Fagene fysik og kemi hænger i laser på Danmarks Lærerhøjskole (DLH), og hvis en række fagfolk får ret, vil apparater og kolber komme til at samle støv en række år ud i fremtiden til skade for efteruddannelsen af folkeskolens lærere og til skade for den faglig-pædagogiske forskning.

Det absolutte nulpunkt blev nået en mandag i september, da de sidste tre videnskabelige medarbejdere fra fysik og en af deres kollegaer fra kemi var indkaldt til samtale hos rektor om deres fremtid på Lærerhøjskolen. Resultatet blev, at de tre fik et tilbud, som de ikke kunne sige nej til. Derfor fratræder de deres stillinger i løbet af det kommende halve år.

Fyringerne eller - i den aftalemæssigt rigtige sprogbrug - opsigelserne har ført til omfattende uro i miljøet omkring Lærerhøjskolen, og i flere dagbladsartikler har de involverede parter givet deres version af hændelsesforløbet. Undtaget er dog de tre hovedpersoner, der ikke må udtale sig efter overenskomst mellem deres organisation, Dansk Magisterforening og DLH.

De mange ytringer har ikke gjort det lettere at overskue, hvad der foregår på højskolen, men det ligger fast, at fysik og kemi befinder sig i en situation, hvor der skal overordentlig megen optimisme til for at fåøje på en fremtid.

Seniormedarbejder Poul Thomsen siger det sådan:

- Det eneste, der mangler, er at skrive nekrologen.

Langsom kvælning

I 1992 fratrådte han som professor i fysik efter 29 års ansættelse ved DLH, og Poul Thomsen har derfor et godt indblik i, hvordan fagene har udviklet sig.

- En overgang var fysik og kemi med henholdsvis ni og fem videnskabelige medarbejdere nogle af de stærkeste fag med et enestående miljø. I de bedste perioder herskede der stor respekt om den måde, man kombinerede fag og formidling. Men i de senere år har medarbejdere på stribe forladt højskolen, og der er ikke kommet nye til på grund af økonomiske dispositioner. Som jeg ser det, er afskedigelserne et led i en langsom kvælning af de to fag på DLH, siger han.

Kigger man i bakspejlet, er det ikke kun udviklingen i antallet af videnskabelige medarbejdere, der springer i øjnene.

Fysik og kemi har gennem flere år været genstand for omfattende granskning og rapportskrivning.

Inden for de sidste seks år har der således været nedsat to paneler, et udvalg og to styregrupper med både interne og eksterne forskere.

Undervisningsministeriet har fulgt situationen nøje, og der er holdt talrige møder mellem ministeriet og Lærerhøjskolens ledelse. Fire rapporter er det blevet til, og hver gang har konklusionen været: Der er noget galt.

Kniber med forskning

I en rapport, som to eksterne og en intern forsker skrev i 1990 efter at have foretaget en gennemgang af de to fag, står der, at de ansatte har ydet en stor indsats i udarbejdelsen af undervisningsmateriale og i indførelsen af natur/teknik-faget i folkeskolen, men forskningen har alt for meget herognu-karakter, og medarbejderne har ikke gjort nok ved den fagdidaktiske forskning, altså teorier og reflektioner over formidling af faget.

Det sidste gentages i en rapport fra 1993, og året efter begynder der at ske noget.

DLH sender på anmodning en plan for styrkelse af fysik og kemi til Undervisningsministeriet. Den finder det naturvidenskabelige uddannelsesråd ikke tilstrækkelig. Det anbefaler med ministeriets tilslutning, at de to fag for en periode tages ud af højskolens fagrække, at de nedlægges, og at der etableres et nyt DLH-institut for fysik og kemi med ekstern ledelse og fuld selvstændighed.

Det ventes, at nogle af medarbejderne vil søge ansættelse på det nye institut.

Lærerhøjskolens ledelse udarbejder en alternativ plan for at undgå den ubehagelige situation og for at fastholde og styrke fysik og kemi. I juni 1995 siger ministeren ja til den nye plan, og der nedsættes en ekstern styregruppe, der skal følge fagene ti år frem i tiden.

