Flere med skolevægring: Har dit barn ufrivilligt skolefravær nu?
Flere med skolevægring: Har dit barn ufrivilligt skolefravær nu?

Forældre: Syge børn svigtes

Antallet af forældre, der beretter om manglende sygeundervisning til deres børn, er fordoblet siden sidste år, fortæller Forældrerådgivningen. Opgaven med at få det støt stigende antal elever med skolevægring tilbage i skole er for dyr for skolerne, siger skolelederne.

Publiceret Senest opdateret

Mange børn, der lider af skolevægring, får ikke den sygeundervisning i hjemmet, som de har krav på. Sådan lyder meldingen fra Forældrerådgivningen, der er en rådgivningslinje for forældre til skolebørn.

Fra januar til september fik organisationen 230 opkald om manglende sygeundervisning og ufrivilligt skolefravær, og det er dobbelt så mange som sidste år, oplyser rådgivningens leder Rikke Alice Bille.

”Når forældre ringer til os vedrørende børn, der har fravær, der kalder på sygeundervisning, er langt de fleste børn med psykisk mistrivsel. Kendetegnet for sagerne er, at de er komplekse, og at der sjældent er et kvikfix eller en indsats fra familieafdelingen, der får barnet i trivsel og i skole igen”, fortæller hun.

Hos Landsforeningen Autisme bekræfter en ny undersøgelse, at stadigt flere børn har skolevægring, men at skolerne ikke sørger for et undervisningstilbud til børnene.

”Det er helt tydeligt, at der er en voldsom stigning. Forældrene fortæller, at det er utrolig svært at få den sygeundervisning, som børnene egentlig har krav på”, siger afgående formand Kathe Bjerggaard Johansen om undersøgelsen.

Undersøgelsen bygger på svar fra 900 forældre med børn på autismespektret, og den viser, at knap halvdelen af børnene lider af skolevægring. 17 procent af dem har været væk fra skolen i mere end et år, mens 31 procent har været fraværende i over en måned.

Men den lovpligtige undervisning i hjemmet af de syge børn udebliver. Kun en tredjedel af forældrene i undersøgelsen kan svare ja til, at ”der på deres barns skole er iværksat særlige indsatser til at imødegå ufrivilligt skolefravær”. 28 procent svarer “nej”, og 20 procent af forældrene svarer, at de ikke er bekendt med, at der eksisterer særlige indsatser for skolevægring.

”Forældrene siger til os, at skolerne kan være meget kreative for at undgå at stille sygeundervisning til rådighed, fordi det er ret indgribende i skolernes økonomi. Vi har hørt eksempler på, at skoleledere ikke vurderer autisme som en sygdom, men det er det jo”, siger Kathe Bjerggaard Johansen.

Ret til sygeundervisning efter tre uger

Har et barn været fraværende fra skolen i mere end femten undervisningsdage i træk, skal skoleledelsen ”rette henvendelse til forældrene om sygeundervisning”. Sådan står der i et såkaldt hyrdebrev fra Børne- og Undervisningsministeriet, som alle landets kommuner og grundskoler modtog i 2019.

Ifølge samme skrivelse skal elever, der er fraværende på grund af sygdom eller psykisk mistrivsel og skoleværing, tilbydes 8-10 timers undervisning i hjemmet hver uge.

Uvidenhed kan være én del af forklaringen på, at forældre oplever, at deres børn ikke får tilbudt sygeundervisning.

Det mener Lone Stisen, der står i spidsen for afdelingen for sygeundervisning i Københavns Kommune, og hvis opgave det blandt andet er at udbrede kendskabet til reglerne for sygeundervisning.

“På landsplan er der stadig skoleledere og lærere, som ikke ved, at det her skal de faktisk foranstalte”, fortæller hun.

I København er opgaven med sygeundervisning samlet centralt i kommunen. Sådan har det været i årtier, men de seneste syv år er antallet af elever, der modtager sygeundervisning i hjemmet, ”eksploderet”, fortæller Lone Stisen.

Da hun overtog, havde enheden for sygeundervisning 12 lærere fordelt på somatiske- og psykiatriske hospitaler og 1,2 lærer ansat til sygeundervisning i hjemmet.

I dag har kommunen 16 hjemmesygeundervisere plus de 12 på hospitalerne for at kunne dække antallet af elever, der ikke kan undervises i skolen.

Undersøgelsen fra autismeforeningen bekræfter det billede. På seks år er andelen af elever med ufrivilligt skolefravær steget fra 28 procent i 2016 til 48 procent i år.

”Skolerne er på herrens mark”

Hos skolelederne genkender man tallene. Når der år for år kommer stadigt flere elever med alvorlig skolevægring sætter det skolerne i en svær situation, fortæller formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

”At få elever, der ikke er i stand til at modtage undervisning i skolen til at vende tilbage til skolen, det er for stor og svær en opgave for skolerne at løfte. Det kalder jo på en familieindsats. Det kan man ikke forvente, at en almindelig lærer kan klare”, siger formanden, der mener, at ”skolerne er på Herrens mark”.

”Det er så nyt, at så mange er i mistrivsel. Skolerne har ikke erfaringerne, og vi er som skoleledere bange for at skabe mere mistrivsel”, siger Claus Hjortdal.

Han mener ikke, at skolerne har andre muligheder end at bede familieafdelingerne om hjælp og at lave flere underretninger.

I København tager kommunen sig både af undervisningsopgaven og af de økonomiske omkostninger, der er forbundet med sygeundervisning. Men sådan er det langt fra i alle kommuner.

Det viser en større undersøgelse, som Rambøll foretog for undervisningsministeriet i 2018. Her konkluderede de, at sygeundervisning er en stor økonomisk byrde for skolerne, som ofte må tage lærerkræfter væk fra de resterende elever.

Det billede genkender Claus Hjortdal, og han understreger, at skolen skal befries for den byrde:

”Opgaven med at få barnet tilbage i skolen er nødt til at ligge et andet sted end hos skolen selv, og vi er nødt til at være skarpe på det, for vi har simpelthen ikke pengene og ressourcer til det. Opgaven bør efter min mening ligge hos familieafdelingerne i kommunen”.

Claus Hjortdal mener, at skolelederne er fanget mellem lovgivning og virkelighed, og emnet er til debat i partnerskabet Sammen om skolen, fortæller han.

”Vi kan blive nødt til at kigge på lovgivningen, for skolerne er ikke klædt på til den opgave, som de er pålagt. Og så diskuterer vi også i Sammen om skolen, hvordan vi kan aktivere specialskolerne, og om vi kan lærer noget af dem”.

Powered by Labrador CMS