Det handler om by kontra land. Det handler om faldende ungdomsårgange og flere pensionister. Det handler om kvalificerede eller ukvalificerede ansøgere. Det handler også om højere status og om at gøre det attraktivt at blive lærer. Men først og fremmest handler det om, at folkeskolen er ved at få et problem. Lærermangel.

Finanslovsforliget mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti er i dagspressen blevet udlagt som om, der bliver givet en ekstrabevilling til 500 studiepladser på lærerseminarierne. Men det passer ikke. 'Optagelsesrammen' bliver tværtimod knap 500 pladser mindre i 1997 og 600 mindre i 1998.

- Det virker realistisk, for vi kunne aldrig have nået de gamle tal, siger Knud Erik Bang, som er rektor på Silkeborg Seminarium og formand for Rektorforsamlingen.

Men han mener, at politikerne nu må tale sammen om en styring af tilgangen, selv om det er vanskeligt, for ellers bliver skævvridningen endnu større. Universitetsbyerne tiltrækker studerende, og de små seminarier får mindre søgning, hvis der bygges ud, hvor presset fra de studerende er størst.

Undervisningsminister Ole Vig Jensen og Socialistisk Folkepartis uddannelsesordfører, Aage Frandsen, afviser, at der er tale om en nedskæring. Man har bare rettet tallene til efter virkeligheden.

- Desværre var det ikke muligt at nå det antal studerende, som vi tidligere har sigtet imod, derfor gearer vi lidt ned, men til gengæld vil vi gøre en indsats for at få flere unge til at søge uddannelsen også på de mindre seminarier, for det er en god uddannelse, og der bliver brug for alle de lærere, vi kan få gennem systemet, siger Ole Vig Jensen.

Aage Frandsen understreger, at det ikke kun drejer sig om at bevilge flere penge og flere pladser. Paradokset er jo, at en større ramme kan betyde færre uddannede. Flere studerende på de store seminarier i Aalborg og Odense vil for eksempel betyde, at vi tømmer Hjørring og Skårup for studerende, og det må ikke ske. Der skal uddannes lærere i hele landet, ellers bliver der lærermangel i landområderne, siger han.

Socialdemokratiets ordfører på seminarieområdet, Hans Peter Baadsgaard, ønsker ikke at kommentere tallene, for han kender dem ikke endnu.

- Men helt principielt kan jeg sige, at vi går ind for, at der fortsat skal være seminarier over hele landet, så forbindelsen til folkeskolen kan være tættest mulig - både når det gælder om at uddanne lærere til alle områder, og når det gælder efteruddannelse, siger han.

Større lærermangel

Allerede i dag er der kommuner, der har svært ved at få besat deres lærerstillinger, og flere steder underviser nybagte studenter og husmødre. Og problemet bliver stadig større.

Danmarks Lærerforening har i årevis advaret om en kommende lærermangel, og Undervisningsministeriet har da også lyttet til varslerne og forhøjet bevillingerne. Det hjælper bare ikke. I år blev der optaget 3.747 nye studerende på seminarierne, bevillingerne fra ministeriet var på 4.230. Det er altså 483 ubrugte pladser.

- Jeg har svært ved at se, at man hjælper de små seminarier med den nedskæring i bevillingsrammen, og samlet betyder det større lærermangel i fremtiden, siger Danmarks Lærerforenings næstformand, Tom Egholm.

- Vores prognose viser, at tallene ville se nogenlunde fornuftige ud, hvis ministeriets bevillinger - frem til finanslovsforliget - var blevet brugt. Men med et seminarieoptag som i dag vil der i år 2005 mangle 1.800 lærere, siger han.

DLF's prognose er lavet ud fra, hvad foreningens statistikere kalder 'en ultraperfekt mobilitet', hvilket vil sige, at hver gang et job bliver ledigt, så flytter en lærer efter det. Ligegyldigt om det er i Horsens, Hals eller Hundested. En fiktiv situation kan man vist roligt sige.

- I stedet for at skære i rammen skulle man sørge for at fylde den ud, siger Tom Egholm.

Det rent praktiske

Det er Undervisningsministeriet, der bestemmer, hvor mange der må optages på seminarierne. Tallet står i finansloven, og det viser det antal studerende, som regering og folketing er villig til at betale penge for. Rektorerne fra seminarierne taler så sammen og indstiller derefter til ministeriet, hvor mange nye studerende de ønsker at optage. I år var der altså en forskel på 483 pladser, og ifølge rektor Knud Erik Bang bruger seminarierne heller ikke kvoten til næste år.

- Vi er i gang med at indsamle de enkelte seminariers planlægningstal for 1997-98, det sker hvert år lige før jul, og jeg tør godt spå, at vi ikke når op på bevillingstallene, siger han.

- Også sidste år indstillede vi, at vi brugte et mindre antal, dels for at undgå ukvalificerede studerende, dels for ikke at tømme de små seminarier, siger Knud Erik Bang og fortsætter:

- De fleste ansøgere vil til seminarierne i København, Århus, Odense og Aalborg, og der har man ikke plads. Og så er der ikke nok ansøgere til randområderne, hvor der til gengæld er kvadratmeter nok. De store og populære seminarier kan så købe eller leje ledige lokaler ude i byen, men det giver færre studerende til de små seminarier, der så kan ende med at lukke.

