Jens Henrik Thulesens Dahl er utilfreds med, at ministeriet direkte adspurgt ikke gjorde ham opmærksom på, at der ligger en grundigere undersøgelse bag NCFF's opgørelse end ministeriets egen opgørelse.

Ministeriet kritiseres for ikke at oplyse om fejl i deres opgørelse over skoler med fransk

Børne- og Undervisningsministeriet burde gøre opmærksom på, at der kan være fejl i deres tal for, hvor mange skoler der har fransk på skemaet, lyder det fra Dansk Folkepartis uddannelsesordfører.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke nemt at finde ud af, hvor mange folkeskoler der egentlig underviser i fransk.

Børne- og Undervisningsministeriets tal siger, at der i skoleåret 2019/2020 var 312 folkeskoler med fransk på skoleskemaet - men det tal er for højt ifølge beregninger fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).

De har i et eftersyn af ministeriets tal kun fundet frem til 249 folkeskoler med fransk på skemaerne.

Stor forvirring: Hvor mange skoler underviser egentligt i fransk?

Det lavere tal er Det Nationale Center for Fremmedsprog kommet frem til ved blandt andet at ringe til nogle af de skoler, der på ministeriets liste havde fransk på skemaet. Her fandt NCFF frem til 51 skoler, som slet ikke havde undervisning i fransk det år.

I foråret 2021 sendte Det Nationale Center for Fremmedsprog derfor en række notater til ministeriet for at gøre opmærksom på, at der tilsyneladende var en række fejl i de indberettede timetal i fransk, der fik ministeriets antal af folkeskoler med fransk til at blive for højt.

Men overfor folkeskolen.dk/tyskfransk afviser Børne- og Undervisningsministeriet, at der skulle være fejl i deres tal. 

I stedet lyder det i et skriftligt svar fra Styrelsen for It- og Læring (Stil), der er ansvarlig for opgørelsen, at de to opgørelser "ikke står i modsætning til hinanden, men baserer sig på forskellige opgørelsesmetoder".

Derudover skriver Stil, at opgørelsen er "ministeriets eneste tilgængelige kilde til, hvor mange skoler, der i et skoleår planlægger at udbyde franskundervisning", og at tallet bygger på skolernes indberetninger af de planlagte undervisningstimer, som skolerne indsender i starten af hvert skoleår.

Docent: Et problem, når tallene skal bruges politisk

Annette Søndergaard Gregersen er docent og faglig leder af satsningen for engelsk, fransk og tysk i læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskoledocent og har fulgt franskudviklingen i folkeskolen i mere end 25 år. Hun mener, at det er et problem, at der ser ud til at være fejl i ministeriets opgørelse. Især, hvis opgørelsen skal bruges politisk:

"Hvis politikere eller andre myndigheder vil lave en sprogstrategi som den, der eksempelvis er blevet udviklet i Region Midtjylland, er det jo vigtigt for de lokale politikere at vide, om det er fire eller 12 kommuner regionen, der har franskundervisning i folkeskolen", siger hun.

Her viser opgørelsen nemlig, at mens ministeriet regner med, at 12 ud af 19 kommuner i Region Midtjylland har folkeskoler med fransk på skemaet, kan Det Nationale Center for Fremmedsprog kun finde frem til fire kommuner.

Uddannelsesminister: Sprogene er vigtige - og ikke et levn fra fortiden

Annette Søndergaard Gregersen fortæller, at hun selv har undret sig over, hvordan Børne- og Undervisningsministeriet har så mange jyske folkeskoler med fransk på deres liste.

"Skolesammenlægningerne af de små landsbyskoler og de nye obligatoriske valgfag i udskolingen, har presset franskundervisningen - især i Jylland. Derfor er der mange skoler, der i stedet har et fransktilbud til eleverne gennem ungdomsskolen, eller som tilbyder 'turistfransk', hvor eleverne kan smage på sproget uden at skulle til afgangseksamen", fortæller hun.

"Jeg tror, at det er her, at der sker en del af fejlene i skolernes indberetning til ministeriet. Jeg er sikker på, at det ikke er et udtryk for manglende viden, men de mange forskellige modeller for fransk kan godt have forvirret skoleadministrationerne". DF-ordfører: Hvorfor blev jeg ikke oplyst om usikkerhederne? 

Folkeskolen.dk/tyskfransk skrev om forvirringen omkring ministeriets tal i oktober (få et overblik over hele sagen nederst i artiklen).

På baggrund af den artikel, sendte Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesens Dahl et spørgsmål til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Her ville han gerne vide, om det var ministeriet eller Det Nationale Center for Fremmedsprog, der havde det korrekte antal.

