Kontruktion af en kuglebane som tidsmåler på Hendriksholm Skole i Rødovre - førstepræmien i udskolingen gik til 7. årgang på skolen.

Vindere af Matematikkens Dag

Omkring 50 klasser sendte besvarelser ind til konkurrencen om at opfinde en tidsmåler på Matematikkens Dag, fortæller Danmarks Matematiklærerforening. Dagens tema var ”Forandringer”. I alt er der 9 vindere, der får præmier tilsendt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange klasser arbejdede med at opfinde tidsmålere i løbet af dagen eller over længere tid, hvor de arbejdede med temaet.

Udskolingsvinderne er: Førsteplads til 7. årgang på Hendriksholm Skole i Rødovre, andenplads til Hvide Sande Skoles 7.-8. årgang og tredjepladsen til 8.v på Vigerslev Allés Skole i Valby.

Mellemtrinnets vindere er: Førstepladsen går til 5.b på Sct. Jørgens Skole i Roskilde, andenpladsen til 5.a på Nordregårdsskolen i Tårnby og tredjepladsen til 4.-6. årgang på Hvide Sande Skole.

Indskolingens vindere er: Førsteplads til 3. årgang på Langebjergskolen i Humlebæk, andenpladsen går til 3.u på Vigerslev Allés Skole i Valby og tredjepladsen til 2. klasse på Løsning Skole.

Matematik er overalt - også i konstruktion af tidsmålere