Sådan kan folkeskolen styrkes

Staten bør præmiere kommuner, der prioriterer skolen, foreslår DLF

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folketingets skolelov er dyr, men regeringen vil ikke øremærke penge til de nødvendige investeringer. Derfor foreslår Danmarks Lærerforening nu, at staten afsætter penge til en ordning, som kan højne kvaliteten og det fælles indhold i folkeskolen, uden at det kommunale selvstyre antastes.

- Lærernes argumenter fra skolehverdagen om problemer med ressourcer til at realisere folkeskoleloven bider åbenbart ikke på politikerne. Derfor må vi gå andre veje, siger DLF's formand Anni Herfort som begrundelse for Lærerforeningens forslag om en ordning, som skal lokke kommuner til at investere målrettet i folkeskolens fremtid.

- På en række områder skal der rettes op og nyinvesteres, ellers kan den nye skolelov ikke gennemføres. Vi foreslår så, at staten går ind og dækker for eksempel 50 procent af en kommunes øgede satsning, siger Anni Herfort.

Modellen kan bruges på alle målbare områder fra undervisningsmidler og informationsteknologi til bygningsforbedringer, efteruddannelse og elevernes timetal.

- Det drejer sig ikke om at standardisere kommunernes økonomi, men om at sætte et højere fælles præg på indholdet, så elever kan få et godt skoletilbud, uanset hvilken kommune familien bor i, siger Anni Herfort og henviser til DLF's stikprøveundersøgelse fra sidste år, som dokumenterede, at der er store kvalitetsforskelle. Undersøgelsen viser, at der for eksempel kan være en forskel på 260 årlige undervisningstimer mellem to 5. klasser i nabokommuner. Og antallet af computere varierer på samme måde. I én kommune er der kun seks par elevøjne om at se påén skærm og kun 60 fingre, der skal deles om computerens taster, mens der i nabokommunen er 35 par øjne om én skærm, og 350 fingre skal konkurrere om at ramme computerens taster.

En del kommuner satser allerede på et højt kvalitetsniveau. De skal ikke straffes, og DLF foreslår derfor, at der gennemføres en kortlægning af serviceniveauet, så der kan laves en model for, hvornår en kommune er berettiget til statslig medfinansiering. Den form for incitament vil kunne sikre et højere kvalitetsniveau, og når først skolerne oplever sammenhæng mellem politikernes forventninger og de muligheder, lærerne har for at leve op til dem, vil man kunne få en bedre udnyttelse af ressourcerne på den enkelte skole, mener Anni Herfort.

- Jeg er overbevist om, at lærerne gerne vil se på, om man kan få en højere kvalitet ved at bruge pengene på en anden måde. Men det forudsætter en politisk accept af, at nogle forbedringer kun kan opnås, hvis der samlet sættes flere penge af til opgaverne. Skolen kan for eksempel ikke leve op til behovet for efteruddannelse og investeringer i computere og edb-programmer inden for de eksisterende budgetrammer. Hvis politikerne anerkender det, er jeg sikker på, at lærerne vil være mere motiverede for at gå ind i en vurdering af, om ressourcerne kan bruges bedre på en anden måde.

Politikernes tal er forkerte

Folkeskolen skal finde penge til lovens nye krav ved at prioritere om, lyder et hyppigt politisk argument.

Driftsudgifterne per elev er steget, folkeskolen har ikke kunnet tilpasse sig de sidste ti års fald i elevtallet, hedder det.

Men argumenterne holder ikke. Stigningen i driftsudgifter per elev skyldes stort set faktorer fra områder, hvor der ikke kan effektiviseres. Den generelle nedsættelse af arbejdstiden er én årsag til, at udgifterne er vokset. En anden markant årsag er, at en stor gruppe lærere er på slutløn.

Når det gælder tilpasning til elevtallet, er det mest relevante at se på sammenhængen mellem lærerforbrug og elevtal, og den viser, at der er sket en tilpasning:

- Fra skoleåret 1987/88 til nu er antal lærerårsværk i folkeskolen faldet fra 57.601 til cirka 50.000. Der er altså sket et markant fald i lærerforbruget.

- Folkeskolens andel af de offentlige udgifter er stort set halveret siden 1970.

- I dag bruger Danmark 3,07 procent af bruttonationalproduktet på folkeskolen, mens der i 1980 blev brugt 4,19 procent.

Kilder: Folkeskolens Økonomi, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet, Statistisk Tiårsoversigt og DLF's 96-budgetundersøgelse.