Simon Spies Plads i Helsingør er blevet målt på kryds og tværs. Husene er blevet fotograferet, døre og vinduer målt op, og nu er 6. klasse på Skolen ved Rønnebær Allé ved at bygge husene i papsugerør og piberensere i målestoksforholdene 1:25, 1:50 og 1:100. Bagefter skal huse, springvand og hele pladsen bygges op i karton.

- Det her er sjovt. Ellers synes jeg, det er kedeligt at have matematik. Jeg ved ikke hvorfor, sådan er det bare for mig. Det var heller ikke sjovt at måle pladsen op, men det her er skægt, siger en pige fra klassen, mens hun klipper i sugerør, limer og sætter sammen.

Men målestoksforhold er også svært. Er 1:25 større eller mindre end 1:100? Nogle i klassen har en mening om det, men først når alle tre modeller står færdige i sugerør, er det helt tydeligt, hvordan det hænger sammen. Ind imellem bliver titabellen lige repeteret med et par elever, centimetermål og decimaltal er oppe at vende med en anden gruppe.

Klassens lærer, Finn Stensler-Thomsen, fik ideen til projektet, fordi han hørte om en klasse, der var i gang med at måle Tikøb Kirke op og bygge en model af den i forbindelse med et middelalderprojekt.

- Måling og vinkler sagde ikke eleverne her ret meget, men nu bliver de tvunget til at gøre noget andet og tænke selv, når de står med vinkelmåler og målebånd, siger Finn Stensler-Thomsen.

- Samtidig må børnene godt lære at se deres by rigtigt, så de kan være med til at passe på den. Jeg tror, der går et lys op for mange af eleverne, mens de løser problemerne med målestoksforholdene. Derudover giver sådan et projekt gladere børn i matematik.

Konsulent på fuld tid

Hver gruppe har sit hus at arbejde med, og en har selve pladsen og springvandet. En elev må tilbage på pladsen og foretage et par målinger, som gruppen ikke fik med i første omgang. Det var for svært at overskue, hvilke mål der var nødvendige på det tidspunkt.

Husene er blevet fotograferet, og når eleverne kender målene på et vindue eller en dør, kan de andre mål findes ved hjælp af fotografiet, en lineal og lidt regning.

Skolekonsulent i matematik, Mogens Nielsen, har sammen med en gruppe lærere udarbejdet den emnekasse om landmåling, der ligger bag projektet. Han er også med i flere af klassens matematiktimer under projektet.

Helsingør Kommune besluttede sidste år at fuldtidsansætte skolekonsulenterne, og det har givet tid til at tage meget mere ud i klasserne. Tidligere havde konsulenterne fast skema og kun én dag ugentligt til rådgivning, projekter og kurser.

Projektet på Skolen ved Rønnebær Allé omfatter udelukkende de fire ugentlige matematiktimer. Ellers deltager Mogens Nielsen ofte i tværfaglige projekter.

- Som konsulent kommer du ud til både stort og småt. I den kommende tid skal jeg ud i en 1. klasse og arbejde med flader og figurer i hverdagen. Så går vi en tur og ser på de forskellige ting, vi møder. Eleverne tegner dem eller fotograferer dem, og måske bygger de dem i papsugerør og piberensere bagefter, som regel dog kun som todimensionelle figurer, siger Mogens Nielsen.

Ord på matematikken

6. klasse på Skolen ved Rønnebær Allé har også bygget både to- og tredimensionelle figurer af sugerør, inden opmålingen af Simon Spies Plads begyndte.

- Vi har arbejdet med pythagoræiske trekanter, og nogle enkelte af eleverne har opdaget, hvordan det hænger sammen, mens andre ikke har. Men måske vil de alligevel genkende noget, når de senere skal arbejde med Pythagoras. De har også arbejdet med diagonaler og opdaget, at firkanter ikke er stabile, når man bygger modeller, hvorimod trekanter er stabile.

Projektet med opmåling og modelbygning har Mogens Nielsen også planlagt med en 9. klasse som optakt til arbejdet med de nye prøveformer i matematik, der træder i kraft fra afgangsprøven i 1997. Dér vil han foreslå, at klassen udarbejder en dagbog, hvor de hver dag slutter med at beskrive, hvad de har lavet.

- Vi sætter for få ord på matematikken. Det er én af de ting, vi skal arbejde med. Hvis for eksempel en elev har lavet et flot mønster, så kan vi se på, hvordan hun har gjort, hvorfor hun valgte at gøre det på den måde, og vi kan beskrive den. Ligesom med de tværfaglige projekter, hvor der kommer mere sammenhæng ind i arbejdet, siger Mogens Nielsen.