Rektorerne har ifølge Knud Erik Bang anbefalet undervisningsminister Ole Vig Jensen at finde en måde at styre strømmen af ansøgninger.

- Ole Vig Jensen har tidligere sagt, at han vil overveje en central styring, men det har han vist glemt, siger Knud Erik Bang.

Socialistisk Folkepartis Aage Frandsen er ikke afvisende.

- Vi er enige med ministeren om, at der ikke må lukkes seminarier, så måske er der behov for en styring. Men det kunne også ske ved, at de små seminariebyer tilbød nogle fordele. Hvis Hjørring ville gøre noget ved de studerendes boligsituation, vil seminariet stå stærkere i konkurrencen med Aalborg, siger han.

Hans Peter Baadsgaard understreger, at Socialdemokratiet er imod at udbygge de store seminarier. I stedet må der laves nogle 'gulerodsordninger', så de studerende søger væk fra byseminarierne.

Tom Egholm er enig i, at der er behov for en styring af tilgangen, men han vil ikke lægge sig fast på formen.

- Hvis man kan klare problemerne med gulerodsmetoden, er det fint. Og det ville være godt, hvis de små seminarier fik noget at lokke med. Men der skal styres. Udgangspunktet må være, at alle kvalificerede ansøgere skal optages - alt andet er uacceptabelt, siger han.

- Selvfølgelig har jeg ikke glemt at se på styring, siger Ole Vig Jensen.

- Vi styrer jo allerede til en vis grad i dag, ellers ville de store seminarier være blevet endnu større, og de mindste ville være væk.

Hvis ikke tallene fra seminarierne ser fornuftige ud, vil undervisningsministeren blande sig mere direkte i fordelingen, men han ved endnu ikke, hvordan det i givet fald skal ske, ligesom han heller ikke ved, hvad der konkret skal gøres for at lokke de unge ud på land-seminarierne.

Nej til mammut-seminarier

De unge søger til de store byer, først og fremmest for at bevare eller opbygge et socialt netværk. En løsning kunne være at udvide de i forvejen store seminarier, men det kan blive fatalt for de mindre med et helt frit optag. Når de unge er færdige med deres studium, er det svært at få dem til at flytte, og det kan så give lærermangel på landet og arbejdsløshed i byerne.

- Vi er imod at gøre de større større, det vil give mange problemer, siger Hanne Holm Nielsen, der er formand for Lærerstuderendes Landskreds og medlem af DLF's hovedstyrelse. Hun fortæller om, hvordan man i Århus må cykle fra sted til sted, fordi seminariernes bygninger ligger spredt over hele byen.

- I Århus har vi institutionsmæssigt bestemt, at vi ikke vil have flere studerende, for så går fællesskabet tabt. Og skal vi have flere, mangler der bygninger, siger Per Frimer-Larsen, rektor påÅrhus Dag- og Aftenseminarium, der har et af de populære postnumre, når det gælder de studerendes valg.

På Skårup Statsseminarium siger rektor Bjarne Møller Jørgensen:

- Man skal lade være med at udbygge de store, det bliver til mammut-seminarier uden fællesskab, til universiteter i stedet for seminarier. De store har ikke den menneskelige dimension med som de små.

Men Knud Erik Bang er ikke kun enig:

- Vi skal betjene hele landet, og man kan for eksempel se, at lukningen af Herning Seminarium nu betyder færre ansøgninger til lærerstillinger i det område. Men når vi får en ny læreruddannelse, som lægger vægt på større faglighed, så vokser behovet for større studiemiljøer også, og det kan give de små seminarier ekstra problemer.

- Det er korrekt, at der kan opstå problemer på det område, det er jeg opmærksom på, siger Ole Vig Jensen og tilføjer, at den nye læreruddannelseslov ikke må betyde lukning af små seminarier.

Et andet spørgsmål er, om der overhovedet er flere potentielle ansøgere. Det er der mange svar på.

- Vi har optaget langt de fleste kvalificerede i Århus, siger Per Frimer-Larsen.

- Der er måske et par hundrede mere her i byen, men på landsplan drejer det sig om et begrænset antal - og kun i de store byer.

Rektor på Nørre Nissum Seminarium, Børge Mikkelsen, siger:

- Alle kvalificerede ansøgere kan optages, men de skal tåle den tort at flytte hen, hvor pladserne er.

Ingen løsning

Alle erkender problemet med en voksende lærermangel, men det virker næsten uløseligt. Der er mange hensyn at tage. Men i Undervisningsministeriet forsikrer de, at man er særdeles opmærksom på problemet.

- Ministeren tænker meget på, hvordan man kan udnytte den kapacitet, vi har på seminarierne. Men vi står over for et paradoksproblem. Udvider vi de store, dræner vi de små. Egentlig er det lidt af et luksusproblem, men det er ærgerligt, at der står en kapacitet og griner. Så måske skal vi lægge lidt pres på de unge, siger Bodil Horn, der er kontorchef i Studiekontoret i Undervisningsministeriet.