Højere løn og bedre arbejdsvilkår

Kravene til overenskomstforhandlingerne vedtaget med stor enighed

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi skal arbejde for bedre løn og bedre arbejdsvilkår for medlemmerne. En af vejene til dette er at vise, at vi har en kvalitetsskole med et professionelt lærerkorps, sagde Anni Herfort i sin tale, der indledte kongressen.

- Målet er også denne gang at sikre os - og andre offentligt ansatte - en reallønsforbedring, sagde formanden for fagligt udvalg, Stig Andersen, da han gennemgik listen med overenskomstkrav.

DLF's medlemmer skal kunne mærke, at opsvinget har bidt sig fast. De privat ansatte har fået mere i lønningsposen i forhold til de offentligt ansatte, og derfor fremsættes kravet om en reguleringsordning, der sikrer en ligelig lønudvikling mellem den offentlige og den private sektor.

Til kravet har hovedstyrelsen tilføjet et forslag om, at udmøntningsprocenten forhøjes fra 80 til 100.

- Mange vil sikkert mene, at det er et ambitiøst krav, sagde Stig Andersen. Men arbejdsgivernes argumentation for en 80 procents dækning har været, at der reguleres i forhold til en gennemsnitslønudvikling på det private arbejdsmarked. Den dækker over store individuelle og gruppevise forskelle i lønudviklingen. Med de nye lønformer for 56 procent af de offentligt ansatte er den samme mulighed nu til stede på det offentlige arbejdsmarked. Det giver et nyt argument over for arbejdsgiverne for, at procenten skal forhøjes, sagde Stig Andersen.

Krav og midler skal følges ad

Anni Herfort sagde i sin tale, at selvom ansvaret for folkeskolens udvikling reelt er en samfundsopgave, føler DLF også et ansvar.

- At vi så knytter dette ansvar og engagement sammen med de krav til de vilkår, der i øvrigt gælder for vores medlemmer, er kun naturligt, og det er en væsentlig forudsætning for, at vi kan løfte vores del af ansvaret.

'Folkeskolen år 2000' er ifølge Anni Herfort et godt fundament til at omsætte tankerne bag 'Kvalitetsudvikling i dialog', som blev vedtaget på sidste års kongres, til praksis. Parterne er enige om, hvilke værdier der skal bære folkeskolen ind i det nye årtusinde. Denne enighed er et udgangspunkt for, at alle parter påtager sig et ansvar for folkeskolens udvikling.

Men de krav, der stilles til skolens indhold og arbejdet i skolen, skal ses i sammenhæng med lærernes arbejdsvilkår.

- Det kræver høje faglige kvalifikationer, selvstændighed og kreativitet at kunne indgå i løbende omstillingsprocesser. Derfor er det også vigtigt at vurdere, om der er tilstrækkelig med sammenhæng mellem krav om kvalitet i uddannelsessystemet og de midler, der stilles til rådighed, sagde Anni Herfort.

Kongressen vedtog både generelle og specielle krav i stor enighed. De generelle krav gælder alle ansatte på det kommunale område, mens de specielle kun gælder DLF.

DLF's generelle krav

Løn

Der aftales generelle procentvise lønstigninger.

Der aftales en reguleringsordning, der sikrer en ligelig lønudvikling mellem den offentlige og den private sektor.

Reguleringsordningens udmøntningsprocent ændres fra 80 til 100.

Der afsættes midler til specielle krav.

Ansættelse

Fuld løn til fædre i forbindelse med afholdelse af barselsorlov i den 25. og 26. uge.

Ret til at overføre omsorgsdage ved kortere afbrydelser i ansættelsesforholdet.

Ret til omsorgsdage for alle med børn under 18 år.

Optjening af lønanciennitet i forbindelse med børnepasningsorlov.

Ret til frihed med løn i op til otte uger i forbindelse med udrejse for at afhente barn til adoption.

Forbedrede vilkår ved flerbørnsfødsler.

Forbedrede muligheder for at få erstatningsferie i tilfælde af sygdom under ferie.

Optjening af ferieret for overenskomstansatte i lighed med de for tjenestemænd gældende regler ved tjenestefrihed til videreuddannelse og børnepasning efter lov om orlov.