Det spørgsmål er imidlertid ikke til at besvare, kunne man tolke sig frem til på baggrund af ministerens svar. Igen lød svaret, at "der er tale om to forskellige opgørelser og på grundlag af to forskellige kilder".

Kun få skoler opretter fransk hvert år

Derfor er DF-ordføreren også forundret, da folkeskolen.dk/tyskfransk kan informere ham om, at Det Nationale Center for Fremmedsprog er kommet frem til sit antal ved faktisk at undersøge, om der er fejl i ministeriets tal.

"Jeg er utilfreds med, at jeg i denne sag ikke bliver oplyst om, at man kan ringe rundt til skolerne og få at vide, at der er nogle af dem, der slet ikke har fransk. Jeg ville ønske, at man havde beskrevet den usikkerhed i det svar, jeg fik fra ministeren".

Ifølge Jens Henrik Thulesens Dahl kan det være i orden, at ministeriet kun kan give mig et overslag på, hvordan det står til. Men han undrer sig over, at han ikke er blevet gjort opmærksom på, at ministeriet er orienteret om, at deres opgørelse formentlig er behæftet med betydelig usikkerhed.

"Det er ikke udsædvaneligt, at jeg gerne vil have et overblik over noget fra ministeriet. Og her plejer de at være gode til at beskrive, hvis der er usikkerhed ved tallene. Det kan jo være helt fair, at ministeriet kun kan give mig et overslag på, hvordan det står til, hvis det ellers ville kræve alt for meget arbejde og bureaukrati", siger han til folkeskolen.dk/tyskfransk.

Ministeriet bør tage positivt imod undersøgelsen

Annette Søndergaard Gregersen er enig.

"Det Nationale Center for Fremmedsprog er jo politisk finansieret til at være med til at styrke og oplyse om sprogfagene. Derfor burde Styrelsen for IT- og Læring tage positivt imod, at centeret laver så grundig en optælling. Det Nationale Center for Fremmedsprog har jo netop resurserne og mandskabet til at lave et kvalitativt tjek af ministeriets tal", siger hun.

Hun anbefaler, at ministeriet på sigt supplerer deres indberetninger med stikprøver ligesom dem, Det Nationale Center for Fremmedsprog har lavet.

"Hvis man vil sikre sig, at tallene er mere troværdige, bliver man nødt til at gå ind og validere dem", siger hun.

Få skoler med fransk bekymrer Danmarks Lærerforening

Ministeriet: Er i gang med at validere dette års tal 

Folkeskolen.dk/tyskfransk har stillet en række spørgsmål til ministeriet.

Vi har blandt andet spurgt, om ministeriet har modtaget notaterne fra Det Nationale Center for Fremmedsprog, og om ministeriet har været i kontakt med nogle af de skoler, der ifølge det Nationale Center for Fremmedsprog står på ministeriets liste, selvom de ikke har undervisning i fransk. Vi har også spurgt, hvad ministeriet mener, når de skriver, at der er tale om to forskellige opgørelser, og om ministeriet stadig synes, det er retvisende at henvise til, at der var 312 folkeskoler med fransk i 2019/2020. Til sidst har vi også spurgt ministeriet, hvordan de i fremtiden vil sikre retvisende tal for franskundervisningen i folkeskolen. Stil har sendt redaktionen et svar, hvori man fastholder, at der er tale om to forskellige opgørelser: "STIL har modtaget en liste fra NCFF over de folkeskoler, som NCFF har været i kontakt med, og som telefonisk har afkræftet over for NCFF, at de udbød fransk i skoleåret 2019/20. Dette selvom de samme skoler tidligere på skoleåret havde indberettet til STIL, at de planlagde med timer i fransk.

STIL understreger, at tallene i BUU-svaret er ministeriets eneste tilgængelige kilde til, hvor mange skoler, der i et skoleår planlægger at udbyde franskundervisning. Der er tale om oplysninger, som indberettes af skolerne selv til statistiske formål og til brug for ministeriets tilsyn vedr. minimumstimetal i folkeskolen. NCFF tager i deres opgørelse udgangspunkt i samme kilde, som anvendes i BUU-svaret, men NCFF supplerer i deres opgørelse denne kilde med yderligere kilder - et udtræk af karakterer fra senere på skoleåret og efterfølgende en rundringning til knap 120 udvalgte folkeskoler.

De to opgørelser står således ikke i modsætning til hinanden, men baserer sig på forskellige opgørelsesmetoder.

STIL er i gang med at validere indeværende skoleårs indberetning af planlagte timer og supplerer i den forbindelse valideringen med en rundringning til evt. skoler, som i år måtte have indberettet timer i fransk, men som fremgår af listen fra NCFF og har oplyst til NCFF, at de ikke havde fransk i skoleåret 2019/2020."