere skal til møde på den anden matrikel. Vi vil fortsat bruge hinanden, når det giver mening, for eksempel betyder det meget for lærere i især små fagudvalg, at de kan mødes med andre kolleger. Det er i høj grad der, man vinder ved at være en større skole. Men vi skal være dygtige til at holde fast i det, for det er ikke så naturligt at opsøge kolleger på en anden skole«.

Christian Wibeck blev ved sammenlægningen i 2011 ansat som faglig leder af mellemtrinet i Melby og blev tre år senere også skoleafdelingsleder. Nu er han Melby Skoles nye skoleleder.

»Vi er en forholdsvis stor skole i en lille by, og der har været et stort ønske fra både personale og forældre i byen om at blive selvstændig. Medarbejderne har været kede af, at vores særpræg ikke har stået forrest. De er stolte af at være på en god skole, og det har skabt glæde, at vi igen skal være selvstændige«, siger han.

Efter nogle år med faldende elevtal har Melby Skole øget indskrivning. Men som matrikelskole er det sket enkelte gange, at tilflyttere er blevet henvist til afdelingen i Frederiksværk, fordi der ikke har været plads til flere elever på årgangen i Melby.

»Det er væsentligt for forældre, at deres børn kan gå i den lokale skole, så når folk fra København overvejer, om de skal bo i Halsnæs Kommune, lyder det måske ikke så attraktivt med en matrikelskole. Det vil styrke både skolen og lokalsamfundet, at vi bliver selvstændige, blandt andet fordi tilflyttere kan være sikre på at få plads på Melby Skole«, siger Christian Wibeck.

Omvendt er det også her, han ser en akilleshæl: »Vi har store klasser, så vi kan blive nødt til at oprette tre spor på nogle årgange, men vi får ikke flere penge at gøre med, så det kan blive en økonomisk udfordring for os. Men den må vi løse«.

Slut med matrikelskoler i 2019

Det var en presset økonomi, som fik politikerne i Halsnæs til at slå en række skoler sammen, fortæller Helge Friis (Socialdemokratiet), som var borgmester i 2011. I dag er han formand for skoleudvalget.

»Vi gjorde det for at maksimere klassestørrelserne, men Frederiksværk Skole kom aldrig til at fungere som én skole. Afdelingerne har hverken udvekslet lærere eller elever, for eleverne vælger ikke skole efter linjer, men efter kammerater og geografi. Vi har også slidt fire-fem skoleledere op«, siger Helge Friis.

Der går også noget tabt i lokalsamfundet. Her peger udvalgsformanden på Arresø Skole, som også har to afdelinger.

»Når eleverne i Ølsted skifter til Magleblik efter 6. klasse, falder tilslutningen til idrætsforeningen, fordi de hellere vil gå til idræt med deres nye kammerater. Derfor gør vi Arresø Skoles to afdelinger til selvstændige skoler i 2019, hvorefter vi ikke længere har matrikelskoler«.

Og løsningen er ikke voldsomt dyr.

»Det koster under en million kroner at dele Arresø Skole. Det kræver en ekstra skoleleder, men på en matrikelskole udvikler der sig et ledelseshierarki med flere afdelingsledere, så den store gevinst ved en samlet skole ligger i, at man kan samle eleverne i færre klasser. Men vi har stigende elevtal, så vi kan godt fylde klasserne op rundtom på skolerne«, siger Helge Friis.

Halsnæs Kommune har haft, hvad Helge Friis kalder en massiv afgang af elever til privatskolerne, fordi forældre ikke har kunnet få deres børn ind på den lokale afdeling. Han håber, det vender, når de selvstændige skoler får egne skoledistrikter.

»Vi har haft eksempler på, at børn i Melby blev henvist til Frederiksværk. Selv om vi taler om få kilometer, betyder det meget for forældrene, at deres børn kan gå i den lokale skole«, siger Helge Friis.

356
 skoler færre
 end i 2007

Socialistisk Folkepartis Jacob Mark bad tidligere på året undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) fortælle, hvor mange skoler der er nedlagt siden kommunalreformen i 2007. Hendes svar er 500 folkeskoler og 103 specialskoler. Altså 603 skoler i alt.

Ifølge ministersvaret er 354 af skolerne lukket i forbindelse med en skolesammenlægning. Det betyder, at de resterende 249 skoler er blevet nedlagt, i den forstand at der ikke længere drives folkeskole i bygningerne.

Disse mellemregninger stemmer dog ikke helt med virkeligheden, viser Folkeskolens gennemgang af den liste over skolenedlæggelser og sammenlægninger, som Merete Riisager vedlægger sit svar. På listen findes således skoler, som er registreret som sammenlagte, selv om de reelt er nedlagt.

Det skyldes, at kommunerne kan indberette ændringer i skolestrukturen på forskellige måder til Institutionsregistret.

Når en kommune tømmer en skole for elever og flytter dem hen på en anden skole, indberetter nogle kommuner det for eksempel som en sammenlægning, mens andre betegner det som en skolenedlæggelse, idet der ikke længere drives folkeskole i den forladte bygning. Med andre ord er der reelt nedlagt flere end 249 skoler.

Også ved egentlige sammenlægninger - altså hvor skolerne fortsætter som afdelinger - kan kommunerne indberette forskelligt. Hvis en kommune for eksempel lægger tre skoler sammen og kører den nye skole videre med den ene skoles institutionsnummer, figurerer kun de to andre skoler som sammenlagte i Institutionsregistret. Hvis kommunen derimod giver den sammenlagte skole et helt nyt institutionsnummer, noteres alle tre skoler som sammenlagte.

Der bliver ikke kun nedlagt skoler. Siden kommunalreformen er der oprettet 175 folkeskoler og 59 specialskoler. Undervisningsministeriets oversigt over antal grundskoler viser således:

• at der i 2017 var 1.276 folkeskoler og 146 specialskoler for børn.

• at der i 2007 var 1.584 folkeskoler og 194 specialskoler for børn.

Der er altså 308 færre folkeskoler og 48 færre specialskoler end i de nye kommuners første år. Det giver en samlet reducering på 356 skoler i perioden 2007-2017.

Ny selvstændighed til flere skoler

2016

Skole Nord på Bornholm deles op i Svartingedal Skole i Hasle og Kongeskærskolen i Allinge.

2017

Rønneskolen på Bornholm deles op i Søndermarksskolen og Åvangsskolen. Nordstjerneskolen i Gribskov Kommune deles op i Nordstjerneskolen i Helsinge og Ramløse Skole.

2018

Dragør Skole Syd og Dragør Skole Nord deles op i Dragør Skole og Nordstrandskolen. Frederiksværk Skole i Halsnæs Kommune deles op i Frederiksværk Skole og Melby Skole.

2019

Arresø Skole i Halsnæs Kommune deles op i Magleblik Skole og Ølsted Skole.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks