Skab situationer. Skab relationer. Siger han og hopper ned fra scenen, hiver fat i en tilhører og skaber fluks en relation og en situation. Det er teaterchef og -instruktør Peter Langdal fra Betty Nansen Teatret i København, der giver sit bud på spillerum i fremtidens skole.

Scenen er Arkitektskolen i Århus, hvor skolefolk og arkitekter er mødt til efteruddannelseskursus om skolebyggeri. Kurset hedder 'Tanker giver form' og er tilrettelagt af Amtscentret for Undervisning i Århus Amt og Arkitektskolen.

Peter Langdal er inviteret for at tale om, hvordan man skaber et rum. Som instruktør er han vant til at skabe rum på scenen. Mange forskellige slags rum. Og han har taget sin ordbog med til lejligheden. Den består af femten ord, og han bruger altid sin ordbog, når han arbejder kreativt. De femten ord er essentielle i alt kreativt arbejde, siger han.

Skab ramme for en fest

- Hvad skal en skole kunne, spørger Peter Langdal.

- Dette spørgsmål er udgangspunktet.

- En skole skal kunne skabe relationer, svarer han selv.

- Når der er nogen, der vil noget med hinanden, så sker der noget. Derfor skal I skabe en ramme for en god fest. Og den må meget gerne ligge i midten. Dér hvor man mødes i bygningen. En ramme for en god fest er det centrale for mig.

Ordbogens første ord er relation.

Ord nummer to er situation.

- Skab rammer for situationer. Det kan for eksempel ske, ved at I skaber nogle steder, der er svære at komme igennem - snævre - og så andre, hvor man let kan komme igennem. Nogle, der er brede. Sådan kan man skabe situationer, og når der er situationer, så sker der noget.

Det er nøglebegrebet for Peter Langdal. At der sker noget.

Undervejs i hans foredrag sker der hele tiden noget. Han inviterer én af tilhørerne op på scenen, så han ikke føler sig så alene deroppe. Han får hele salen med 200 skolefolk og arkitekter til at hilse på hinanden og gnubbe hinandens rygge.

Det tredje ord i ordbogen er kompleksitet.

- Byggeri skal være komplekst. Det skal være flertydigt. Man skal ikke straks kunne se, hvad det er, siger Peter Langdal.

- Er det her virkelig en skole, kan man spørge sig selv. Der må gerne være modstrid. Man skal altid give folk noget, de gerne vil have, og noget, de ikke vil have, for det er, når hjerne og hjerte går i modstrid med hinanden, at der sker noget. At noget opstår.

Rytme er det fjerde ord i ordbogen.

- Måske kan man lave en skole, hvor ting og begivenheder flytter sig hele tiden. Der skal være nogle taktstreger, men en skole må også gerne være fleksibel.

- For eksempel kan jeg huske, hvordan det var at komme på skolen om aftenen, da jeg var barn. Det var helt anderledes end om dagen. Der kunne ske noget andet, det var noget helt særligt, og den stemning må en skole gerne have hele tiden, siger han.

Plads til hemmeligheder

Femte ord i ordbogen er hemmeligheder.

- I skal arbejde bevidst med hemmeligheder. Der skal altid være plads til nogle hemmeligheder. Alle bygninger skal have indbygget hemmeligheder, muligheder for at hemmeligheder kan opstå.

Pausen er sjette ord i ordbogen.

- Pausen er vigtig. Den skal man arbejde bevidst med i alt kreativt arbejde. Det er, når man slipper, at ideerne kommer. Men man kan godt bevidst lægge nogle pauser ind, så man skaber mulighed for, at ideerne kan komme. Og der kan også være plads til pauser i et byggeri.

Syvende ord i ordbogen er øjeblikke.

Peter Langdal samler påøjeblikke. Vi kender dem alle sammen. Dér, hvor man pludselig stopper op, fordi man ser noget på en anden måde, eller fordi en tanke dukker op midt i det hele. Noget betydningsfuldt.

- Som når man for eksempel en ganske almindelig onsdag morgen pludselig ser sine børn gå ned ad havegangen. Dér finder man ud af, at man er ved at blive gammel og sentimental. I kender det godt, siger han.

Det ottende ord i ordbogen er faktisk to ord i relation. Nemlig kaos/orden. Afhængige af hinanden og igen - når der er kaos, så sker der noget. Enten mens det er kaotisk eller bagefter, når orden indfinder sig.

Begrænsning skaber nyt

Ordbogens niende ord er begrænsning.

- Begrænsningens kunst er vigtig. Ofte opstår nyt, netop fordi man udsættes for begrænsninger. Det kan være fysiske eller økonomiske begrænsninger, siger Peter Langdal.

- I skal arbejde aktivt med begrænsningen.

Han fortæller om sit arbejde som instruktør af stykket 'Richard den Tredje'. Stykket har et utal af roller, men teatret havde ikke råd til de mange skuespillere. Så valgte han kun at have én skuespiller. For udfordringens skyld.

- På et tidspunkt myrder Richard den Tredje sin bror. Men hvordan gør man det, når man kun har én skuespiller? Vi løste det, ved at han tager en fersken på bordet og kvaser den ned i sit vinglas, mens han siger sine replikker. Fersknen tværes ud, og det er det bedste teatermord, jeg har lavet, fordi det foregår i folks fantasi.

- Sådan kan begrænsninger være nyskabende.

Ord nummer ti i ordbogen er hvis.

Det er det magiske 'hvis', hvor man sætter sig selv ind. Hvor man siger, tænk hvis det var mig, der skulle sidde i dét klasselokale. Hvordan skulle det så være?

Fejl er det ellevte ord i ordbogen.

- Der skal være nogle fejl. Man kan ikke se det smukke, hvis der ikke også er nogle fejl. De forstyrrer og skaber opmærksomhed, siger Peter Langdal.

Hjerte er det tolvte ord.

Fordi man skal have noget på hjerte - også når man vil skabe. Har man ikke noget på hjerte, er det hele ligegyldigt.

Det trettende ord i ordbogen er omveje.

- I skal ikke gå den lige vej. I skal gå omveje. Der sker altid noget spændende, når man går omveje. Man oplever noget andet. I skaber rum. Altså skaber I muligheder for, at nogle kan skabe noget i de rum, I skaber.

Ordbogens fjortende ord er forskydning.

- Prøv at flytte fokus fra dér, hvor det ellers er. Prøv med en anden indfaldsvinkel, opfordrer Peter Langdal forsamlingen.

Det femtende ord i ordbogen er en sætning. En opfordring - 'Bryd rutinen'.

- Det er altid vigtigt at bryde rutinen. Tak fordi I brød rutinen og inviterede mig til at tale om skolebyggeri, sagde han.

Er det her virkelig en skole, kan man spørge sig selv. Der må gerne være modstrid. Man skal altid give folk noget, de gerne vil have og noget, de ikke vil have