Hvilke spørgsmål synes børn, forældre og fagprofessionelle, der mangler svar på, hvis flere børn og unge skal kunne gennemføre grundskolen og en ungdomsuddannelse? Det sætter den nationale analyseenhed Vive og TrygFonden fokus på i initiativet ”10 skridt til børn og unges uddannelse”.

Projektet tager udgangspunkt i, at cirka ti procent af de 16-24-årige hverken er i job eller under uddannelse, og at andelen af 25-årige uden en ungdomsuddannelse ligger konstant omkring de 20 procent. Ideen er, at de skal sættes ind i grundskolen, hvis de tal skal reduceres.

”Selv om en del undersøgelser har belyst, hvilke udfordringer der er forbundet med skolegangen blandt børn og unge med særlige støttebehov, er det til gengæld underbelyst, hvilke løsninger der kan hjælpe eleverne til en bedre skolegang, hvor flere kan gennemføre folkeskolen og en ungdomsuddannelse”, skriver Vive i rapporten ”10 skridt til forbedret skolegang for elever med særlige støttebehov i almenskolen”.

Manglen på løsninger kan både skyldes, at området er meget komplekst, men det kan også handle om, at den viden, forskningen skaber, ikke er tæt nok på den realitet, som fagprofessionelle, forældre og børn står i til dagligt, vurderer Vive.

723 spørgsmål er kogt ned til 11

En spørgeskemaundersøgelse affødte i alt 723 spørgsmål, som praksis gerne vil have svar på. 19 spørgsmål var stillet af nuværende elever med særlige støttebehov, 30 af tidligere elever med særlige støttebehov, 172 af fagprofessionelle, og 502 spørgsmål kom fra forældre.

Vive analyserede alle 723 besvarelser og kategoriserede dem til 99 forskningsspørgsmål. Det blev senere kogt ned til 25 spørgsmål ud fra forskellige kriterier om, hvor mange der havde peget på det enkelte spørgsmål.

Den endelige topliste med de 11 vigtigste spørgsmål til forskningen blev besluttet på en workshop i begyndelsen af januar i år med otte forældre og ni fagprofessionelle. Fraværet af elever skyldes, at ingen af de inviterede ønskede at deltage i workshoppen.

Spørgsmålene kredser om skolen

De 11 prioriterede spørgsmål:

• Hvordan kan man i højere grad have blik for tidlig opsporing af mistrivsel og særlige støttebehov?
• Hvordan kan man tilrettelægge undervisning ud fra den enkelte elevs særlige støttebehov såvel som styrker og interesser?
• Hvordan kan man skabe positive og rummelige klassefællesskaber til gavn for alle elever?
• Hvilken betydning har to-lærer/to-voksenordning for faglighed og tryghed/trivsel for elever med og uden særlige behov?
• Hvilken betydning har antal elever i klassen for elever med særlige støttebehov?
• Hvordan kan fagrække og afgangsprøver bedst tilpasses elever med særlige støttebehov?
• Hvordan kan lærer- og pædagoguddannelsen styrkes, så de fagprofessionelle rustes bedre til at arbejde med elever med særlige støttebehov?
• Hvordan sikres, at de fagprofessionelle på almenområdet bliver klædt på med den nødvendige viden og kompetencer til at håndtere elever med særlige støttebehov?
• Hvordan sikrer man et velfungerende samarbejde mellem skole, kommune og familie omkring elever med særlige støttebehov?
• Hvilken betydning har den kommunale finansieringsmodel til elever med særlige behov og specialområdet for det tilbud, som eleven med særlige støttebehov får? Hvad er den mest optimale model?
• Er inklusion i almenskolen nødvendigvis den bedste løsning for børn med særlige støttebehov?

Spørgsmålene løser selvsagt ikke noget i sig selv, så for at skabe den nødvendige interesse for at finde svarene samler Vive forskere, fonde og styrelser til en netværksdag.