»Børn skal undervises i den danske folkeskole punktum«. Det er grundholdningen i Storstrøms Amt, hvor man har integrerede centerklasser på flere skoler.

Lærerne på Ørslev Skole synes, det går utroligt godt, men de pointerer, at de jo aldrig har diskuteret ideen. Det var et oplæg fra amtets side, og da de tre drenge i 3. klasse blev integreret i børnehaveklassen, var det skolelederens beslutning.

»Jeg var skeptisk i begyndelsen. Jeg syntes ikke, vi fik alt at vide fra starten, og jeg blev da overrasket over, hvor integrerede man forestillede sig, at de skulle være«, siger Sune Nørhald, lærer i 3.-klassen. Han har været med siden børnehaveklassen.

»Men nu synes jeg, det er rigtig godt. En elev som Magnus lærer sociale spilleregler fra de andre elever. Det er ikke et ligeværdigt forhold, men de andre elever accepterer ham. Hvis han havde gået i en specialklasse, ville han ikke have udviklet sig så meget«.

Sune Nørhald mener, at det er sværere at integrere AKT-børn (problemer med adfærd, kontakt og trivsel) end elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Susanne Bøgild har også været lærer i klassen i tre et halvt år. Hun havde ingen betænkeligheder med integreringen, men syntes, det var spændende arbejde.

»Vi tager et år ad gangen. Hvis vi skulle have haft de tre elever alene, ville de ikke have rykket så meget, som de har gjort. Men vi skal være to ekstra lærere på, ellers er tre specialelever for meget«, siger Susanne Bøgild.

Hun fortæller, at de to af eleverne er meget integrerede i klassen socialt.

»De børn elsker at gøre dét, de andre børn gør. De bliver trætte af meget voksenkontakt, og de andre elever hjælper dem meget«.

Dorte Lund er klasselærer i 3. klasse, og hun nyder at samarbejde med to gode kolleger.

»Vi har talt meget om rummelighed på skolen. Det er vigtigt at være åbne over for hinanden og have en forstående ledelse. Jeg tænker da, at integreringen er et spareprojekt, men det er en gave for børnene at være sammen med andre børn«, siger Dorte Lund.

Hun understreger, at der er mulighed for at få konsulentbistand eller supervision, hvis man har brug for det.

»Det er vigtigt, at man kan sige fra som lærer. Enten det er menneskeligt eller fagligt. Men så længe resurserne følger med, er det en god ordning«, mener Dorte Lund.

Omsorgsfulde børn

Ingrid Petersen er specialcenterlærer og koordinerer AKT-området. Hun mener, at integreringen er supergod, og det er godt, den begynder i børnehaveklassen. Men i en anden kommune har hun oplevet, at rummeligheden og de færre resurser betød, at paragraf 20.2-elever blev til paragraf 20.1-elever, og at nogle blev »normale«.

Lærerne fremhæver, at de andre børn på skolen bliver mere rummelige og omsorgsfulde, når centerklasserne er integrerede.

Skoleleder Hanne Dideriksen siger, at der ikke er sparet på paragraf 20.2-området, men at der er sparet meget på den almindelige specialundervisning igennem årene.

»Man kan sige, at amtet sparer husleje, bygninger og vedligeholdelse, pedel og sekretærer, men de sparer ikke på det pædagogiske personale«.

»Som skoleleder skal man også være rummelig. Hvis en skoleleder ikke ønsker integrerede centerklasser, dur det ikke«, siger Hanne Dideriksen. Selv har hun arbejdet med specialpædagogik i 25 år.

Hun fortæller, at ærindet også har været at få noget godt ud af det på den lille skole. Uden centerklasser og en speciel autistklasse på skolen for 14 elever ville Ørslev Skole have haft 20 lærere. Nu er der 50 ansatte.

Skolelederen fremhæver, at eleverne bliver revisiteret hvert år. Hvis der er problemer med integreringen for en elev, må der findes en anden løsning.

Sammensætningen af klasserne er meget vigtig, mener hun. Man skal sørge for, at eleverne kan få glæde af at være sammen. Man kan ikke bare blande elever med generelle indlæringsvanskeligheder med autister og AKT-børn.

hlauritsen@dlf.org