Gud, hvor ser det mærkeligt ud. Sejt.

7.b på Sogneskolen i Jægerspris er i gang med fysik. Men det tænker de ikke på. I øjeblikket går interessen mest på nogle flotte, farvede hænder, som kan ses gennem et lærred.

I næste uge skal de lave skoleteater. Nu får de gode ideer til lyssætning demonstreret af Maj-Britt Goldbech. Når de selv skal bruge det, kræver det viden om vores farvesyn, og hvordan farver dannes.

Maj-Britt Goldbech er en af de lærere, som er blevet bedt om at deltage i den internationale undersøgelse af børns kundskaber i matematik og naturvidenskabsfag, Timms-undersøgelsen (se faktaboks side 28).

Men hun kiggede på materialet og sendte det hele retur. Det kan slet ikke måle, hvad danske elever kan, siger hun.

Næste time er også fysik. I 8.a skal eleverne lave et rensningsanlæg til spildevand. De er nu i færd med at finde tre dunke, en køkkensi, nogle planter og et bundt plasticslanger frem.

Andre går i gang med at skære kartofler til spildevand og lave huller i dunkene. Lykke, Ann og Beth er i færd med at fylde nogle syltetøjsglas med kartoffelskræller, grus og kaffegrums: Er du klar over, at vi må proppe alt muligt lort i, fniser de, og en løber ud for at finde nogle æbler.

Elever skal tænke selv

- Multiple-choice-opgaverne (opgaver, hvor der skal sættes et kryds ud for det rigtige svar. Redaktionen) i Timms-undersøgelsen passer meget dårligt til den danske måde at undervise på. Når jeg skal lære eleverne fysik, arbejder jeg med, at de skal træne deres kapacitet til at løse problemer. For eksempel rensningsanlægget. Her startede jeg sidste gang med at bede nogle af dem om at finde ud af, hvordan sådan et anlæg kunne bygges op. Sådan arbejder jeg ofte. Derfor kan man jo godt have nogle ideer med i baghånden.

- De skal tvinges til at tænke selv. Det er det, de lærer noget af, som de kan huske og bruge senere. Metoden lægger op til, at der godt kan være flere forskellige løsninger på et problem, uden at nogen af dem er forkerte.

- Der er også et rent teknisk problem i Timms-undersøgelsen. Den tester elever på 13 år, som i de fleste lande går i 8. klasse. I Danmark er det 6.-7. klasse. Derfor har de for eksempel endnu ikke lært, hvad et molekyle er. Det kommer året efter, siger Maj-Britt Goldbech.

Bvadr, lyder det fra en af grupperne. Vi har skåret en ørentvist over. Hvor ulækkert.

Nogle hakker, andre sætter slanger i. Maj-Britt Goldbech går stille rundt og har ikke alt for travlt med at blande sig. Ofte spørger eleverne hinanden i stedet for hende.

- Den lærerrolle, som jeg praktiserer, hvor jeg holder ro i klassen og definerer rammer, men ellers prøver at få dem til at arbejde så selvstændigt som muligt, passer ikke til en multiple-choice-prøve. I de fleste andre lande er læreren en, som fortæller eleverne, hvad de skal gøre, og fungerer som vidensautoritet. Vi har selvfølgelig også masser af teori. Men jeg prøver at få den kreative proces over til børnene og få dem til at være meddesignere på projekterne. Det er også det, den nye folkeskolelov lægger op til.

Den tavse viden

Da eleverne er ved at nærme sig en færdig opstilling, gør hun dem opmærksom på, at de nu mangler den sidste opgave.

Hvaffor noget, spørges der rundt omkring. De færreste har bidt mærke i, at de nu skal til at finde ud af, hvornår man skal tage hvilke prøver for at finde ud af, om vandet rent faktisk bliver rent. De sætter sig ned igen.

- Jeg skifter meget mellem praktik og teori. Forsøg uden eftertanke gider jeg ikke. Vi snakker meget om det før og efter, forklarer Maj-Britt Goldbech.

Men netop som hun er ved at stave methylen-blåt på tavlen, ringer klokken. Hele skolen skal fotograferes. Eleverne begynder at samle sammen og myldrer ud.

Maj-Britt Goldbech har været lærer i folkeskolen i 21 år. En dag om ugen er hun regional konsulent for Undervisningsministeriet. Og hun kan ikke lade være med selv at eksperimentere med undervisningen i fysik og biologi. Men hun protesterer mod at blive fremstillet som en slags Femina-portræt af en kvinde, som klarer lærerjob, mand og børn med et smil. Hun eksperimenterer kun med en klasse ad gangen, forklarer hun.

- Jeg har lavet masser af undervisning, som er gået i koks. Og for eksempel i dag var jeg ikke klar over, at vi ville blive afbrudt midt i, at de skulle lave den teoretisk meget vigtige opgave om, hvordan man analyserer spildevand. Men så må jeg samle det op igen på mandag, når vi skal tage de første prøver.

- Den praktisk-musiske dimension skal ind i undervisningen. Alt har en praktisk side. Tag nu i dag. De har skruet slanger i, fundet ting frem og stablet dem op. Nogle af dem har aldrig haft en slangeklemme i hånden før. Og vandet lugter og ser ulækkert ud.

- Næste gang, de bliver stillet over for den type problem, har de allerede noget af løsningen i hænderne. Vi kalder det tavs viden. Hvis man ikke har det på mange forskellige områder, kan man slet ikke klare sig.

- Det gælder om at lave noget, som gør en forskel, også når eleverne er gået ud af skolen. Den type viden kan en multiple-choice-prøve slet ikke fange.

- Giver du en multiple-choice-opgave til en dansk elev, vil hun samvittighedsfuldt begynde forfra. Først derefter vil hun se, om løsningen passer med nogle af de muligheder, der er sat op. Stemmer det ikke, vil de begynde forfra. Kan de stadig ikke ramme, springer de hellere over end at sætte et kryds på slump.

- En amerikansk elev, som er vant til den type prøver, vil altid relativt hurtigt skrive et eller andet. Der er jo en chance for, at det er rigtigt, siger Maj-Britt Goldbech.

For hende handler det snarere om at udvikle faget.

- Jeg synes, at det er svært at flytte et fag som fysik. Undervisningen i de fleste fag er ved at ændre sig i disse år. Men nogle lærere i fysik har det svært med det. Mange har nok et billede af en fysiklærer som sådan en gammel sur en med en cigar i munden. Det er ikke retfærdigt. Men de er bange for, om børnene nu lærer nok. Lærebøgerne lægger op til, at alle forsøg er designet på forhånd.

Debat er nødvendig

Man må smide lærebøgerne væk, mener Maj-Britt Goldbech. Men det stiller store krav til den faglige viden. Og der skal en debat i gang om, hvad det egentlig vil sige at lære noget.

- Skal børnene være små fysikere? Eller skal de lære kapacitet til at løse problemer? Jeg tror bestemt ikke, at lærerne i dag er enige om, hvad det vil sige at lære noget.

- Selvfølgelig skal de lære at læse og regne og grundbegreberne i for eksempel fysik. Det er det fundament, som man skal bygge videre på. Men stopper man der, kan de ikke bruge det til noget.