Kan man fange en torsk til 179 personer med blink? Nej, der skal en omvendt Krogh til! Sådan skrev en spøgefugl på opslagstavlen foran Kolding Teater, efter at 179 personer inde i salen havde vedtaget det tidligere hovedstyrelsesmedlem Bjarne Kroghs formulering, der giver hovedstyrelsen lov til at gå ind i forhandlinger om ny løn, hvis arbejdsgiverne stiller det som krav.

For flere af de delegerede var det et chok at høre midnatsradioavisen efter de sene forhandlinger i salen - Danmarks Lærerforenings kongres har nu givet sine forhandlere lov til at forhandle ny løn. Men det sene radioindslag byggede bestemt ikke på mange talere på kongressen, der var tilhængere af ny løn. Derimod blev det Bjarne Krogh, der, et år efter at han forlod hovedstyrelsen for at overtage kredsformandsposten i Aalborg, formulerede det forslag, der kunne skabe flertal for hovedstyrelsesflertallets ønske om et mandat til at gå ind i forhandlingerne, hvis arbejdsgiverne viser sig at stille et krav om nye lønformer.

Bjarne Krogh gik hårdt til sine kolleger fra talerstolen:

- Vi vil have både livrem og seler. Vi har klamret os til et gammelt lønsystem fra 1969. Tidligere var det en ren skandale, at tillidsrepræsentanterne skulle have lov at indgå skoleakkorder - der var lynchstemning, men nu er det bare fint. Den decentrale løn ville vi ikke bruge i et år, og da decentral løn så blev godt, havde de andre faggrupper brugt pengene. Sådan er vi lærere, og det er jo godt nok . . . Men skal det samme ske med ny løn? Der er tre ting i det - principper, penge og politik. Principperne bryder vi os ikke om, det er ikke noget, vi ønsker. Men pengene vil vi godt have - hver gang en lærer på løntrin 39 går af og erstattes af en ny ung på trin 24 eller 25, så forsvinder 50.000 kroner ned i kommunekassen, de penge vil vi gerne beholde i lærergruppen. Så er der politikken - hvis vi 2.000 lærere er de eneste af Aalborg Kommunes 18.000 ansatte, der ikke er gået over på ny løn, hvordan vil vi så stå personalepolitisk, for eksempel i forhold til krav om efter- og videreuddannelse? spurgte Bjarne Krogh.

Underviserlønmodel

Med ni nordjyske kredse bag sig foreslog han, at hovedstyrelsens mange sætninger om højere begyndelsesløn, automatisk lønforløb, kollektivt lønprincip, professionsudvikling og objektivt grundlag blev erstattet af en vedtagelse om, at en eventuel forhandling om ny løn skal føres med udgangspunkt i foreningens lønpolitik udmøntet som en underviserlønmodel.

- I Aalborg har vi været på 40 skoler og talt med 600 medlemmer, som har svaret på et spørgeskema om ny løn. 134 mente ikke, at DLF skulle gå i forhandlinger om ny løn. 328 syntes, man skulle forhandle ny løn på baggrund af en række betingelser som nævnt i underviserlønmodellen i medlemspjecen, og 65 mente, at man under alle omstændigheder skulle gå i forhandling om ny løn. En underviserlønmodel er jo det, vi har diskuteret rundt omkring på medlemsmøderne!

Klapsalverne strømmede Bjarne Krogh i møde, men han mødte også masser af modstand fra talerstolen:

- Ny løn er allerede til en vis grad forældet, og man er ved at forlade modellen på det private arbejdsmarked. Som den kommunale økonomi ser ud, skulle vi så gå på ny løn og gå ind i et administrativt kaos uden sidestykke? Nej, vi burde tilbyde Kommunernes Landsforening at lade være med at gå på ny løn mod en passende modydelse, lød det fra Mogens Møller, Brøndby Lærerkreds, der betegnede sin tidligere begejstring for Bjarne Krogh som en af ungdommens misforståelser.

Jette Jensen, Århus Lærerforening, ønskede kraftige opstramninger af betingelserne, hvis hun skulle give mandat til hovedstyrelsen om at gå i forhandlinger om ny løn, simpelthen fordi lærernes tillid til de kommunale arbejdsgivere kan ligge på et meget lille sted. Ivar Rasmussen, Vestlollands Lærerkreds, gjorde opmærksom på, at det ikke er DLF, der skal købe ny løn, men Kommunernes Landsforening (KL), der vil købe en afskaffelse af det gældende lønsystem, og så må KL betale dyrt.

Lotte Lange, hovedstyrelsen, mindede om, at det ikke er naturkræfter, man er oppe imod, men 'almindelige mennesker, der er grebet af en ide', og hun mente nok, man skulle kunne argumentere for en videreudvikling af det nuværende lønsystem.

Det blev til afstemninger om flere forskellige bud på en kongresvedtagelse om ny løn. Hovedstyrelsen trak sit eget oprindelige forslag til fordel for Bjarne Kroghs, som endte med at blive vedtaget med stemmerne 179 for, 100 imod og 3, der tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Vi har hørt jer

Lærerforeningens formand Anni Herfort forsikrede igen og igen, at hovedstyrelsen har hørt og noteret sig medlemmernes holdninger til ny løn og de mange betingelser, som man kræver opfyldt, hvis man eventuelt skal følge skolelederne, sygeplejerskerne og andre grupper over på nye lønformer:

- Vi har ikke noget ønske om at havne i en situation igen som i 1995, sagde hun med henvisning til overenskomstforhandlingerne, hvor lærerne to gange stemte det opnåede resultat ned.

- Det, vi diskuterer i dag, er ikke, om vi skal forhandle ny løn, men hvordan vi skal forholde os, når arbejdsgiverne vil forhandle.

Diskussionerne om ny løn kom også til at rumme et forslag fra Reinhard Werner, Vestsjællands Lærerkreds, om, at tiden ind til april 2000 skulle bruges til i samarbejde med KL at gennemarbejde en særlig underviserlønmodel for lærere og børnehaveklasseledere. Men han endte med at trække sit forslag mod forsikringer om, at den tankegang er med, når Anni Herfort går til forhandlingsbordet - også KL kan jo have en interesse i foreløbig at samle kræfterne om at gennemføre det store projekt 'Folkeskolen år 2000' frem for allerede næste år at skulle i gang med omfattende lokale lønforhandlinger for endnu en stor gruppe kommunalt ansatte.

Kongresvedtagelse

Såfremt arbejdsgiverne i forbindelse med Overenskomst 99 stiller krav om overgang til et nyt lønsystem for folkeskolens basisstillinger, skal foreningens deltagelse i forhandlingerne føres med udgangspunkt i foreningens lønpolitik udmøntet i en underviserlønmodel.