Forskning

Det omfattende dataprojekt Program for Læringsledelse viser, at der er store forskelle mellem de 13 deltagende kommuner.
Det omfattende dataprojekt Program for Læringsledelse viser, at der er store forskelle mellem de 13 deltagende kommuner.

Data-skole: Kæmpe dataprojekt viser store kommunale forskelle

Der er store udsving på, hvor elever, lærere og pædagoger har sat deres hak ved en lang række spørgsmål om deres skole, når der måles på, hvor i landet svarerne kommer fra. Det viser en omfattende kortlægning fra 13 kommuner. Forskerne bag rapporten peger på en forskel i skolekulturen som årsagen. Læs stort tema om data-projektet i fagbladet Folkeskolen.

Publiceret Senest opdateret

Disse kommuner deltager iprojektet

Billund, Fredericia, Frederikssund,Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde,Svendborg, Thisted og Vesthimmerland

Det viser rapporten også

Elevernes vurdering af trivsel,undervisning og adfærd, elevernes vurdering af deres egen indsatsog lærernes vurdering af eleverne afhænger af forældrenesuddannelsesmæssige baggrund.

Elevernes trivsel og læring og lærernesvurdering af eleverne afhænger af elevernes etniskebaggrund.

Ledelserne bruger mere tid på at sikre engod atmosfære på skolen og administrative opgaver end på at følgelærernes implementering af skolens uddannelsesmålsætninger iundervisningen og elevernes faglige fremgang. 

Så mange spørgsmål har de  svaretpå

Elever 0.- 3. klasse - 29 spørgsmål

Elever 4.-9. klasse - 86 spørgsmål

Klasselærere - 66 spørgsmål

 -Alle har derudover lærere har besvaret 73 spørgsmål

Pædagogerne - 32 spørgsmål

Forældre - 44 spørgsmål

Skoleledelser - 43 spørgsmål

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tilbage i september og oktober har elever, lærere, skoleledere og forældre fra 13 kommuner besvaret en lang række spørgsmål om skolen. Det har de gjort som en del et stort dataprojekt ved navn Program for Læringsledelse, der er støttet af A.P.Møller-fonden og kører til og med 2019. Et projekt, som målt på andelen af deltagende elever og lærere udgør en tiendedel af folkeskolen.

"Vi gør det, fordi vi er søde lærere"

Rundt omkring i de 13 kommunerne har skolelederne siden omkring januar haft resultaterne fra deres egen skole, og efterfølgende er lærerne ligeledes blevet præsenteret for resultaterne fra deres egen klasse og klassens årgang.

Og nu er ligger der en samlet rapport med resultaterne fra de 13 kommuner klar. Den konkluderer, at der er store forskelle mellem kommunerne vurderet på baggrund af de mange spørgeskemabesvarelser. Og det er endda på en række parametre, konkluderer rapporten.

"Der er klare forskelle på de deltagende kommuner med hensyn til elevernes trivsel, læring og vurdering af undervisningen, med hensyn til lærernes og pædagogernes samarbejde og med hensyn til lærernes vurdering af eleverne. Der er med andre ord klare geografiske forskelle i den danske folkeskole", skriver forskerne bag rapporten.

Det er professor og forskningsleder på LSP på Aalborg Universitet Lars Qvortrup, professor på DPU Niels Egelund og den norske professor Thomas Nordahl, der står bag den samlede rapport. De konkluderer, at forskellen ikke kan begrundes i socioøkonomiske forskelle imellem de deltagende kommuner. I stedet vurderer de tre forskere, at forskellen skal findes et andet sted.  

"Forskellene på de deltagende kommuner kan ikke forklares af forskellen på kommunernes socioøkonomiske indeks. Det tyder på, at en del af forklaringen skal findes i forskelle mellem kommunernes skolekultur", står der i rapporten.

Det er ikke muligt på baggrund af rapporten at pege på, hvilke kommuner der står med de største udfordringer, da de deltagende kommuner optræder anonymt i rapporten.

Pigerne scorer bedre end drengene

Forskellene viser sig blandet andet i elevernes sociale og faglige trivsel, hvor gode eleverne er til at arbejde sammen med deres klassekammerater og om elevernes forhold til deres lærere. Samtidig er der også markante forskelle at finde på, hvordan lærerne betragter egne kompetencer, om de giver udtryk for et godt samarbejde med deres lærerkollegaer, og hvor meget de giver feedback til eleverne.

Sammenligningen mellem kommunerne viser også, at pigerne klarer sig bedre på stort set alle områder end drengene fra deres klasse. Samtidig viser rapporten også, at der er markante problemer med at bryde den sociale arv, når de kommer til, hvilken uddannelse elevernes forældre bærer rundt på. Her udviser forældre med en videregående uddannelse på mindst fire år eksempelvis markant større interesse deres børn skolegang end forældre uden anden skolegang end deres egen tid i folkeskolen.

"Endnu en fiks ide"

Læs mere

Program for Læringsledelse har til formål at styrke de deltagende kommuner til at lykkes med reformens mål om forbedrede faglige og sociale resultater og en mindskelse af betydningen af elevernes sociale baggrund. Det skal ske igennem det, som Lars Qvortrup kalder for datainformeret undervisning, hvorfor lærerne klædes på med en stor mængde data om centrale forhold i og omkring deres klasser.

Skolerne skal nu i samarbejde med konsulenter fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) udvælge indsatsområder, de ønsker at sætte fokus på i løbet af næste skoleår. Og her tilbyder COK en række forløb, som skolerne kan tage i brug. I efteråret 2017 stilles elever, lærere, skoleledere og forældre på ny de samme spørgsmål for at se, om indsatserne har givet pote. Samme procedure fortsætter indtil tredje og sidste dataindsamling i efteråret 2019.

Stort dataprojekt fik lunken modtagelse af lærerne 

Fagbladet Folkeskolen beskriver i dag, hvordan lærere og ledere har taget imod det store dataprojekt i Roskilde Kommune sammen med et stort interview med en af hovedmændene bag projektet, professor Lars Qvortrup.

»Jeg vil styrke læreres professionelle dømmekraft«  

Powered by Labrador CMS