Kulturfagene i folkeskolen har en buket af evergreens, når det kommer til spørgsmål og problemstillinger. Sådan oplever Heidi Eskelund Knudsen - lektor og ph.d. i historie ved læreruddannelsen på UCL - det, når hun er i kontakt med lærere.

En af klassikerne er, at kulturfagene har en lille plads på skoleskemaet, men at forventningerne til deres dannelsespotentiale til gengæld er store.

”Jeg har aldrig mødt en historielærer, der elskede sig fag, som ikke havde en fornemmelse af, at faget kan mere og andet end det, der bliver udfoldet i dag. Der er en dannelsesdimension, som ikke for alvor realiseres”, siger hun og tilføjer:

”Skridtet videre fra at beskæftige sig med historiske begivenheder og til at få faget til at give mening for elevernes hverdagsliv og det samfund, de er en del af, kan være svært at tage. Det er i hvert fald det, jeg hører lærerne sige. Og det er virkelig også en stor opgave, hvis man kun har én eller to lektioner om ugen”.

Og den udfordring er bare et af flere, som forskerne støder på igen og igen, men ”som vi aldrig rigtig når videre med”, som Heidi Eskelund Knudsen.

Derfor inviterer hun og to kollegaer lærere i kulturfagene til webinar den 31. maj klokken 14-15. Det kommer til at foregå i regi af videncenteret HistorieLab og Dansk Center for Grundskoleforskning.

Ny viden for både lærere og forskere

Her vil der være oplæg fra forskerne om de nyeste strømninger – dansk og internationalt – inden for forskningen i historie-, samfundsfags- og religionsdidaktik.

Men ambitionen med webinaret er for forskerne i mindst lige så høj grad at komme i dialog med og lære noget af praksis, understreger Heidi Eskelund Knudsen.

”Vi vil gerne høre, hvordan man forholder sig til problemstillingerne ude på skolerne. Og ikke bare som en engangsforestilling. Ønsket er at fortsætte dialogen og at lave et netværk af lærere og skoler, vi kan kontakte, når vi laver forskningsprojekter”, siger hun og understreger, at det ikke betyder, at man selv nødvendigvis skal stille op:

”Det er i lige så høj grad for, at vi kan trække på lærernes netværk af kollegaer. Opgaven er i virkeligheden at åbne døren til praksis for os. Vi vil rigtig gerne i kontakt med lærerne. Forhåbentlig vil de også gerne i kontakt med os”.

I eksemplet med lærernes frustration over ikke at kunne realisere fagenes dannelsespotentiale, understreger Heidi Eskelund Knudsen, at der reelt ikke er meget viden fra forskningen. Men at forskerne har fornemmelser, tolkninger og teser.

”Der foregår hver eneste dag, når en lærer træder ind i klasseværelset for at undervise, en fortolkning af læreplanerne ind i de rammer, man har. Vi tror, der i den fortolkning er en skuffelse og en irritation over, at man egentlig har store ambitioner, men de er svære at gennemføre i praksis”, siger hun og tilføjer:

”Den fornemmelse kan vi godt formulere os klogt på i forskningsprojekter eller underviser de lærerstuderende. Men i virkeligheden vil meget hellere i dialog med lærerne og høre deres perspektiver”.

Og det gælder også lærernes perspektiver på, hvad de gerne ser, at forskerne dykker ned i, understreger hun:

”Det er også et forum, hvor man kan melde ind til os, hvad man har brug for, at vi sætter fokus på. Det er ikke bare et sted, hvor vi gerne vil have noget fra praksis. Vi vil meget gerne give noget den anden vej også”.

Læs mere om webinaret og tilmeld dig her.