Det står klart, at lærerne hverken kan eller skal betale for, at kommunerne ikke i tide har vedligeholdt deres skoler eller taget højde for, at der i de kommende år kommer mere end 100.000 nye elever i skolen, sagde Anni Herfort i sin kommentar til kommunernes og Finansministeriets massive udmeldinger om lærernes arbejdstid.

Og kongressen demonstrerede ubrydeligt sammenhold om lærernes forberedelsestid. Diskussionen handlede ikke om at give sig en millimeter på det punkt og ikke ret meget om de muligheder, der er for at tilpasse arbejdstidsaftalen til udviklingen mod flere og flere projekter på tværs af fag, klassetrin og lektioner. Det er okay, det må Lærerforeningens forhandlere gerne gå i dialog med arbejdsgiverne om. Men først og fremmest handlede det for de kongresdelegerede om tid nok til at forberede og efterbehandle undervisningen, sammen med kollegerne og alene.

Mere F-tid

- Den tid, der kræves til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, er blevet langt større de senere år, det handler jo ikke bare om forberedelse og efterbehandling af undervisningen, men om målfastsættelse for klassen og den enkelte elev, evaluering, fælles forberedelse, didaktiske overvejelser i lærerteamet, skriftlige evalueringer og begrundelser for metodevalg og så videre, sagde formanden for Århus Lærerforening Jette Jensen og regnede med, at det måtte være en forglemmelse, når hovedstyrelsens oplæg til overenskomstkrav ikke havde kravet fra Århus-skolerne med om mere forberedelsestid. Poul Erik Madsen, Lærerkredsen for Køge og Vallø, gik endnu videre. Han krævede simpelthen en F-faktor på 60-75, altså 75 minutters forberedelse for hver 60 minutters undervisning, svarende til F-faktoren for specialundervisning. Han kom ikke igennem med sit forslag, som da også ifølge Bjarne Krogh, Aalborg Lærerforening, ville koste 1,2 milliard kroner.

Men Niels Munkholm Rasmussen, Odense Lærerforening, stillede et forslag, som kæder F-tidens størrelse sammen med de opgaver, lærerne stilles over for af arbejdsgivere, lovgivere og samfundet generelt, og det blev vedtaget. Dermed signalerer kongressen med formanden for fagligt udvalg Stig Andersens ord, at man er parat til en dialog med arbejdsgiverne med udgangspunkt i den pædagogiske udvikling.

Torben Jens Skaffe, Vallensbæk Lærerkreds, stillede to forslag, som hovedstyrelsen tog til sig, og som blev stemt igennem med store flertal - et krav om forbedrede arbejdstidsvilkår i forbindelse med afgangsprøver og censorarbejde og et krav om forbedrede arbejdstidsvilkår i forbindelse med lejrskoler.

Den såkaldte aldersreduktion var også til debat.

- Hvis vi vil noget med en seniorpolitik og med at fastholde folk i folkeskolen, så må vi formulere kravet, så aldersreduktion kommer alle til gode, også skolebibliotekarer og andre, der ikke har så mange undervisningstimer, sagde Grethe Funch Pedersen, Odsherreds Lærerkreds, og formulerede et forslag om aldersreduktion efter beskæftigelsesgrad. Men Anni Herfort mente, at det krav risikerede at få den modsatte effekt - Lærerforeningen er nemlig i sin tid kommet igennem med aldersreduktion på F-tiden med den begrundelse, at undervisningsarbejde er særligt belastende. Kræver man det så for andre grupper i folkeskolen, kan arbejdsgiverne argumentere, at det har man ikke inden for alle mulige andre fag, og fjerne aldersreduktionen helt. Forslaget blev stemt ned.

Lis Kragsaa, Vestsjællands Lærerkreds, kom igennem med et krav om en centralt aftalt ferieplacering for folkeskolens ansatte. Anni Herfort gav da også udtryk for, at hun godt ved, det giver store problemer, når lærere skifter job fra en kommune, hvor de kun har holdt fire ugers ferie om sommeren, til en kommune, hvor alle fem uger er brugt - så må de pludselig selv betale efterårsferien. Men hun havde ikke stor tro på mulighederne for at komme igennem med kravet. Børnehaveklasseleder Ulla Nilsson glædede sig over, at det nu endelig åbenbart var blevet 'tidspunktet' til at stille kravet om samme F-faktor som lærernes, når børnehaveklasseledere underviser i indskolingen:

- Dermed er der åbnet mulighed for, at opgaverne i den samordnede indskoling løses af ligeværdige partnere, sagde hun.

