Kirsten Aaby Nielsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var med stor sorg, vi mandag den 30. september på Gug Skole modtog meddelelsen om Kirstens alt for tidlige død - kun 52 år.

Kirstens arbejde bar præg af et stort engagement over for den livsstilling, hun havde valgt. Mange af Gug Skoles elever har oplevet den levende, inspirerende og professionelle undervisning, Kirsten altid stod for.

Kirstens arbejdsområde har i mange år været engelsk og dansk. Hun var altid på forkant med de fag, hun underviste i, og Gug Skole har ofte draget stor fordel af de erfaringer, Kirsten gjorde gennem deltagelse i forskellige former for forsøgsundervisning. Kirstens store faglige overblik gjorde hende i stand til at levere en undervisning, der altid fulgte med tiden.

Som Kirstens kolleger vil vi huske hende som den livsglade og festlige pige, hvis hjertelige latter altid fortalte os, hvor hun befandt sig på lærerværelset.

Gug Skole har ved Kirstens død mistet et prægtigt menneske og en engageret lærer.

Æret være hendes minde.

Kolleger ved Gug Skole