Serviceniveauet på skoleområdet tager et dyk nedad næste år, og en lang række områder vil blive ramt landet over. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Lærerforening netop har foretaget.

Lærerkredsene er blevet stillet en række spørgsmål om, hvad budgettet for 2003 kommer til at betyde for folkeskolen lokalt. Undersøgelsen viser at, at servicen vil blive forringet i 57 procent af kommunerne.

'Det er et markant udtryk for, at der er noget galt på folkeskoleområdet, og at der slet ikke er sammenhæng i tingene, når regeringen og kommunerne taler om, at der skal ske kvalitetsforbedringer', siger Anni Herfort, formand for Danmarks Lærerforening.

Forringelserne rammer ikke alle områder lige hårdt. Værst går det ud over undervisningen af tosprogede, deletimer/ tolærerordning og specialundervisning. Her skærer mere end en tredjedel af kommunerne.

'I regeringsoplægget til kommunerne står der, at man skal ind og se på specialundervisning', siger lærerformanden. 'Det skal man også, men skal man forhindre, at der bliver brug for mere specialundervisning, kræver det, at tolærerordning og deletimer bliver opprioriteret. I stedet skærer man både her og på specialundervisning. Det vil uundgåeligt ramme de svage og de urolige elever, som man ellers har erklæret, at der skal tages vare på. Man blæser og har mel i munden, hvilket er noget værre griseri'.

27 procent af kommunerne vil skære i elevernes ugentlige timetal. 'Det viser tydeligt, at regeringens skattestop og udmeldingerne om kvalitetsforbedringer er to uforenelige størrelser', siger Anni Herfort.

Skruer lidt ned

Også formanden for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg Bjørn Dahl mener, at skattestoppet klemmer kommunerne.

'Rigtig mange kommuner har på grund af skattestoppet vanskeligt ved at få budgettet til at hænge sammen næste år. De må vende hver en sten inden for alle områder, herunder folkeskolen. En anden forklaring på besparelserne er, at elevtallet stiger i mange kommuner. Øvelsen går ud på med stærkt begrænset resurse at få råd til flere børn'.

Udvalgsformanden er forundret over udsigten til serviceforringelser i så mange kommuner. Han er tilbøjelig til at tro, at det ikke er så alvorligt.

'Det kan godt være, at nogle kommuner for at få råd til flere elever har været nødt til at skrue en lille smule ned for blusset, men alle opfylder lovens minimumskrav. Det skal man dosere sine klageskrig efter. Indimellem kan det ligefrem være sundt at foretage et serviceeftersyn og se på, om nogle udgifter upåagtet har fået lov at eskalere'.

Anni Herfort: 'Bjørn Dahl forsøger at slippe let om ved det. Der har konstant været kigget på besparelser de sidste ti år. Udvalgsformanden er nødt til spørge: hvad er det for et ansvar, kommunerne påtager sig. Han må sige til regeringen, at tingene ikke hænger sammen. Undersøgelsens resultater rejser spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne i det hele taget er i stand til at passe på folkeskolen'.

De eneste områder, hvor der i en del kommuner er udsigt til højere standard, er bygningers vedligeholdelse og it-udstyr.

Lærerkredsenes vurderinger af udviklingen i serviceniveauet på udvalgte områder i 208 kommuner

OmrådeHøjere standard %Stort set uændret standard %Lavere standard %Ved ikke % Skolebygningernes vedligeholdelsesstandard 31 47 15 7 Undervisningsmidler (eksklusive it-udstyr) 3 64 23 11 It-udstyr (til undervisningen) 11 66 11 12 Elevernes ugentlige timetal 3 59 27 11 Deletimer/tolærerordninger 1 51 36 12 Vikardækning 1 61 25 13 Specialundervisning 3 48 37 13 Undervisning af tosprogede 1 38 40 21 Lejrskoler, ekskursioner med videre 0 61 23 16 Lærernes efteruddannelse 2 60 21 17 Forældresamarbejdet 1 60 23 17Kilde: danmarks lærerforening