Snød på vægten

Der stilles også krav til arbejdstidsaftalen for ledere. Hovedstyrelsens krav om, at minimumsledelsestiden for inspektører forhøjes, blev bakket op af Henning Pedersen, Frijsenborgkredsen, som understregede, at det krav skal Lærerforeningen ikke betale ret meget for:

- Det stilles nemlig, fordi der var nogle kommuner, der snød på vægten efter sidste overenskomstforhandling, og det kan ikke være meningen, at man skal betale to gange for samme krav, sagde han med henvisning til den ene tredjedel af kommunerne, der ikke har givet ekstra ledelsestid i forbindelse med reglen om viceinspektørstillinger på alle skoler med mindst ni fuldtidsansatte.

Foruden overenskomstkravene om arbejdstid havde hovedstyrelsen også lagt op til, at kongressen skulle udsende en resolution - en kraftig tilkendegivelse over for arbejdsgiverne og deres venner i Finansministeriet. Lena Lynge, kreds 16, gav på Københavns Amtskreds' vegne udtryk for, at den resolution var for pæn, så hun lagde en ny version på bordet, og efter nogle enkelte sproglige tilretninger gjorde hovedstyrelsen Lena Lynges ord til sine, og dermed fik arbejdsgiverne blandt andet denne besked med på vejen fra Danmarks Lærerforenings kongres:

'Vi afviser på det skarpeste udspil fra arbejdsgiversiden, der har som mål at anvende lærernes overenskomstmidler til at løse kommunale budgetproblemer.'

Kongresvedtagelse

Danmarks Lærerforening vil medvirke positivt i forhandlinger om lærernes arbejdstidsaftale med det formål, at aftalen videreudvikles, så den understøtter den fortsatte kvalitetsudvikling af folkeskolen og af alle folkeskolens fag. Lærernes muligheder for at forberede og efterbehandle undervisningen er en afgørende forudsætning for en sådan kvalitetsudvikling. Derfor er det afgørende for et aftaleresultat, at den samlede tid til forberedelse og efterbehandling ikke reduceres. Samtidig er det vigtigt, at der bliver overensstemmelse mellem forberedelsestiden og de øgede krav til undervisningen i folkeskolen. Endvidere kan forberedelsestiden ikke differentieres mellem fagene.

Resolution

Folkeskolen undergår i disse år forandringer, der stiller store krav til alle skolens parter om udvikling af visioner og mål. Samarbejdet om 'Folkeskolen år 2000' mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening har som formål at styrke og synliggøre kvalitetsudviklingen i folkeskolen.

Lærerne arbejder aktivt for at gøre de fælles mål til virkelighed, hvilket blandt andet de mange udviklingsarbejder på skolerne landet over viser.

Danmarks Lærerforening er indstillet på at medvirke til ændringer i arbejdstidsaftalerne i det omfang, de fremmer den ønskede pædagogiske udvikling. Et højt fagligt niveau sikres, når lærerne både har tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, samt til arbejde i team.

Danmarks Lærerforening agter at indgå i forhandlingerne med henblik på opnåelse af et aftaleresultat, der støtter de fælles bestræbelser på at udvikle folkeskolen.

Danmarks Lærerforening forudsætter, at kommunerne og deres organisation - Kommunernes Landsforening - lever op til deres ansvar for virkeliggørelsen af 'Folkeskolen år 2000' ved at skabe tidssvarende rammer for skolerne og lærernes arbejde.

Danmarks Lærerforenings medlemmer vil ikke medfinansiere udgifterne til 100.000 flere elever i folkeskolen gennem forringede arbejdsvilkår. Vi afviser på det skarpeste udspil fra arbejdsgiversiden, der har som mål at anvende lærernes overenskomstmidler til at løse kommunale budgetproblemer.