Undersøgelse: Mandlige lærere har større chance for at blive leder end kvindelige

Der er kæmpe forskel i sandsynligheden for, at mandlige og kvindelige lærere på et tidspunkt bliver skoleleder, viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er over seks gange større sandsynlighed for, at en mandlig folkeskolelærer bliver skoleleder fem år efter, at han er blevet færdig på læreruddannelsen end for hans kvindelige kolleger.

10 år efter læreruddannelsen har mandlige lærere omkring fem gange større sandsynlighed for at være skoleleder end kvindelige lærere.

Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, der bygger på data fra Danmarks Statistik om personer, der blev uddannet som sygeplejerske, socialrådgiver, folkeskolelærer eller pædagog i henholdsvis 1980, 1990, 2000 og 2010 - hvorefter der er trukket data for, om de samme personer har fået en lederstilling henholdsvis fem og 10 år efter.

 

Ifølge Lektor Jan Thorhauge Frederiksen, der står bag studie sammen med ph.d.-studerende Simone Mejding Poulsen, viser resultaterne, at der stadig er stor ulighed på arbejdsmarkedet. Selv i fag, som er domineret af flest kvinder.

"Mænd har haft - og har stadig - markant højere sandsynlighed for at få en lederstilling end deres kvindelige kollegaer. Det gælder alle fire professioner, der er med i vores analyse. Vi har beregnet oddsene for at blive leder inden for de fire fag efter henholdsvis 5 og 10 år, og den beregning viser, at mænds odds er størst efter 5 år - med sygeplejersker som eneste undtagelse. Det sker dog en mindre udjævning i uligheden efter 10 år, og det vil være interessant at undersøge, hvorfor det forholder sig sådan", siger lektor Jan Thorhauge Frederiksen i en pressemeddelelse.

Uligheden er faktisk vokset

Ifølge undersøgelsen har uligheden mellem kvinder og mænd endda vokset sig større gennem årene.

"Kvindelige velfærdsprofessionelle, som blev uddannet i 2010 har endnu dårligere odds for at blive ledere sammenlignet med de kvinder, som blev færdiguddannet i 1980. Og uligheden bliver faktisk større og større i perioden 2010-2020", fortæller Simone Mejding Poulsen.

En mulig forklaring kan være større strukturelle ændringer i indretningen af samfundet, mener Simone Mejding Poulsen:

"Der sker en del store ændringer i, hvordan det velfærdsprofessionelle arbejde organiseres i den periode, vi har undersøgt. Med implementeringen af new public management-tankerne i det offentlige op gennem 1990'erne og strukturreformen fra 2007 kommer der flere ledelseslag i skoler, daginstitutioner og den offentlige forvaltning, og de mange nye lederstillinger bliver åbenbart i meget høj grad besat af mænd. Det er vores hypotese, men det er ikke en sammenhæng, vi kan analysere ved hjælp af de data, vi har brugt i dette studie. Det vil være oplagt at se nærmere på new public management og strukturreformen i forhold til ulighed i kommende studier", siger hun.

Powered by Labrador CMS