Læsere undres: Undervisningsministeriet gav skoler 10.000 kroner i et eksperiment

572 skoler var med i et storstilet adfærdsforsøg, hvor halvdelen blev tilbudt penge for at deltage. Flere læsere spørger: Hvorfor? Læs ministeriets svar.

Publiceret Senest opdateret

Der udbrød en mindre brand i kommentarfeltet på folkeskolen.dk i starten af denne måned.

Branden opstod kort efter, at redaktionen viderebragte en nyhed om, at professor Simon Calmar Andersen og forsknings- og analysechef Ulrik Hvidman havde fået en pris for en forskningsartikel fra 2021. Artiklen konkluderede, at mindre pengebeløb kan få selv store skoler til at deltage i ministeriets ikke-obligatoriske dataindsamlinger.

Flere kommentatorer mente, at forskningsresultatet var selvindlysende, og andre efterlyste, at redaktionen stillede sig mere kritisk overfor nyheden. For som en af Folkeskolens bloggere Niels Christian Sauer skrev,

I et stort adfærdsforsøg blev 282 danske skoler tilbudt 10.000 kroner for at besvare på spørgsmål og indsamle data for undervisningsministeriet. Knap en femtedel takkede ja, fortæller en af forskerne bag.
I et stort adfærdsforsøg blev 282 danske skoler tilbudt 10.000 kroner for at besvare på spørgsmål og indsamle data for undervisningsministeriet. Knap en femtedel takkede ja, fortæller en af forskerne bag.

“Spørgsmålene tårner sig op.”

Blandt andet spørger Niels Christian Sauer i kommentarsporet,

“Hvorfor besluttede Undervisningsministeriet at gennemføre dette dybt banale eksperiment, hvis udfald var noget nær 100% forudsigeligt. Hvad var intentionen?” og han skriver også,

“Vil ministeriet fremover binde 10.000 kroner i halen på alle de projekter, de gerne ser skolerne kaste sig ud i?”

Vi bad derfor ministeriet om en kommentar, og efter knap to uger er ministeriet nu vendt tilbage med et skriftligt svar.

Skoler orker ikke dataindsamling

Hvis man vil forstå ministeriets hensigt med forsøget, skal man spole tiden fem år tilbage.

I 2017 ville undervisningsministeriet nemlig gerne tilføje 15 nye spørgsmål til det (40 spørgsmål lange) spørgeskema, som ministeriet bruger til at måle trivslen blandt eleverne i folkeskolen. I den forbindelse ville de gerne have pædagoger og lærere i folkeskolen til at afprøve skemaet og vurdere det.

Derfor bad de TrygFondens Børneforskningscenter (her repræsenteret ved Hvidman og Andersen) om at "undersøge lærernes og pædagogernes vurdering og brug af” henholdsvis det eksisterende spørgeskema og det nye længere spørgeskema, fremgår det af ministeriets svar.

Baggrunden herfor var, at ministeriet havde erfaret, at det kan være vanskeligt at få skoler til at deltage i projekter af denne karakter”

Børne- og undervisingsministeriet

Og derefter kommer svaret på Niels Christians Sauers første spørgsmål:

“Som led i undersøgelsen blev nogle skoler kompenseret økonomisk for at deltage i projektet. Formålet var at øge sandsynligheden for at et repræsentativt udsnit af skoler til at deltage i projektet. Baggrunden herfor var, at ministeriet havde erfaret, at det kan være vanskeligt at skoler til at deltage i projekter af denne karakter”, skriver ministeriet.

Et både “repræsentativt og tilfældigt udvalgt udsnit” på helt præcis 572 skoler, blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Og ifølge ministeriets svar havde pengepræmien ikke bare den fordel, at den nok ville øge skolernes villighed til at deltage, den gav også mulighed for at besvare et spørgsmål af adfærdsdesignmæssig karakter. Eller som ministeriet skriver, skulle forsøget “gøre ministeriet klogere , om kompensation gør en forskel i forhold til at sikre deltagelse i projekter”.

Var det 560.000 kroner værd? Måske.

Efter at redaktionen nu har fået svar fra ministeriet, har vi også forsøgt at få et interview med Simon Calmar Andersen, men han har ikke mulighed for at stille op i disse dage.

Men han skriver i en mail om forsøget, at “det var cirka en femtedel af de skoler, som fik tilbudt økonomisk kompensation, der tilmeldte sig”.

Prisbelønnet forskningsartikel

Hvis du fx undrer dig over, hvordan man laver en repræsentativ og tilfældig udvælgelse, kan du læse Calmar Andersen og Hvidmans prisbelønnede forskningsartikel gratis på nettet. Her kan du også dykke længere ned i resultaterne og se illustrationer af forsøgsdesignet.

Journal of Public Administration Research and Theory: Can Reminders and Incentives Improve Implementation Within Government? Evidence from a Field Experiment

Det betyder, at omkring 56 skoler modtog 10.000 kroner hver i belønning for at deltage.

I rapporten konkluderer Simon Calmar Andersen og Ulrik Hvidman på baggrund af eksperimentet, at små økonomiske incitamenter øgede skolernes tilslutning til forsøget med syv procentpoint. Lærere og pædagoger på de skoler, der blev belønnet med penge, udførte også efterfølgende dataindsamling og resultatmåling i højere grad end kontrolgruppen, selvom de ikke selv fik nogen økonomisk gevinst.

Simon Calmar Andersen skriver i en mail til folkeskolen.dk om forsøget,

“På den måde kunne vi skabe viden, som kan bruges til, at man fremover kan vurdere, om man synes det er værd at bruge økonomisk kompensation til skoler i forbindelse med lignende aktiviteter.”

Og det leder tilbage til Niels Christian Sauers andet spørgsmål:

“Vil ministeriet fremover binde 10.000 kroner i halen på alle de projekter, de gerne ser skolerne kaste sig ud i?”

Vi omformulerede spørgsmålet en smule, og ministeriets skriftlige svar kan nok bedst opsummeres med et "måske":

Vil ministeriet fremover anvende økonomiske incitamenter i arbejdet med at skolerne til at indgå aktivt i projekter, målinger osv. der kommer fra ministeriet?

"Det vil være op til en politisk prioritering, om der skal igangsættes projekter fremadrettet, hvor deltagerne modtager en økonomisk kompensation", svarer ministeriet.

Kompensation til skoler for projekter er ikke nyt

Selvom det vækkede en del forundring i kommentarsporet her på folkeskolen.dk er økonomisk kompensation ikke nyt i den danske folkeskole.

“Ministeriet har løbende puljer med forskellige formål. Det kan fx være et tilskud, der kompenserer skolen for at deltage i forsøg og udviklingsaktiviteter. Det kan fx være, at skolen skal afprøve bestemte metoder og materialer til undervisning af elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder. Disse aktiviteter medfører således en ekstraopgave for skolen, som de kompenseres for at løse”, skriver ministeriet og henviser til en såkaldt puljeoversigt på ministeriets hjemmeside.

Af vilkårene for tilskud fra puljerne på siden fremgår det, at der er tale om kompensation for arbejdstid eller dækning af udgifter til materialer eller konsulentbistand - ikke deciderede beløninger. Og altså heller ikke samme slags kontrolforsøg, og ministeriet skriver da også:

“Ministeriet har dog ikke i andre puljer lignende vis anvendt økonomisk incitamenter til at deltage, der var differentierede de forskellige deltagere.”

Powered by Labrador CMS