Forbedring af senioraftalerne:

Krav og rettigheder i stedet for muligheder.

Flere kombinationsmuligheder af aftalens enkeltelementer.

Forbedring af pensionsvilkårene for tjenestemænd og overenskomstansatte

Forhøjelse af den pensionsgivende løn.

Indbetaling af pensionsbidrag under orlov.

Forbedring af regulering af tjenestemandspensionerne, så der også tages hensyn til den andel af overenskomstrammen, der anvendes til decentral lønudvikling, for at sikre en parallel udvikling af løn og pension.

Andet

Forhøjelse af bidraget til Akut-fonden.

DLF's specielle lærerkrav

Løn

Omklassificering af lærere, børnehaveklasseledere og småbørnslærerinder, idet højere begyndelsesløn prioriteres højest.

Omklassificering af skolekonsulenter, idet fjernelse af løntrin 36/38/39 prioriteres højest.

Forhøjelse af grundlønnen for skoleinspektører på skoler med mindre end ni fuldtidsansatte lærere.

Ved obs.- og heldagsskoler, hvor der ikke er oprettet stilling som viceskoleinspektør eller afdelingsleder, skal der gives tillæg for varetagelse af stedfortræderfunktionen for skoleinspektøren.

Der indføres et tillæg i relation til undervisningsopgaver.

Ansatte i tidsbegrænsede stillinger som månedslønnede aflønnes ud over deres indplacering med et pensionsgivende tillæg svarende til et løntrin.

På det amtskommunale område stilles desuden følgende krav:

Det fastsættes centralt, at der ved nyansættelser skal indgås funktionslønsaftale for skoleledergrupperne på skoler, der har boafdeling/skolefritidsordning/varetager lands- og landsdelsdækkende funktioner.

Arbejdstid

Sikring af undervisningstid.

Krav om lokalaftale, der sikrer tid til samarbejde.

Arbejdstidsaftalen tilpasses, så den fremmer indgåelse af helhedsaftaler.

En dag, hvor lærerne får tillagt arbejdsopgaver, medregnes altid med mindst tre timer.

Den nuværende aldersreduktion for lærere, der er fyldt 60 år, frigøres fra forberedelsesfaktoren. Tiden skal fortsat relateres til antallet af undervisningstimer.

Den samlede tid til forberedelse og efterbehandling skal bringes i overensstemmelse med de øgede krav til undervisningen i folkeskolen.

Forbedring af vilkårene for deltagelse i lejrskole.

Forbedring af vilkårene for eksamination og censurering, herunder afregning for projektopgaven.

Centralt aftalt ferieplacering for folkeskolens ansatte.

Krav til arbejdstidsaftalen for børnehaveklasseledere

Tilnærmelse til lærernes arbejdstidsaftale, specielt med henblik på akkordlægning af konkrete opgaver, eksempelvis klasselærerfunktionen.

Forberedelsestid svarende til lærernes for varetagelse af undervisning i forbindelse med samordnet indskoling (undervisning organiseret/tilrettelagt på tværs af klassetrin) samt varetagelse af undervisning i folkeskolens enkelte fag.

Krav til arbejdstidsaftalen for ledere

Minimumsledelsestiden for skoleinspektører forhøjes.

Krav til arbejdstidsaftalen på de amtskommunale specialskoler

Forenkling af reglen om afsættelse af 25 procent af forberedelsestiden til hele dage.

Der stilles desuden de samme krav som til den primærkommunale arbejdstidsaftale. Kravene tilpasses arbejdstidsaftalen på det amtskommunale område.

Ansættelse

Forbedring af fratrædelsesgodtgørelsen ved uansøgt afsked.

Forbedring af pensionsvilkårene for de overenskomstansatte

Der etableres et pensionsprojekt med en gradvis forhøjelse af pensionsbidraget, således at pensionsbidragsprocenten gøres afhængig af alder.

Andet

Krav om retningslinier for oprettelse af afdelinger til skoler på det amtskommunale område.

Krav om indgåelse af overenskomst for ansatte ved anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud.