Ørslev Skole i Vordingborg. En 3.-klasse med 16 elever og tre lærere. Altid. Normeringen skyldes dels kommunen, dels at man i Storstrøms Amt har besluttet at have centerklasseelever paragraf 20.2-elever integreret i normalklasserne, og i denne klasse er der tre centerklasseelever med generelle indlæringsvanskeligheder. Amtet giver en normering på to lærere i klassen, og kommunen har suppleret med en.

»Vi har en dreng, vi egentlig ikke troede, vi kunne have, men det går fint, og han har rykket sig meget. Det var ikke sket i en specialklasse«, siger skoleleder Hanne Dideriksen.

»Man vil noget med det her i amtet. Allerede i børnehaveklassen var de tre elever og to ekstra lærere med. I amtet mener man, at det er vigtigt med kontinuiteten, og det er derfor, det fungerer. Men det kan kun lade sig gøre, hvis resurserne følger med«, understreger hun.

3.-klassen har en klasselærer, Dorte Lund, og to ekstra lærere, Sune Nørhald og Susanne Bøgild. De to lærere er med for at integrere de tre centerklasseelever Anders, Leon og Magnus. Men lærerne indgår i hele klassens arbejde. Indimellem forlader de to lærere klassen med en til tre elever for at arbejde med noget andet i centerklassens eget lokale. Det sker for eksempel, når man skal have læseprøve som denne dag. Men størstedelen af tiden er de 16 elever samlet.

Barske børnerim

Første lektion er læsning. Klassen læser barske børnerim. Eller stride, grove og hårde børnerim, som eleverne forklarer det.

»Alle børnene kom over gaden. Undtagen Peter han manglede en meter«, læser Dorte Lund op. Den kender alle.

»Det var værre for Dirch Passer, han blev kørt over af en spasser«, rimer Anders videre. Han kan mange af historierne om »alle børnene «.

En elev har bogen med alle rimene med. De griner, når Dorte Lund læser op.

Jannik kan også én: »Alle børnene dykkede i vandet. Undtagen Bente det var hende, de sku hente«.

»Alle børnene gik uden om lorten. Undtagen Sam han satte sig ned og sagde nam nam«, rimer Anders.

Den er anderledes, mener han, og de andre giver ham ret. Den er klam.

Susanne Bøgild har siddet ved siden af Anders, siden lektionen begyndte. Nu flytter hun sig over til Leon, der hænger ind over bordet. Hun har hovedansvaret for de to elever i denne uge. Sune Nør-hald sidder sammen med Magnus i den anden ende af lokalet.

Ekstra læsning og ordbilleder

3. klasse skal have en læseprøve. De to lærere forlader klassen sammen med Magnus, Leon og Anders. De skal ned i deres eget rum og læse.

Magnus laver vendespil med Sune Nørhald, og de spiller Sorteper. En brik har et billede af en elefant, og den brik, der matcher, har ordet »elefant«.

Det går fint for Magnus. Han har kun én forkert i spillet. Han stråler og fortæller, at Sune igen er blevet Sorteper.

Ved et andet bord læser Susanne Bøgild først med Leon, mens Anders selv arbejder videre i bogen. Leon har en seddel med hjemmefra om, at han har læst side 20. Han læser højt om næsehornet Nora.

Susanne Bøgild roser ham og sætter ham til at skrive. Så læser hun med Anders om dromedaren David. Det sidste kvarter tegner de to drenge. Alle vægge i rummet er fyldt med deres tegninger blodige slag med sværd og maskinpistoler.

Kage og glansbilleder

Tilbage i klassen har eleverne skrevet hvide udsagnsord, grønne navneord og blå tillægsord på tavlen.

»Anders, kan du se ordet bil på tavlen. Jeg ved godt, at du lige er kommet tilbage, men jeg tror godt, du kan finde det«, siger Dorte Lund.

Anders finder »bil«.

En efter en er eleverne oppe for at finde et ord og beskrive, hvilken type det er.

Efter spisepausen er det klassens time. Først er eleverne på biblioteket. Ved et bord spiller nogle drenge skak. Anders er med.

Da alle har lånt bøger, går de ind i klassen. Magnus har kage med.

»Vi skal have honningekager«, traller en pige. Og der er glansbilleder på.

Magnus samler på glansbilleder og spørger, om han må få dem. Han får mange, men en pige vil gerne beholde sit, og nogle har givet deres til Niklas, for han samler også. Mads ser et glansbillede, som ingen har taget, og giver det til Magnus.

Dorte Lund læser op af »Brødrene Løvehjerte«. Flere af eleverne er rykket hen til hende. Magnus løber op og sætter sig på gulvet ved siden af Mohammed. Han spørger hviskende, om han må få hans glansbillede, men Mohammed sætter en finger foran munden, og Magnus tier. Han vinker over til Susanne Bøgild.

hlauritsen@dlf.org

Karin Hansen er plejemor til Magnus og er meget glad for skolen og det tætte samarbejde med lærerne. »Det er godt, han går sammen med normalt fungerende børn. Det betyder, at han imiterer dem og kender børnene i området. De hilser på ham på gaden. Børn i specialklasser mister meget dér. Fagligt har han også flyttet sig meget. Han læser ordbilleder, og når vi handler, læser han priserne«. Karin Hansen