Kritikken er kras. Men den er værd at læse. For i modsætning til en masse anden kritik er denne bog grundig og velargumenteret, om end den ikke altid er lige nuanceret.

Det drejer sig om Henning Fonsmarks nye bog 'Kampen mod Kundskaber' med undertitlen 'Et kritisk essay om en hovedstrømning i dansk skole'.

'Jeg er ikke pædagog, men jeg har lige siden min egen skoletid - og det var unægtelig en anden tid - næret en næsten grænseløs respekt for læreren som eksemplarisk figur i et samfunds opvækst og en næsten tilsvarende medfølelse eller ligefrem medlidenhed med den urias-opgave, hun eller han har valgt at påtage sig', skriver Henning Fonsmark.

Danmarks ydmyge placering i den internationale læseundersøgelse virkede som en alarmklokke, og den styrkede hans mistanke om, at der er sammenhæng mellem de nedslående resultater og det forhold, at der på den ene side efterhånden stilles nærmest altomfattende mål for skolens funktion, og på den anden side vises en voksende grad af nøjsomhed eller fjendtlighed, når det drejer sig om at formulere krav til basale kundskaber.

Resultatet er blevet en kvalificeret kritik, også selv om retorikken flere steder løber af med Fonsmark. Bogen virker nærmest historieløs, når han dissekerer historiske tekster, selv om én af hans pointer netop er, at skolen svigter fortiden. På samme måde går det galt med beskrivelsen af psykologiens rolle, og kæden ryger helt af, når han konkluderer, at undervisningsdifferentiering er 'niveaudeling i sin fuldkomne ekstreme form'. Fonsmark har tydeligvis ikke forstået, hvad begrebet dækker. Men det skal nu ikke bebrejdes ham, for meget tyder på, at det er der en masse andre, der heller ikke har. Så måske har han ret. Måske er undervisningsdifferentiering 'en pædagogisk fiktion'. Men svaret skal søges i skolens hverdag, i de muligheder, lærere og elever har - ikke først og fremmest i paragraffer og læseplaner, hvor Fonsmark boltrer sig.

På samme måde kan der gøres andre konkrete indvendinger mod Fonsmarks bog. Men hovedspørgsmålene står uantastet: Giver folkeskolen - med de love og læseplaner og de pædagogisk-faglige metoder, der anvendes - eleverne en tilstrækkelig solid faglig ballast? Gives kulturen og kulturteknikkerne videre til de næste generationer?

Det er for nemt at svare, at skolen i dag tilbyder en masse andet. Det gør den, og det skal den. Også.

Problemet er, at Fonsmark vil vælge mellem kundskaber og 'det andet', og det kan ikke lade sig gøre. Den formidlingsskole, som han gik i for et halvt århundrede siden, kan kun genetableres som et museumsbillede. Den grundlæggende forudsætning for at lære og forstå noget er, at den lærende person er manuelt eller mentalt aktiv. Kundskaber skal skabes af den enkelte, de kan ikke hældes på eleverne. Men de konkrete betingelser i dagens samfund er helt anderledes, end de var for 50, 40 eller 20 år siden. Derfor må nutidens skole nødvendigvis være meget anderledes end fortidens. Det oplever folkeskolens lærere - hver dag.

Men en række problemer viser, at den danske folkeskole har brug for opbakning for at kunne løse opgaven og opgaverne tilfredsstillende. Ved at gå imod strømmen og pege på svagheder og mulige fejl kan Fonsmarks kritik være med til at hjælpe opbakningen i gang.

-th

Kritikken er kras og værd

at læse