Populært fag

Matematik er et populært fag især blandt de yngste elever, fortæller Mogens Nielsen. Fordi de her kan producere noget. Når børnene lærer at læse, overtager læsningen ofte populariteten, og matematik ryger mere i skyggen. Men skolekonsulenten er absolut fortrøstningsfuld over for dét, han ser i hverdagen.

- Jeg var beskikket censor ved afgangsprøven sidste år og blev positivt overrasket. Selvfølgelig er det ikke alle, der er gode til matematik, men sådan er det jo med alle fag. Problemet med matematik er at turde vove springet og prøve noget andet i undervisningen. Vi kæmper imod, at spaltestykkerne er det vigtigste. Vi skal ikke droppe dem, men vi skal også arbejde med noget andet, og vi skal ikke bruge spaltestykkerne som beskæftigelsesterapi.

Han mener, at matematiklærerne fremover skal prioritere hovedregning og overslagsregning højere, arbejde med projekter i grupper, hvor eleverne klarer en masse selv, og læreren har tid til at hjælpe de grupper, der har svært ved det. Eleverne skal fremlægge deres arbejde for klassen, så de lærer at sætte ord på matematikken, hvilket er nyt i det fag.

Og så skal matematiklærerne i højere grad også have klassen i andre fag. Fire timer om ugen er for lidt til projekter, og der kommer mere sammenhæng i undervisningen, hvis projekterne er tværfaglige - også gerne i samarbejde med andre lærere.

- En praktisk tilgang til faget giver den bedste begyndelse både for de stærke og de svage elever. At have noget helt konkret at forholde sig til. En af de mest populære og givtige opgaver på de yngste klassetrin er at bygge en købmandsbutik op. Børnene elsker det. De kan prissætte varer, sælge og regne priser ud. Det bedste er, hvis man har en lommeregner med strimmel. Og det er noget, der kan udbygges. Når børnene lærer om decimaltal, ændres priserne.

Mogens Nielsen opbygger forskellige emnekasser på Pædagogisk Central. Kasserne lånes ud til skolerne, men meningen er, at skolerne selv skal investere i materialerne og opbygge deres egne emnekasser. Pædagogisk Central har kun nogle få af hvert emne. Når kasserne returneres, kontakter skolekonsulenten læreren og hører erfaringerne, så kassen kan udvikles med nye materialer.

- Som lærer ved du aldrig, hvordan noget virker, før du har prøvet det med børnene. Nogle lærere vil have mig ud med en facitliste, men vi er jo alle forskellige, så det er også altid noget nyt, der sker i et projekt.

Hvad er Timss

Omkring en halv million elever på verdensplan og 10.000 elever fra folkeskole og gymnasium i Danmark deltager i en international matematik- og science-undersøgelse (altså naturfagene biologi, fysik, kemi og geografi).

Timss-undersøgelsen hedder den - Third International Mathematics and Science Study. Det er Danmarks Pædagogiske Institut, DPI, der står for undersøgelsen, der er støttet økonomisk af Undervisningsministeriet.

Elever fra cirka 50 lande deltager. Eleverne er omkring 13 år gamle i folkeskoledelen, men den danske undersøgelse tager desuden elever i 8. og 9. klasse med. Både lærere, skoleledere og elever på de udvalgte skoler har besvaret spørgeskemaer om personlige data og den daglige undervisning.

Resultatet af Timss-undersøgelsen foreligger 20. november.

Til eftertanke

Skolekonsulent i Helsingør Kommune, Mogens Nielsen, er spændt på resultatet af Timss-undersøgelsen.

- Der sker nok det samme som ved læseundersøgelsen, fordi danske børn ikke er vant til multiple-choice-opgaver, og desuden har de gået et år mindre i skole end i de fleste andre deltagende lande.

- Men jeg vil være rolig, hvis der bare sker det samme, som er sket med læsning, nemlig at lærerne stopper lidt op og tænker over, hvilke metoder de bruger og hvorfor. Vi må godt tænke over læring, bogsystemer og metoder, blive bedre til at vælge det bedste ud fra bøgerne og bruge de få penge, vi har, på godt supplerende materiale.

- Timss-undersøgelsen skulle gerne have den positive effekt, at det giver et skub til matematikken. Og hvis det viser sig, at der er noget, der er riv rav ruskende galt i vores matematikundervisning, så skal vi ikke bortforklare det, men lære af det. Vi skal også huske, at hver epoke har sine metoder. Det bliver metoderne ikke dårligere af. Vi skal ikke gøre nar af fortiden, for de metoder, man benyttede dér, passede til den tid og den ånd, der var i den epoke.hela