Anmeldelse

Rådgivning af unge

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne udgivelse handler ikke om vejledningsprocessen i forhold til at vælge uddannelse eller job efter skolen. Den handler om de samtaler, klasselærere og vejledere får med de unge, der har problemer, der blokerer for disse fremtidsovervejelser. De særlige behov kan også udspringe af udviklings- og adfærdsmæssige problemer, der bremser den unges udvikling. Her tilbyder denne bog en rådgivningsmodel, som rådgiveren, den voksne, kan støtte sig til. Modellen kaldes proaktiv rådgivning og bygger på indsigt i unges udvikling, fysisk og psykisk, og den kræver, at rådgiveren finder sin indre ung og tilpasser sin stil til den unges kommunikationsform og væremåde, dog uden at være ung med de unge på en falsk måde. Den er skrevet af to amerikanske psykologer og familiebehandlere og er præget af denne baggrund.

Modellen hviler ifølge forfatterne på eksistentialistisk filosofi, konstruktivistisk tænkning, rådgiverens personlige egenskaber og særlige egenskaber ved forholdet mellem den unge og rådgiveren. Modellen angiver, at de primære rådgivningsfunktioner er at opbygge en god relation, vurdere problemet og håndtere problemet. Hertil skal man kende forskellige strategier og vælge bevidst mellem disse i den enkelte situation med den enkelte unge. Det proaktive ligger altså i at kunne overskue situationen og vælge den rigtige strategi. Bogen anviser forskellige arbejdsformer med unge, og mange former er stærkt præget af terapeutisk tankegang, hvilket sikkert vil få mange danske vejledere til at vige tilbage.

Den proaktive rådgivningsmodel er et eksempel på eklekticisme, nemlig det at udvælge elementer fra forskellige modeller og skabe arbejdstilgang på et nyt grundlag. Bogen kan bruges af vejledere og klasselærere i deres samarbejde, ligesom den er brugbar på vejlederuddannelsen. Den kan sætte fokus på elev- og vejledningssamtalens karakter og hjælpe til forståelse af den unges særlige behov og herigennem skabe større bevidsthed om mulige tilgangsformer i bearbejdelsen af den unges problemer.