Større arbejdsglæde, mere respekt og mere kvalitet i undervisningen - det kan et sæt fælles professionsidealer for lærere føre med sig.

Så enkelt og kontant ser regnestykket ud for Jan Erik Olsen, kredsformand for Odsherreds Lærerkreds. Han er en af de cirka 50 lærere, der - i samarbejde med filosofilektor Jørgen Husted fra Aarhus Universitet - har udarbejdet et udkast til en fagetik.

Han lægger ikke skjul på, at han startede som skeptiker, men siden 'så lyset'.

'Jeg var bekymret for, at det skulle blive nogle regler, der skulle overholdes, ellers ville der komme nogen efter os', siger Jan Erik Olsen.

'Men det var ikke regler, vi kom frem til. Det var værdier eller idealer, som vi, som lærere, vil stræbe efter'.

Jan Erik Olsen mener, at allerede de studerende på seminarierne skal stifte bekendtskab med professionsidealerne, når - og hvis - de engang bliver endeligt formuleret og vedtaget. 'Så de studerende får et begreb om, hvad det vil sige at være lærer'.

Idealer skal til debat

Foruden et udkast til professionsidealer producerede Husted-arbejdsgruppen et baggrundspapir, som var til åben diskussion på DLF's kongres forrige uge.

For eksempel lyder et af idealerne: 'Læreren vil indøve eleverne i dansk demokratisk livsform og folkestyrets principper og værdier'. Og et andet: 'Læreren vil reflektere over og aktivt udvikle sin praksis'.

Jørgen Husted og gruppens hovedsynspunkt er, at lærernes primære opgave er elevernes dannelse (snarere end uddannelse); nedskrevne professionsidealer kan være med til at fastholde, fremme og udvikle dette fagsyn.

Spørgsmålet om, hvorvidt lærerne skal have professionsidealer - og i givet fald hvilke - skal til debat blandt medlemmerne, vedtog kongressen i stor enighed. Kongressen i 2001 skal herefter kikke på sagen igen.

Folkeskolen har talt med en håndfuld af de lærere, der var med i Husted-gruppen. Deres synspunkter er ikke helt sammenfaldende, men de er grundlæggende enige om, at et sæt officielle professionsidealer kan styrke lærerne 'indadtil' såvel som 'udadtil'.

'Det skal ikke være nogle moralske regler, som vi kan slå hinanden oven i hovedet med. Det er ikke en moralsk grønspættebog, vi har brug. Man skal skelne mellem etik og etikette, som Husted påpegede', siger næstformand i Aalborg Lærerforening, Tove Lopdrup Petersen.

Idealer skal være en hjælp

'Men med et sæt idealer kan vi vise omverdenen, hvilke værdier vi som lærerstand mener, det er værd at stræbe efter i den danske folkeskole', tilføjer Tove Lopdrup Petersen.

Fælles idealer kan også være med til at 'give lærerne sammenhold, være identitetsskabende og give en faglig stolthed'.

Tove Lopdrup Petersen understreger, at professionsidealerne ikke er tænkt som en 'ekstra opgave oven i alt det andet'.

'Idealerne skal være en hjælp i forbindelse med undervisningen og de løbende opgaver, for eksempel det nye bilag i overenskomsten, 'En skole på vej', hvor der står, at læreren skal være en både faglig og personlig vejleder. Dér kan professionsidealer være med til at afklare nogle ting'.

Paul Hagh Petersen, kredsstyrelsesmedlem i Roskilde Lærerforening, og Karsten Levinsen, næstformand i Århus Lærerforening, mener, at professionsidealer også kan bruges til en slags faglig selvkritik eller kollegial selvjustits.

'Alle kender altid en lærer, der var så og så grusom, og det svækker os over for omverdenen', siger Karsten Levinsen.

'Vi skal have gjort noget ved den individuelle lærer, der bare kører sit eget løb. Ellers bliver vi spillet ud mod hinanden'.

Han tænker - med henvisning til 30 års erfaring som lærer - blandt andet på den situation, hvor nogle forældre synes, at lærer Jensen er en god lærer, fordi han kan holde ro i klassen.

'Men når han gør det med metoder, der støder mit menneskesyn, så vil jeg gerne kunne diskutere det i lærerkollegiet eller teamet med grundlag i nogle fælles professionsidealer'.

At kunne sige fra

Paul Hagh Petersen påpeger tilsvarende, at med teamarbejde, tværfaglighed og projektarbejde kommer lærerne tættere på hinanden, hvilket skaber behov for en fælles etisk referenceramme.

'Man kommer oftere i situationer, hvor man tænker: Det, kollegaen gør nu, burde jeg egentlig sige fra over for. Men det gør vi ikke så tit, som vi burde. Vi har brug for et fælles sprog'.

