"Det er en anden måde at være lærer på, når man arbejder ud fra synlige beskrivelser om den enkelte elev, fordi både lærere kan se, hvor de skal sætte ind", siger professor Lars Qvortrup

Evidensbaseret undervisning er ny virkelighed i Fredericia

Universitetsforskere har indsamlet omfattende data om Fredericia Kommunens skoler og dagtilbud. De indsamlede data har kortlagt styrker og svagheder helt ned på klasse- og individniveau, og i de kommende år skal skolerne evalueres på, hvordan data flytter sig.

Publiceret Senest opdateret

Det viser spørgeskemaundersøgelsen omFredericias Skoler og institutioner:

1. Der er store forskelle mellem de enkelte klasser, skoler ogbørnehaver med hensyn til læring, udvikling og trivsel. 

2. Der er stor spredning mellem de svageste og de stærkeste børni centrale skolefag. 

3. Der er store forskelle mellem drenge og piger i vurderingenaf trivsel, læring og udvikling. Fx er drengene mereudadreagerende, hvor pigerne i gennemsnit føler sig mere socialtisolerede.

4. At inklusion kan lade sig gøre med målrettedeindsatser. 

5. At ledelsen er vigtig for de ansattes trivsel. Der erindikationer på, at oplevelsen af arbejdssituationen kan sættes irelation til rammebetingelser og ledelsesform og -kvalitet.

6. At kortlægningen af skole-, klasse- og institutionsprofilerkan bruges af alle. 

7. At alle medarbejdere på skoler og børnehaver skal lære atarbejde på basis af data og ud fra profiler af klassens ellergruppens stærke og mindre stærke sider.

Læs Lars Qvortrups sammenfatning af den første kortlægning vialinket til højre.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Datamaterialet er blevet til på baggrund af omfattende spørgeskemaundersøgelser hos forældre, lærere, pædagoger, ledere - og børn og elever mellem fire og 16 år. De indsamlede informationer er så detaljerede, at man kan se både fagligt og socialt standpunkt hos den enkelte elev. Den viden er med til at ændre måden at være lærer på, mener Lars Qvortrup, der er professor ved Aalborg Universitet og leder af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, som samarbejder med Fredericia om projektet.

 "Der er forskel på at have udgangspunkt i en antagelse og i konkrete data. Det giver en slags professionsløft, både for den enkelte lærer og for teamsamarbejdet. Vi er ude på at styrke lærernes dømmekraft", fortæller Lars Qvortrup.

Han mener også, at en evidensbaseret tilgang kan hjælpe med at løfte børnenes udvikling, trivsel og læring - netop fordi man sætter tal på noget, der før var baseret på antagelser og intuition.

"Det er en anden måde at være lærer på, når man arbejder ud fra synlige beskrivelser om den enkelte elev, fordi både lærere kan se, hvor de skal sætte ind", fortæller Lars Qvortrup.

Formand for børne- og uddannelsesudvalget i Fredericia Susanne Eilersen (Dansk Folkeparti) håber, at det brede informationsgrundlag fra undersøgelsen er med til at give skolerne pejlemærker, de kan arbejde ud fra. Ved at give skolerne konkrete data, kan de rette op på de områder, hvor de ikke er så stærke, fordi der bliver lavet tre undersøgelser over fire år, der skal vise, om indsatsen virker. Og for Fredericia Kommune er der allerede noget at tage fat på.

"Det, jeg har hæftet mig ved, er, at drenge bon'er negativt ud i trivsel og indlæring i forhold til pigerne. Det vil jeg gerne et spadestik dybere ned i for at se, hvordan vi kan afhjælpe det", siger Susanne Eilersen.

Evidens skal sikre didaktiske fremskridt
Inspirationen til projektet i Fredericia er hentet i Ontario, Canada, hvor man længe har arbejdet med evidensbaseret undervisning - og med gode resultater, fortæller Lars Qvortrup. I Canada tog det op mod 10 år for alvor at integrere arbejdsmetoderne i lærernes undervisning. Derfor er det også vigtigt, at de fredericianske lærere kommer godt fra start. I forbindelse med projektet bliver lærerne klædt på til at omsætte talmaterialet til handling.

"Nøgleordet er kompetenceudvikling. Det er vigtigt med efteruddannelse, så lærerne kan bruge de her data professionelt. Det er ikke for at videnskabeliggøre det på en verdensfjern måde. Tværtimod er det for at myndiggøre dem og sørge for didaktiske fremskridt", siger Lars Qvortrup.

Projektet er også inspireret af den norske LP-model, men adskiller sig blandt andet ved at omfatte hele Fredericia Kommune, ligesom der heller ikke anvises nogle bestemte modeller, som lærerne skal arbejde efter, oplyser Lars Qvortrup.

'Nordsjællands'-syndrom
Elever, forældre og ansatte på Fredericias fire folkeskoler svarede i sidste skoleår på det omfattende spørgeskema, og nu er profilerne klar (se link til rapporten til højre). Det gælder også for Fjordbakkeskolen, hvor skoleleder Børge Norup allerede har givet lærerne det overordnede billede af skolens resultater. Efter efterårsferien bliver årgangsteamene orienteret om resultaterne for de enkelte klasser.

Fjordbakkeskolen står generelt rigtig godt i målingerne - både fagligt og trivselsmæssigt. Et af indsatsområderne ligger hos (især) pigerne. Selvom de i målingerne trives godt, er der nogle, der føler sig socialt isoleret, hvor de ikke føler sig accepterede. Lars Qvortrup kalder det for et 'Nordsjællands'-syndrom, fordi skolens to afdelinger ligger i et økonomisk og socialt stærkt område, hvilket gør, at man let stikker ud, hvis man ikke er med på de nyeste trends. Det er noget, der påvirker de unge pigers selvbevidsthed.

"Dér skal vi arbejde med at være bedre til at rumme hinanden, og så må vi have fokus på de pigegrupper, hvor det forekommer", fortæller skolens leder Børge Norup. Han er glad for det fokus, undersøgelsen har givet på skolen, fordi det er lettere at reagere på tal end fornemmelser.

"Det er dejligt at have et redskab til at blive bedre. Det hele går jo ud på at lave en bedre skole baseret på evidens. Vi har været gode til at synes, at tingene var på en måde, men nu har vi noget konkret at forholde os til".

Både skolelederen og skolens tillidsrepræsentant John Jensen fortæller, at lærerne har taget godt imod det nye projekt. Børge Norup har endda haft flere nysgerrige lærere forbi kontoret, som ikke ville vente til efter efterårsferien med at vide, hvordan profilen på deres klasser ser ud. 

Læs mere

Rapport fra den førstekortlægnings-undersøgelse 

Lars Qvortrups sammenfatning af den førstekortlægning

Powered by Labrador CMS