Skolen skal tage billeder lige så alvorligt som bogstaver, og der skal undervises i de levende billeders sprog i folkeskolen, er Meister-udvalgets konklusion.

Udvalget, der er nedsat af Kulturministeriet, har haft journalist Birgit Meister som formand og har for nylig offentliggjort betænkningen 'Billeder i bevægelse - en udfordring for skolen'. (Undervisningsministeriet, 44 sider, 40 kroner plus moms).

Her peges på nødvendigheden af integration af billedundervisningen i læreruddannelsen og i lærernes efteruddannelse og på, at skolen - i højere grad end det er tilfældet i dag - bør hjælpe eleverne til at håndtere billedmedierne sikkert og kvalitetsbevidst. Endvidere peges der på manglen på ressourcer til indkøb af udstyr og indretning af egnede faciliteter.

Rapporten fik os blandt andet til at drøfte to spørgsmål, som til stadighed dukker op og diskuteres på de efteruddannelseskurser, vi er involverede i. Vi tænker påteknologiperspektivet og det pædagogiske grundsyn i forhold til undervisning i billeder - og i medier i almindelighed.

Der må være sammenhæng

De nye medier og den ny informationsteknologi tillægges afgørende betydning for skolens elever. Der er dog ofte uklarhed om, på hvilket grundlag ny teknologi skal udbredes i skolen, og hvad der skal være startpunkt for udviklingen. Det gælder både computer- og medieområdet. Der er brug for at udvikle et teknologisyn og -vurdering, der får valg af teknologi til at spille sammen med de opgaver, skolen skal varetage for at gøre eleverne kvalificerede til at klare sig i et samfund, hvor kommunikation og medier er centrale aspekter. Det handler om at vælge ny teknologi, der kan understøtte elevernes læreproces og samtidig give dem mulighed for at gå på opdagelse i den nye teknologi på en måde, der er udfordrende og kvalificerende.

Det er en stor opgave at vælge ud og vælge fra i 'den teknologiske jungle', og mange lærere føler det som et pres, at de skal følge med den teknologiske udvikling, at de skal hoppe på toget, inden det er kørt, og at de skal være på forkant med den teknologiske udvikling.

Der er en klar tendens til, at teknologiudviklingen hidtil har været betragtet som en - i samfundsmæssig sammenhæng - neutral størrelse, der tænkes at følge sin egen indre dynamik. Alt for sjældent spørges der: Hvorfor vælges den teknologi nu - og til hvad? I skolen må det derfor dreje sig om at finde nye veje for en teknologivurdering, der i højere grad ser påsammenhængen mellem børns og unges liv og læring, skolens undervisningsmæssige opgaver og den teknologiske udvikling. En teknologivurdering, der i højere grad er et udtryk for den enkelte lærers etiske og pædagogiske overvejelser og er præget af sund fornuft. Og teknologivurdering er en opgave for alle lærerne - ikke kun for skolens computer-nørder og mediefreaks.

Eleverne skal producere

I Meister-udvalgets betænkning siges det: 'en dybere forståelse for de elektroniske billedmediers særlige sprog og udtryksmuligheder er i høj grad knyttet til elevernes egne muligheder for at producere video'. Det er en vigtig pointe, for produktionsperspektivet er centralt i en medieundervisning, som skal fungere som en fremadskridende proces. Og progressionen skal begynde i 1. klasse. Det er ikke tilstrækkeligt, at eleverne får undervisning i videoproduktion en kort periode i 8. klasse, som det ofte har været tilfældet hidtil. Levende billeder er ikke kun levende billeder. De består af tale og musik og af levende og faste billeder, hvor der arbejdes med æstetiske udtryksmuligheder. Derfor skal medieundervisningen begynde i 1. klasse og omfatte alle medier fra de trykte medier til lyd, faste billeder, levende billeder og de nye blandingsformer. Gradvis introduceres alle medieformerne. Udgangspunktet skal være simpel teknik og håndværksmæssig kunnen i samspil med analyse og samtale.

Gennem skoleforløbet må der så skabes betingelser for:

- at alle elever får mulighed for at gå på personlig opdagelse i medier og med medier,

- at den enkelte elev finder frem til og udvikler udtryksformer, som stadig bliver bedre i takt med, at progressionsprocessen skrider frem,

- at der udvikles en tolkningskompetence, der gør den enkelte elev i stand til at orientere sig og vælge - og vælge fra - i mediekulturens store udbud.