At kunne sige fra kan blive en vigtig og nødvendig egenskab ved professionsidealer, mener Paul Hagh Petersen.

'I det decentrale skolevæsen kan der være en skole, der er i strid med ånden, selv om juraen måske er i orden. Hvis ånden er nedskrevet som professionsidealer, kan lærerne nemmere sige, her vil jeg ikke arbejde'.

For eksempel kunne man tænke sig en skolebestyrelse, der ønsker, at skolen skal fokusere på det faglige i undervisningen og især satse på de fagligt dygtige elever.

'Her ville lærerne kunne sige fra med henvisning til et professionsideal om, at lærere vil behandle hver enkelt elev med samme engagement'.

I en ekstrem situation - som den i Tyskland i 1930'erne - kan lærerne have stærkt brug for professionsidealer, påpeger Paul Hagh Petersen.

'Havde lærerne haft professionsidealer dengang i Tyskland, kunne de have sagt: Hvis dét er skolens opgave, så går vi'.

Som Paul Hagh Petersen hører Folketingets debat i de her år, 'så er der mange, der taler for, at skolen skal være til for erhvervslivets eller samfundets skyld, ikke for elevernes skyld'.

'Dér ser jeg gerne, at vi lærere melder ud, at ifølge vores idealer skal skolen først og fremmest gavne eleverne som mennesker'.

Læreren er faglært

Mange, herunder medierne, har bud på, hvordan lærerne skal undervise, påpeger Johnny Hartwig Madsen, næstformand i Frederiksværk-kredsen. Og midt i det inferno er det vigtigt, at lærerne holder fast i, at de er de faglærte. Dét kan en nedskrivning af professionsidealer være med til.

'Professionsidealer kan være med til at beskytte metodefriheden og sætte den faglige stolthed i højsædet', uddyber han.

'Ifølge den nye arbejdstidsaftale skal vi være med til at sætte mål og rammer ude på den enkelte skole. Professionsidealer ville vise, hvad vi står for som stand, og det ville styrke os lokalt'.

Johnny Hartwig Madsen fremhæver også, at det 'vil være en støtte i konflikter med urimelige forældreklager, at vi har en fælles adfærd'. Han nævner sagen på Jersie Skole i Solrød, hvor forældre mødte op på skift i klassen for at kontrollere en lærer.

Her kunne lærerne have sagt fra med professionsidealer i ryggen, påpeger Johnny Hartwig Madsen.

Michael Hougaard Olsen, bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening, hilser kongressens søsætning af en debat om professionsidealer velkommen.

'Men det må ikke blive adfærdsregulerende regler. Det skal være idealer, der beskriver, hvad en god lærer er, og ikke mindst hvad godt lærerarbejde er. Idealer, som lærerne skal stræbe efter. Ikke indløse, men gøre sig umage for at nå'.

En professionstænkning vil også kunne give større afklarethed i skolepolitiske debatter om for eksempel faglighed kontra de sociale aspekter i undervisningen, evalueringsspørgsmålet og kvalitetskriterier, mener Michael Hougaard Olsen.

'En formulering af professionsidealer vil også vise, at vi tager et ansvar. At vi ikke opfatter os selv som ofre', siger Michael Hougaard Olsen.

En arbejdsgruppe under Danmarks Lærerforening har udarbejdet et udkast til professionsidealer for lærere. Her følger to af dem: Læreren vil efter bedste evne opfylde folkeskolelovens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og -principper, der fastsættes gennem demokratiske processer, er bindende for læreren. Imidlertid kræver disse altid fortolkning og tilpasning til de gældende betingelser og stiller dermed store krav til lærerens faglighed og selvstændige dømmekraft. Læreren kan således aldrig blot følge de udstukne forskrifter, men er altid henvist til på eget ansvar at præstere en forsvarlig undervisning i forhold hertil. Læreren vil med samme engagement påtage sig medansvaret for hver enkelt elevs opdragelse og undervisning. Læreren vil undlade enhver form for vilkårlig forskelsbehandling af sine elever og tværtimod sikre eleverne fuld og ubetinget ligestilling uden persons anseelse. Læreren vil give elever med større behov mere opmærksomhed og hjælp end elever med mindre, og vil bestandig stræbe efter, at hver enkelt elev ud fra sine individuelle muligheder og under skyldig hensyntagen til andres behov når længst muligt i sin udvikling. Læreren vil fremme elevernes fællesskab, bibringe dem forståelse af fællesskabets værdier og de rette forhold mellem fællesskabet og den enkelte. Læreren vil dyrke elevernes menneskelige forskelligartethed, fremme elevernes værdsættelse af det samme og efterstræbe, at elevernes indbyrdes forhold bygger på ligeværdighed og gensidig respekt.

At kunne sige fra kan blive en vigtig og nødvendig egenskab ved professionsidealer

Professionsidealer til debat