Politikerne på Christiansborg og landets fattigste kommuner tager pænt imod forslaget fra DLF om en ordning til at højne kvaliteten i folkeskolen. De skolepolitiske ordførere, Folkeskolen har præsenteret forslaget for, er alle parate til at drøfte det nærmere.

- Det er bestemt værd at overveje en model, der i højere grad tvinger kommunerne til at tænke i kvalitet. Man kan sige, at det vil være en måde at skabe en god investeringsadfærd på, siger Frank Dahlgaard fra Det Konservative Folkeparti:

- Men hvis forslaget fra DLF betyder, at de offentlige udgifter til folkeskolen vokser samlet set, så siger jeg nej. Folkeskolen må ikke koste mere end i dag, siger han.

Elsebeth Gerner Nielsen fra Det Radikale Venstre vil heller ikke tilføre flere penge til folkeskolen. Men hun er klar til at se på, om bloktilskudene kan organiseres anderledes.

- Det vil være en fordel at belønne kommuner, der investerer i folkeskolen, men en særlig ordning rejser to væsentlige problemer. For det første skal vi sikre os, at kommunerne overvejer, hvordan de udnytter tilskudet bedst muligt, frem for at spekulere i, hvordan de får flest penge ud af staten. For det andet skal vi sørge for, at kommunerne ikke kun bruger de øremærkede beløb til folkeskolen, siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Anne-Marie Meldgaard fra Socialdemokratiet synes, forslaget fra DLF lyder som en god idé.

- Jeg er træt af, at vi laver love på Christiansborg, og når så kommunerne skal føre dem ud i livet, gør de noget helt andet, end vi ønsker. Derfor vil jeg meget gerne være med til at snakke videre om forslaget, især når det drejer sig om at styrke informationsteknologien, siger Anne-Marie Meldgaard, der dog ikke uden videre vil sige ja til, at det skal være en fifty-fifty-ordning.

- Det skal aftales nærmere med finansministeren, siger hun.

Hanne Severinsen fra Venstre er enig med DLF i, at det vil være en god idé med en gulerod til kommunerne.

- Jeg kan ikke overskue, hvad sådan en ordning vil koste, men jeg vil gerne være med til at se på idéen, siger Hanne Severinsen, der er formand for Folketingets uddannelsesudvalg.

- I det mindste bør vi kortlægge den forskel, der er på folkeskolen fra kommune til kommune, vel at mærke på en måde, så det bliver tydeligt for forældrene. På den måde kan de lægge pres på deres lokalpolitikere op til kommunevalget, siger Hanne Severinsen.

Modstand i KL - ja i kommuner

Samme positive melding lyder der ikke fra Hanne Severinsens partifæller i Kommunernes Landsforening (KL).

- Vi er principielt imod puljeordninger, fordi de strider imod vores synspunkt om, at hver kommune selv skal have lov at prioritere. Hvis staten ønsker at fremme en aktivitet, skal vi enten have større bloktilskud eller lov til at sætte skatten op. Men det ønsker staten ikke, siger formanden for KL, borgmester Evan Jensen, Venstre.

- I øvrigt har vi lavet en aftale med Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet om at investere i informationsteknologi frem til år 2003. I det hele taget prioriteres folkeskolen højt, både af KL og af de enkelte kommuner, så kvaliteten vil stige i løbet af de kommende år, siger Evan Jensen.

Holdningen i KL går ikke igen i Det Skæve Danmark, der er en sammenslutning af 105 små og fattige kommuner.

- Det lyder som et fornuftigt forslag fra DLF. I dag har vi ikke penge til at opfylde aftalen på informationsteknologiområdet, fordi finansministeren har begrænset vores økonomi, siger Venstre-manden Steffen Andreasen, der er borgmester i Tjele Kommune og sekretær i Det Skæve Danmark.

- Men vi skal skaffe penge til at investere i vores børn. Derfor vil det være fint med tilskud fra staten. Det kan sikre, at vi kommer i gang med at udvikle folkeskolen her og nu, siger Steffen Andreasen.

Henrik Stanek er freelancejournalist.