I første omgang gælder det om at foretage en individuel vurdering af de videnskabelige medarbejdere. Til det formål udpeges et vurderingspanel bestående af to danske og to udenlandske forskere. Konklusion: Medarbejdernes indsats på det fagdidaktiske område er for ringe. Herefter får de videnskabelige medarbejdere det famøse og ufravigelige tilbud.

I skraldespanden

Poul Thomsen kender godt forløbet, og han erkender, at der har været problemer med den fagdidaktiske forskning, men ingen tvivler på, at de ansatte på fysik og kemi har ydet en stor indsats på andre områder, en indsats, der har sat sig spor i folkeskolen, og som nu ikke bliver fulgt op.

Formanden for styregruppen, professor Jens Peter Jacobsen, Odense Universitet, giver Poul Thomsen ret, og han tilføjer, at det på grund af de tre medarbejderes afgang bliver umuligt at genopbygge de to fag. Det sidste er ogsåårsagen til, at styregruppen for kort tid siden nedlagde sig selv i protest.

- Vores arbejde skulle føre til en væsentlig udvidelse af bemandingen, og det lå klart fra starten, at der ikke skulle ske afskedigelser.

Konklusionen på styregruppens rapport var, at de tre medarbejdere skulle koncentrere sig om kurser og udvikling, og at der skulle ansættes nye, unge medarbejdere til at tage sig af forskningen. Efter afskedigelserne findes der næppe personer i danske eller internationale forskningsmiljøer, der vil indgå i en ny styregruppe. Jeg tvivler desuden på, at der er fysikere eller kemikere, der vil søge stillinger på DLH. I forvejen var der kun få mulige emner. De skal nok holde sig væk nu. Havde man beholdt de tre, havde der været et grundlag for at pleje nye talenter. Nu står man på bar bund.

Ingen hjælp

Første amanuensis ved Oslo Universitet, Vivi Ringnæs, der var med i det internationale panel, som vurderede situationen på de to fag, siger:

- Der findes ikke mange, der vil påtage sig at gå ind og gøre en indsats, når der er så lidt tilbage. I realiteten er der ingen erfaringer at bygge på. Styregruppen havde ventet, at norske forskermiljøer kunne hjælpe DLH på fode. Det er helt urealistisk nu.

Poul Thomsen vurderer, at det vil tage to, tre år, fra en ung forsker bliver ansat, til han eller hun kan matche de fagdidaktiske krav i folkeskolen. Den vurdering er DLH's rektor Tom Ploug Olsen enig i, men så hører enigheden op.

Han har været skydeskive for en stor del af den kritik, der har været rettet mod DLH efter de tre medarbejderes pludselige farvel, men han fralægger sig ansvaret for, at fysik og kemi er kørt i sænk.

For det første er der et historisk bestemt efterslæb på den fagdidaktiske forskning i de to fag, for det andet medførte taxameter-ordningen fra 1993, at undervisningen direkte og forskningen indirekte blev aktivitetsafhængig, og for det tredje er DLH selvfølgelig også kommet med ned i den bølgedal, der har præget de naturvidenskabelig fag overalt i samfundet. Skolefagene fysik og kemi er politisk besluttet som småfag, mens natur/teknik såvel på DLH som i skolen har været fremadrettede indsatsområder.

Komme an på prøve

Tom Ploug Olsen mener dog, at de to fag kan genopbygges.

- Vi står i en meget alvorlig situation, men her og nu kan vi overholde alle aftaler om kurser, og jeg er i kontakt med andre universitetslovinstitutioner, der kan hjælpe med at reetablere fysik og kemi. Jeg håber, at vi så hurtigt som muligt kan foretage en nybemanding af fagene. Det må komme an på en prøve, om folk vil bidrage til at styrke og forandre området. Lærerhøjskolen vil inden for den næste måned udarbejde en handleplan med tilhørende finansiering af de to fag.

Formanden for Lærerhøjskolens bestyrelse, Leif Antonsen, kan også skimte lys i mørket, selvom han synes, det er ulykkeligt, at sagen om afskedigelserne har ført DLH ud i kraftig blæst.

- Vi har vedtaget en detaljeret plan, og selvom det bliver svært, tror jeg ikke, det er en uløselig opgave at genopbygge fysik og kemi. Det vigtigste spørgsmål lige nu er, hvordan kommer vi videre.

Jan Kaare er freelancejournalist.