Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Det er onsdag eftermiddag. To gamle kollegaer, lad os kalde dem Søren og Mette, sidder i sofaen på lærerværelset.

”Jeg fatter ikke ledelsen,” siger Søren. ”Har de fuldstændig tabt sutten?”

”De må have Danmarksmesterskaberne i dårlige beslutninger,” siger Mette. ”Det er ikke noget under, at den her skole halter sig afsted.”

Søren og Mette har måske ret i deres brok. Måske er ledelsens sidste beslutning kronen på værket af miserable beslutninger. Det er også tydeligt, at Søren og Mette kærer sig om skolens drift og omdømme. De er ærgerlige over, når det går galt. 

En beslutning, ledelsen træffer, kan være god eller mindre god – alt efter hvem man er, men ledelser træffer altid beslutninger på baggrund af de oplysninger, ledelsen har.

Ledelser er ikke alvidende og modtager ikke instrukser fra højere magter. Ledelsen ved ikke nødvendigvis, hvad Søren og Mette mener.

Nogle gange kan vi som ledere være overrasket over, hvad medarbejdere og forældre tror, at vi ved. Vi læser ikke tanker og har ikke øjne overalt. Vi ved kun det, som nogle fortæller os, og som vi oplever.

Indflydelse og ansvar

At Søren og Mette bliver enige om, at ledelsens kompetencer kan ligge på et meget lille sted, og at de burde vide bedre, ja det ændrer ikke ved de beslutninger, ledelsen træffer.

Søren og Mette bliver nødt til at tale med ledelsen, hvis de gerne vil have ændret beslutningerne. Ledelsen må forklare baggrunden for deres beslutninger. Hvis ledelsen ikke kan det, har ledelsen et problem. Problemer fører til refleksioner - også hos ledelser.

Hvis forklaringen ikke gav tilstrækkelig mening første gang, Søren og Mette var forbi ledelsens kontor, må de tale med ledelsen igen og igen og igen. 

Søren og Mette skal også være klar, for det kan være, at ledelsen gerne vil have dem til at løfte en opgave, som får skolen i den retning, som Søren og Mette godt kunne tænke sig. Med indflydelse følger ansvar. 

Søren og Mette må også acceptere, at ledelsen kan prioritere anderledes, end de kunne ønske sig, og at de bliver nødt til at bakke op om beslutninger - også selvom de er uenige. De kan være sikre på, at deres argumenter er blevet hørt. Men der har imidlertid været vægtigere grunde til at træffe en anden beslutning. 

Der er en enorm energi i Søren og Mettes brok. Men: Brok, der ikke fører nogen steder hen, er spild af energi.

Så her er vores opfordring: Næste gang du sidder sammen med Søren og Mette i sofaen, og de begynder at tale om, hvor dårlige beslutninger ledelsen træffer, så tag dem i hånden og gå til ledelsen, for Søren og Mette har måske en pointe. De har om ikke andet et synspunkt, som ledelsen kan have god hjælp af.

Hvis Søren og Mette ikke vil med til ledelsen, så bed dem om at stoppe med deres brok lige med det samme og bruge deres energi på noget bedre.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 4-600 ord til debat@folkeskolen.dk