To gange har borgmester Søren Pape været med til at nedlægge skoler. Først to skoler som byrådsmedlem i den gamle Bjerringbro Kommune og i 2008 fem skoler i den sammenbragte Viborg Kommune, hvor han dengang var formand for børne- og ungdomsudvalget.

»Vi gjorde det i rette tid. Ellers skulle vi have været i gang igen. Vores skolestruktur holder ikke i 50 år, men der er i hvert fald ro i de to næste valgperioder«, siger den konservative borgmester.

Skolenedlæggelserne kom på dagsordenen, fordi den nye Viborg Kommune straks skulle spare 90 millioner kroner, heraf de 15 på skolevæsenet. En rapport bragte otte skoler i spil til nedlæggelse, mens andre blev foreslået sammenlagt.

»Der viste sig hurtigt et flertal i byrådet for at lukke skoler frem for at smøre besparelsen ud på alle skoler. Vi ville hellere tage en beslutning, som gjorde ondt, og det har jeg ikke fortrudt«, siger Søren Pape.

Tre af skolerne blev erstattet af friskoler, og det udløste en større besparelse end beregnet, fordi der tilfældigvis var klasser, folkeskolerne ikke behøvede at oprette. Viborg Kommune solgte skolebygningerne til de tre friskoler.

»Forældre er i deres gode ret til at åbne en friskole, men jeg tager ikke ansvar for skoler med blot 50-70 elever fordelt på syv årgange. Jeg siger ikke, at små skoler er dårligere end store, men eleverne skal have flere kammerater at vælge imellem og lærerne flere kolleger at sparre med«, siger Søren Pape, der selv er lærer.

Trusselsbreve og hademail

Debatten i Viborg blev usædvanlig hård, og som udvalgsformand var Søren Pape udsat. Han fik trusselsbreve og hademail, blev truet med tæsk og spyt på gaden, og i de små byer beskyldte bannere ham for at være en forræder, der lukkede små samfund.

»Jeg vil ikke afgøre, om andre kommuner skal nedlægge skoler, men når politikere spørger mig til råds, svarer jeg, at de bør få udarbejdet en strukturrapport, tage diskussionen med borgerne og gøre op med sig selv, om de har modet til at træffe beslutningen. Hvis de løber væk ved den mindste kritik, lykkes det ikke«, siger Søren Pape.

Han var forberedt på en hed debat, men styrken kom alligevel bag på ham.

»Aviserne var i lang tid fyldt med læserbreve om, hvor dum jeg var, jeg blev truet, og der var demonstrationer til byrådsmøderne. Jeg kunne ikke svare folk på samme ubehagelige måde, som de talte til mig på, men det var svært at lade være«, erkender Søren Pape.

I den situation er det vigtigt at huske på det tavse flertal, mener han.

»Det giver også respekt at stå fast. Mit personlige stemmetal var voldsomt meget større ved valget efter nedlæggelserne. Jeg lukker ørerne, når folk bare råber og skriger op om, at købmanden lukker, for det er ikke skolens opgave at holde liv i en forretning. Men jeg lytter til borgere, der har noget seriøst at sige. Lad mig sige det sådan, at nogle forældre gjorde det bedre end andre, og at det påvirkede vores endelige beslutning«.

Kredsformand godt tilfreds

Især i Bjerregrav var folk sure. Byen ville ikke nøjes med at være en afdeling af Møldrup Skole, men ville bevare skolen som selvstændig.

Flemming Kjeldsen, formand for Viborg Lærerkreds, mærkede en snert af raseriet.

»Vi forholdt os neutralt i forhold til den politiske beslutning, og det var lærerne på Bjerregrav Centralskole utilfredse med. De mente, vi skulle kæmpe for de små skoler«, fortæller kredsformanden.

På et møde med lærerne fortalte han om fordelene ved større skoler, og at en lærerkreds ikke bestemmer skolestrukturen i en kommune. Da beslutningen var truffet, forhandlede han orlov hjem til de lærere, der ville prøve kræfter med byens nye friskole.

»Nu har Viborg Kommune igen problemer med budgettet, og der nedlægges stillinger på stribe. I alt 80 oven i de omkring 65, der blev nedlagt sidste år. Med de besparelser havde det været helt umuligt at drive et skolevæsen med så små skoler, som vi havde i 2008«, siger Flemming Kjeldsen.

Henrik Stanek