Hun har det overordnede politiske ansvar for folkeskolen og jonglerer dagligt med begreber som trinmål, rummelighed og holddannelse, men på Nørre Felding Skole spørger Ulla Tørnæs til noget så jordnært, som hvor hun skal lede efter glemt tøj.

I august begyndte Ulla Tørnæs ældste barn i børnehaveklasse, og lærerne på den lille skole syd for Holstebro betragter Ulla Tørnæs mere som mor end som landets undervisningsminister.

»Hun har nøjagtig de samme spørgsmål til os som alle andre førstegangsfor­ældre. Vi snakker med hende om det konkrete og praktiske, og det gør hende til et menneske af kød og blod. Hun har bestemt ikke lagt op til, at hun skal fremhæves. Tværtimod«, siger skoleleder Lisbeth Noe.

Børnehaveklasseleder Torben Bach mød­te Ulla Tørnæs første gang i december sidste år, da børnehaven holdt et introduktionsmøde om skolen.

»Hun spurgte blandt andet til vores samarbejde med eleverne i 1. klasse. Vi har mindst fire fælles temauger i løbet af året, og det svar så hun ud til at være tilfreds med«, fortæller han.

Torben Bach forsikrer, at han agerer over for Ulla Tørnæs på samme måde som over for andre forældre. Hårdt presset indrømmer han dog, at han godt kan have lidt kriller i maven, når han skal til forældremøde.

»Så kan jeg godt komme til at tænke på, at det er undervisningsministeren, jeg skal tale til. At møde hende giver mig samme følelse i maven, som når en fodboldfan får chancen for at trykke Brian Laudrup i hånden«, vurderer han.

Skoleleder Lisbeth Noe mener også, at hun gør sig mere umage, når Ulla Tørnæs er til stede, men undervisningsministeren mærker ikke, at lærerne møder hende med en anelse ærefrygt.

»Jeg forsøger bare at være mig selv, det er det letteste. Det er rigtigt, at der kun er én af min slags, men det betyder ikke, at jeg skal have særbehandling. Det får jeg heller ikke. Lærerne opfører sig på samme måde over for mig som over for de andre forældre«, siger Ulla Tørnæs.

Ingen frygt for kontrol

Siden august sidste år har lærerne vidst, at ministerens datter skulle gå på Nørre Felding Skole.

Kun en enkelt luftede på et tidspunkt en lille bekymring for, om Ulla Tørnæs nu ville føre kontrol med kvaliteten af undervisningen.

»Hvis hun får vedtaget en lov, så vil det være naturligt, at hun har lyttelapperne ude for at høre, hvordan den fungerer hos os. Men kontrol? Nej, det ved vi, at hun ikke gør«, siger Lisbeth Noe.

Torben Bach går heller ikke rundt med bange anelser, når ministeren er på skolen.

»Ulla Tørnæs har det overordnede ansvar for folkeskolen og gør sig selvfølgelig nogle tanker om skolen, men så længe jeg kan begrunde mine fremgangsmåder, er jeg ikke nervøs«, siger Torben Bach.

Det har han heller ingen grund til, understreger Ulla Tørnæs.

»Jeg engagerer mig i min datters skolegang, men det ligger mig fjernt at kontrollere lærerne. Jeg har selvfølgelig indsigt i lovgivningen, og jeg har en politisk holdning til, hvad jeg vil med skolen, men jeg blander mig ikke i den enkelte lærers arbejde«, siger Ulla Tørnæs.

Alligevel vil hun ikke tøve med at gå til Torben Bach, hvis der er noget, hun gerne vil have en forklaring på.

»Jeg bliver harm, når jeg hører forældre kritisere lærere i børnenes nærvær. De underminerer lærernes rolle. Forældrene bør sige det direkte til lærerne eller i det mindste til skolelederen. Det vil jeg selv gøre«.

Torben Bach lever fint med risikoen for, at ministerdatteren går hjem og fortæller sin mor, at læreren har været en skidt karl.

»Jeg vil gerne have forældre i røret, der spørger til det, der sker i klassen. Så skal jeg gerne forklare det, og det tilbud gælder selvfølgelig også Ulla Tørnæs«.

Den ægte vare

På to punkter bliver Ulla Tørnæs dog behandlet anderledes end skolens andre for­ældre.

Hun og skoleleder Lisbeth Noe har aftalt, at datteren skal beskyttes mod medierne. Derfor må pressefotografer ikke få lov at tage billeder af hende, og derfor er hendes navn ikke nævnt i denne artikel.

Desuden er Ulla Tørnæs fritaget for at blive konfronteret med sine politiske beslutninger af lærerne på Nørre Felding Skole.

»Jeg tror, Ulla Tørnæs kan lide at komme på skolen, fordi hun netop ikke er her i embeds medfør og derfor kan være den mor, hun har lyst til. Vi får alligevel ikke flere resurser, fordi vi har hendes datter på skolen. Tværtimod er hun ramt af det samme sparekatalog som alle andre elever«, siger Lisbeth Noe, der glæder sig over, at Ulla Tørnæs får lov at opleve folkeskolens ægte vare.

»Det må være et plus for folkeskolen som helhed, at en undervisningsminister selv har et barn i skolealderen. Vi er en almindelig skole med plusser og minusser som alle andre, men måske får Ulla Tørnæs øje på noget hos os, som hun vil bære op gennem det politiske system, men vi opdager det nok aldrig«, smiler Lisbeth Noe.

Ulla Tørnæs mener ikke, at hun kan bruge sin datters skolegang som afsæt til konkret lovgivning, men den kan hjælpe hende til at få et helhedsbillede forud for politiske beslutninger.

»Jeg tror bestemt, at der foregår noget på Nørre Felding Skole, som jeg kan lade mig inspirere af. For eksempel har det været godt, at min datter kunne begynde i skolefritidsordningen allerede i marts. Det har gjort skolestarten mere smidig for hende, men det betyder ikke, at alle landets skoler skal gøre det på den måde«.

folkeskolen@dlf.org