Uge 44 modtog jeg et brev, en pensionsoversigt og en vejledning fra Finansstyrelsen. Følgebrevet meddelte lakonisk, at jeg i vejledningen kunne læse om ændringer i reglerne om førtidspensionsfradrag med videre.

Så vidt jeg kan se, vil jeg, hvis jeg går af som 60-årig og har optjent 35 års pensionsalder, få 27.355 kroner mindre i pension om året end en kollega, der også går af som 60-årig og har optjent samme pensionsalder. Den eneste forskel er, at han er født før og jeg efter den 30. juni 1944. En sammenligning af vores pensionsoversigter fra 1997 viser, at to personer, som for to år siden havde de samme rettigheder, ved et pennestrøg forskelsbehandles, så den ene fra pensionering og resten af livet får 27.355 kroner mindre om året end den anden.

Hvem er ansvarlig for, at tjenestemandspensionen i den grad er blevet forringet? Måske har jeg været uopmærksom, men jeg mener ikke, at dette har været eksponeret i dagspresse eller andre steder.

Jeg har, for nu at bruge det eksempel, hidtil planlagt at trække mig tilbage, når jeg bliver 60 år, det vil sige efter at have været ansat i folkeskolen fra august 1964 - i 41 år. Jeg havde 25-års-jubilæum ved Hvidovre Kommunes skolevæsen i 1990 og vil have 40 års lønanciennitet og 35 års pensionsanciennitet i 2005. På baggrund af, at jeg ikke har brugt tid eller offentlige ressourcer på at realisere mig selv på diverse orlovsordninger eller ved at tage flere uddannelser, forekommer det urimeligt, at jeg stilles markant økonomisk ringere i mit otium end kolleger, som kan se tilbage på en væsentlig kortere periode som skatteydere og lærere. Da jeg ikke har tænkt med at trænge mig på på arbejdsmarkedet i årene efter 2005, er tilbuddet om efter pensionering ustraffet at kunne arbejde mere end 200 timer årligt både komisk og uforskammet.

Jeg mener at have begrebet de grundlæggende regler - for eksempel at man først kan optjene pensionsalder fra det 25. år og så videre, hvorfor jeg ikke efterspørger redegørelser herom. Imidlertid vil jeg naturligvis gerne underrettes, hvis og når den amoralske forskelsbehandling, som alene beror på fødselsdage, alligevel aflyses.

Jeg forstår årsager og motiver til ønsker om at beholde medarbejdere længere på arbejdsmarkedet, men ønsker en forklaring på, hvorfor man ikke har ulejliget sig med at gennemføre disse hensigter på en måde, som er mindre diskriminerende for mennesker, som stort set blot har passet deres arbejde og vedligeholdt deres kompetence.

Jeg vil også være taknemmelig for en forklaring på, hvorfor politikerne ikke for længst tog højde for den udvikling i folketal og arbejdsstyrke, som har været kendt i årtier. Hvorfor førte man en politik, som virkede modsat?

For eksempel synes de forskellige aftrædelsesordninger i hovedsagen at have tjent til at skaffe sig af med ubekvemme medarbejdere, hvis kompetence og erfaring nu savnes.

Endelig vil jeg være taknemmelig, hvis man vil sandsynliggøre, at borgere og offentligt ansatte kan have tillid til, at staten vil holde givne tilsagn vedrørende ansættelses-, pensions- og lønforhold.

Lærer, Hvidovre