Plads til undren

Naturvidenskabelige fag kræver solide og rummelige værksteder - ikke stuer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Våde fingre punkterer ikke en sæbeboble - men tørre fingre gør.

Det kan man godt undre sig over.

Når man sender strøm igennem en saltagurk, lyser den i den ene ende. Der går 220 volt vekselstrøm igennem den, så hvis den overhovedet skulle lyse, skulle den vel gøre det i midten. Men saltagurker lyser altid i den ene ende, når de får strøm igennem sig.

Det kan man også godt undre sig over.

Undren er det allervigtigste, når man beskæftiger sig med naturvidenskab. Og der skal være plads til denne undren. Også fysisk. Derfor kræver naturvidenskaben gode rummelige værksteder.

To lektorer, Ejnar Hoboldt og Leif Henriksen, fra Aalborg Seminarium diskede op med meninger om de fysiske rammer til faget natur/teknik, og meningerne blev krydret med alskens forsøg undervejs. Små nemme forsøg, som alle gav anledning til undren.

Ingen humanistisk fims

- Vi vil ikke have hyggelige stuer. Vi vil have værksteder, lød kravet fra de to lektorer.

- Værksteder, der kan tåle noget. Ingen humanistisk fims her, tak.

- Men hvis man ikke vil natur/teknik og os naturvidenskabsfolk det godt, så skal man bare placere vores lokale i en stue på tredje sal, for så får vi problemer med at arbejde, sagde Ejnar Hoboldt og Leif Henriksen.

De kom også med deres bud på, hvorfor små børn skal lære natur/teknik.

- Det skal de, fordi de skal vide noget om omverdenen. De skal kunne placere mennesket i tid og rum. De skal være samfundsborgere, og som samfundsborgere er vi storforbrugere af teknologi. Faktisk har vi verdensrekord som storforbrugere.

- Vi har også en anden verdensrekord. I uvidenhed om naturvidenskab. Vi er nemlig bundscorer i Europa, Asien og USA, når det handler om viden om naturvidenskab. Det viste den store internationale TIMSS-undersøgelse for nogle år siden. Måske er der et land i Afrika, der slår os i uvidenhed - men ellers har vi verdensrekorden, sagde Ejnar Hoboldt.

- Krav om præcision er også noget, man kan lære af naturvidenskaben, sagde Leif Henriksen.

- Det kan være nyttigt, og vi plejer at sige, at andre godt kunne lære en hel del af naturvidenskabens ydmyghed. Så der er mange gode grunde til at lære natur/teknik i skolen.

Børn skal undersøge

Hvad er matematik og fysik?

Det er noget, man har i skolen.

Sådan svarer størstedelen af eleverne i en undersøgelse, ifølge de to lektorer. Og det er, fordi eleverne ikke kan relatere fagene til noget, de kender. Noget, de har oplevet. Derfor er eksperimenter nødvendige inden for de naturvidenskabelige fag.

- Dengang I gik i skole, fik I det hele at vide via kogebogsprincippet. I fik at vide, hvad I skulle bruge, og hvordan I skulle foretage forsøget. I fik at vide, hvad I skulle måle, og at I skulle skrive resultatet på en bestemt linie på et bestemt stykke papir. Tidligere tog man i skolen alt det sjove og friheden fra eleverne, for så kunne man styre tingene. Det gav orden, siger Ejnar Hoboldt.

- Men eksperimenter skal eleverne selv udføre. De skal selv finde ud af, hvad de skal undersøge, hvordan de kan gøre det og hvorfor. De skal lave forsøg, hvor de selv beslutter og får erfaring.

Leif Henriksen fortæller om en elev, der skulle måle rumfang. Han ønskede at måle rumfanget af sit hoved og stak det derfor i en spand fyldt med vand. Bagefter hældte han vand i spanden med et målebæger, så han kunne se, hvor meget vand hans hoved havde fortrængt.

- Det er kreativt. Han havde selv fundet på det, og hans kammerater glemmer det heller aldrig.

Børn skal have noget at undersøge, som ikke allerede er beskrevet i naturvidenskaben. Noget, de kan undres over og få lyst til at undersøge.

Og alt dette stiller krav til de fysiske rammer.

- De bevilgende myndigheder skal bakke op, hvis natur/teknik skal lykkes. De skal give plads både til dobbelttimer og til velfungerende rum, siger Leif Henriksen.

- Det skal være værksteder til børn og lærere. De skal være af holdbare materialer. De skal bruges 30 timer om ugen, så vi taler ikke om villa-materialer, gipsonitplader og lignende. Det går hårdt ud over materialerne. De skal kunne holde til store akvarier og til børns endnu ikke fuldt udviklede motorik.

Når de gode rammer er skabt, er resten op til ledelsen og lærerne, hævder de to. Ledelsen skal give dobbelttimerne, og lærerne kan så gå i gang.

For lige at vende tilbage til agurken . . . Når den lyser i den ene ende, skyldes det en asymmetri i agurker.

- Vi har aldrig oplevet en agurk, der ikke lyste i rod-enden. Og vi har prøvet mange, sagde Ejnar Hoboldt.hela