"Vi har hele tiden gerne ville tage den pædagogiske diskussion, men vi fandt det forkert at procedere sagen, mens den blev behandlet i nævnet", forklarer Jens Rasmussen.

"Og som jeg tidligere har nævnt, så skulle formålet have været inddraget i processen. Det har jeg fremført undervejs og efterfølgende. Men jeg kunne godt have været tydeligere. Det er en del af at tage en opgave på sig som arbejdende formand, at man må holde sig til de kompromiser, man indgår i processen, mens den er i gang. Men det fritager ikke en for ansvar, og man skal stå på mål for det resultat, som der kommer ud af det", siger han.

Ingen partshøring

Keld Skovmand har beskrevet og argumenteret for sine kritikpunkter i bogen "Folkeskolen - efter læringsmålstyringen", som udkom i januar og i forskellige medier deriblandt Folkeskolen.

Ingen af sagens parter er blevet bedt om at fremstille deres version for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som har afvist, at der er tale om uredelighed alene på baggrund af Keld Skovmands skriftlige fremstilling. Men Andreas Rasch og Jens Rasmussen har gennemgået punkterne i forhold til en eventuel partshøring i praksisudvalget.

Folkeskolen er i det følgende forsøgt at sammenfatte nogle af punkterne i de fire sager og bringer de to forskeres svar.

Kan man plagiere sig selv?

Den første sag drejer sig om det indledende kapitel til rapporten "Undervisning med Fælles Mål i dansk og matematik", som blev udarbejdet af DPU og VIA for Undervisningsministeriet som første del af en evaluering af læringsmålstyret undervisning i dansk og matematik i 2015/2016.

Keld Skovmand anfører, at teksten plagierer eller selvplagierer (hvis Jens Rasmussen selv var medforfatter) ministeriets undervisningsvejledning "Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen" og den politiske aftaletekst, fordi flere formuleringer er identiske.

Jens Rasmussen forklarer, at vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvor han var tilknyttet som ekspert. Han holdt et oplæg for gruppen, og de fik efterfølgende hans oplæg i udskrevet form.

"Det er derfor ikke så sært, at der er sammenfald mellem undervisningsvejledningen og artikler og rapporter med mig som forfatter eller medforfatter. Jeg har ikke været med til at skrive vejledningen, men arbejdsgruppen har brugt dele af mit oplæg. Men selvfølgelig kan jeg bruge pointer, som jeg har sagt i et oplæg i efterfølgende artikler eller tekster. Det er helt almindelig praksis", forklarer Jens Rasmussen.

Belæg eller citat

Keld Skovmand peger derudover på en række steder, hvor han mener, at international forskning er fejlciteret eller fejloversat for at fremme læringsmålsstyringsdagsordenen. "Referencerne giver samlet set et misvisende indtryk af 'internationale forskning'", lyder det i anmeldelsen. Han hæfter sig særligt ved en sætning, der lyder:

"Undervisning, hvor lærer og elever er engagerede om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige og synlige for eleverne (Hattie, 2009, s164ff.)".

Skovmands argument er, at udsagnet dels er plagiering af undervisningsvejledningen, hvor der refereres til forskerne Dominique Morisano og Edwin A. Locke, som ifølge Skovmand kun har skrevet en kort artikel om udsagnet, som ikke giver dækning. Dels mener han heller ikke, at der er dækning hos John Hattie, som Rasmussen og Rasch refererer til.  

De to forskere understreger, at de ikke har skrevet undervisningsvejledningen og derfor heller ikke kan forholde sig til vejledningens referencer. De har selv refereret til Morisano og Locke, og forklarer, at der nok er tale om en kort artikel, nemlig en forskningsoversigt,  der indgår i "International Guide to Student Achievemen, der ifølge forordet giver "the first ever compendium of research that summerizes what is known about the major influences shaping students' academic achievement around the world".

"Det er naturligvis uberettiget at beskylde os for brug af en reference, vi ikke anvender i vores rapport, men som optræder i en undervisningsvejledning, vi ikke har været forfattere til", siger Jens Rasmussen. Han finder, at Morisano og Locke giver belæg for deres opfattelse, når de skriver:

"Goals affect action through specific mechanisms. First, individuals who set goals are better able to direct attention toward relevant activities while avoiding distractions. Second, if goals are challenging, they arouse effort in accordance with difficulty level. Third, goals increase persistence, because people keep working until they have reached the goal (assuming commitment - see below). Lastly, well-defined goals motivate people to search for and apply strategies that will help goal attainment."

I forhold til Hattie, som de støtter sig til i den sætning, Skovmand nævner, peger de på følgende tre sætninger i afsnittet "Goals" i Hatties bog "Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement" fra 2009 som belæg for udsagnet. Hattie skriver bl.a.:

"A major finding of their book is that achievement is enhanced to the degree that students and teacher set challenging rather than "do your best" goals, relative to the students' present competencies." og "A basis of many claims about the value of student self-assessment, self-evaluation, self-monitoring are at, where they are going, what it will look like when they get there, and where they will go next: That is, they have clear goals, learning intentions and success criteria".

Det er et eksempel på et af de mange steder, hvor Nævnet for Videnskabelig Uredelighed understreger, at der ikke er tale om fabrikering eller forfalskning, men om videnskabelig uenighed.

Han understreger, at artiklen "Folkeskolereform 2014" ikke har et normativt sigte, men forsøger at undersøge, hvad der er nyt i reformen, reformens styringsside, forholdet mellem dannelse og kompetence og reformens muligheder for at komme til at virke.

"Det er Keld Skovmand, der læser den implikation ind i teksten, at 'Danmark vil kunne nå en tilsvarende succesfuld udvikling via de tre nationale mål for skolereformen'. Det er ikke mig, der siger det".

Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen har gennemgået samtlige punkter. Kun to steder har de fundet noget, de betegner som ubetydelige fejl:

"Der er et sted, hvor sidehenvisningen skulle have været til side 19 i stedet for 16, måske fordi vi har siddet med et fortryk af den pågældende bog. Og det andet er, at der mangler en reference til Videnskabsministeriet, som dog er tydeligt markeret andre steder i artiklen. Det er glippet, men det kan næppe kvalificeres som tvivlsom forskningspraksis", siger Jens Rasmussen.

Praksisudvalget på Aarhus Universitet kommer med en indstilling til rektor efter dets møde 2. maj.

Redaktionen arbejder på en opfølgende artikel med Keld Skovmand.