Det er afgørende at vælge metoder, der understøtter det mediepædagogiske udgangspunkt: at børns og unges brug af de elektroniske medier er at betragte som en slags 'parallel skole'. I undervisningen skal der videreudvikles forskellige pædagogiske metoder, hvor eksperimentøvelse, produktion og analyse fungerer i et vekselvirkningsforhold. Dette skal finde sted i forhold til alle medier og på alle klassetrin, så der kan udvikles en ny lærerrolle, hvor elevernes mediekulturelle kompetence tages alvorligt og kommer i dialog med lærerens 'kulturelle kapital' og skolens formålsparagraffer. Når den form for undervisning praktiseres, er der tale om et højt motivationsniveau og glæde - hos både elever og lærere.

Så simpelt som muligt

Det er vores erfaring, at mediearbejde fungerer bedst, hvis man begynder med at bruge så simpelt og funktionelt udstyr som muligt. Hvis vi til enhver tid og på hvilket som helst klassetrin arbejder ud fra dette princip, vil eleverne kunne udvikle stadig mere avancerede og selvstændige medieudtryk.

Avanceret teknologi kan have en tendens til at virke forstyrrende eller helt at fortrænge den pædagogiske dagsorden. Derfor tror vi, det er frugtbart at indbygge en progression i mediearbejdet: I første omgang kan der arbejdes med simple og overskuelige øvelsesforløb, der i mindre grad gør brug af ny teknologi, og hvis overordnede formål er at give eleverne en fornemmelse for det enkelte medies muligheder og begrænsninger. Først i anden omgang arbejdes mere eksperimenterende med ny og mere avanceret teknologi. Det er vigtigt, at eleverne gradvis tilegner sig kendskab til de enkelte mediers udtryksform, før de arbejder med sammensatte medieudtryk, enten lineære forløb (lyd/stillbillede, video) eller interaktive forløb (multimedier på computeren). For at få de enkelte medier til at virke sammen i nye og sammensatte medieudtryk er det en forudsætning først at have udviklet en æstetisk fornemmelse for og en håndværksmæssig sikkerhed i de enkelte mediers udtryksform.

Der er ingen tvivl om, at lyd- og billedmediearbejdet - og måske meget snart - bliver til et multimediearbejde, der er baseret på brug af computer og multimediemaskine, og inden for en overskuelig fremtid vil det utvivlsomt få stor betydning for vores produktions- og præsentationsformer, men hverken hard- eller software er endnu helt udviklet med den brugervenlighed, vi kunne ønske sig.

På længere sigt vil interaktive kommunikationsformer vinde indpas og udfordre hele den menneskelige bevidsthedsdannelse og virke ind på grundlæggende begreber som 'viden, erfaring og dannelse'. Der bliver tale om at udvikle sammensatte tekstformer, hvor alle medier er repræsenterede - et kalejdoskop af ord, billeder og lyd. Det kræver udvikling af et nyt tekstbegreb og nye og anderledes måder at analysere tekster på, og det vil være en udfordring for skolens lærere på alle trin.

Et helhedssyn på medier

I medieundervisning er det afgørende:

- at mediearbejdet begynder med nogle pædagogiske overvejelser,

- at valg af teknik og udstyr underordnes disse pædagogiske overvejelser,

- at der til enhver tid vælges så simpel teknik som muligt,

- at mediearbejdet tilrettelægges med en pædagogisk og teknologisk progression.

Der foregår allerede en masse aktiviteter, hvor netop disse problemstillinger er meget centrale. I flere kommuner er man for eksempel ved at udarbejde vejledende læseplaner for medieundervisningen, og der arbejdes mange steder med aktiviteter på alle klassetrin. I de sammenhænge siges det ofte, at mange lærere mangler forudsætninger for at tilrettelægge mediearbejdet med en pædagogisk progression, og at der stadig mangler egnede faciliteter.

Det vigtigste i diskussionen om medieundervisningen er derfor at give lærerne mulighed for at udvikle et helhedssyn på skolens mediearbejde - og at give dem de nødvendige ressourcer og muligheder for at omsætte dette til praksis.

En dyr rosin

Meister-udvalget under Kulturministeriet foreslår, at alle klasselokaler indrettes med videoafspiller, multimediecomputer med adgang til ned og storskærmprojektor. God idé.

Men som rosinen i pølseenden. Det kræver nemlig tekniske og håndværksmæssige forudsætninger at arbejde med den avancerede teknologi. Og disse forudsætninger er ikke til stede i dagens skole.

Det er vores erfaring, at de færreste skoler og klasseværelser er gearede til den type avancerede aktiviteter. Det er først nu, at mange lærere er i færd med at bemægtige sig de simplere elektroniske medier til lyd, foto og video, og først i disse år er skolerne ved at udvikle egnede mediefaciliteter.

Det er uheldigt, hvis det hele gøres til et spørgsmål om at udstyre alle klasser med en dyr maskinpark. Men det ene behøver vel ikke udelukke det andet. Hvis der ellers er penge nok. Og Meisted-udvalgets ønsker vil koste mellem 80.000 og 100.000 kroner per klasseværelse!