Venner er nogle, man bygger sandslotte med

Gode venner siger ikke grimme ord til hinanden, og de sladrer ikke

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man må godt have lov til at have noget for sig selv. En dag spurgte min mor, hvad vi var uvenner over. 'Ikke noget', sagde jeg. Nogle ting skal man da have lov at have for sig selv', mener Heike Åby Nielsen. Hun er otte år som de fleste af klassekammeraterne i 2. klasse på Carl Nielsen-Skolen i Nørre Lyndelse syd for Odense.

Ligesom Rikke Roar Boysen og Aske Skov Jensen mener hun, at man skal klare det selv, når man er blevet uvenner. For-ældre skal i hvert fald ikke blande sig.

En pige kan dog huske én gang for meget lang tid siden, hvor der var brug for, at en voksen blandede sig.

'Én tog engang kvælertag på mig. Men så sparkede jeg hende i skridtet og skældte ud. Der kom en pædagog og skilte os ad. Man skal jo ikke kvæle hinanden på et fritidshjem'.

Rikke fortæller, at hun og hendes ven-inde kun kan være uvenner i tre minutter, så bliver de gode venner igen.

'Det er ligesom nogle af de andre piger i klassen. Når de er uvenner, siger jeg altid, at om et øjeblik er I perlevenner igen, og jeg får altid ret'.

Sådan er det også, når Aske er uvenner med nogen.

'To sekunder efter er vi gode venner igen'.

Heike fortæller om en dag, hvor hun var uvenner med én.

'Jeg gad ikke være uvenner mere, og så spurgte jeg hende, om hun ville lege, men hun ville ikke lige være venner. Så spurgte jeg hende igen senere, og så ville hun godt'.

Altid én bedste ven

Venner er nogle, man kan lege fangeleg med eller bygge sandslotte med. Man kan også tage med dem i sommerhus eller sjippe eller gå i svømmehallen sammen.

'Jeg har en veninde, og vi kan slet ikke undvære hinanden. Vi vil helst bo ved siden af hinanden, men så siger mor og far, at så ville vi blive trætte af hinanden', siger Tina Pedersen.

Nicoline Laursen fortæller, at hun har en veninde, der er veninde med en anden, men at de stadig er venner.

'Jeg leger meget med drenge, fordi de kun er seks i klassen, behøver de jo ikke at være alene'.

Nicoline hævder, at hun har 15 venner og kun tre uvenner. Tina har otte venner. Børnene er enige om, at man godt kan have flere venner, men der er altid én, der vinder og er den bedste.

Flere fremhæver også, at de har venner i både 3. og 4. klasse - blandt de store.

Hvis man er blevet uvenner med en ven, kan man få ondt i maven, fortæller de. For eksempel kan man få det så dårligt, at man ligger i sengen, hvis man er blevet uvenner med sin bedste ven. I det hele taget er det trist og kedeligt, hvis man ikke har en ven.

'Når jeg kommer i 3. klasse, må jeg selv cykle over til min bedste veninde. Nu må jeg ikke, for min mor er ikke vild med, at jeg skal over den store vej', fortæller Maja Valentinsen.

Klassekammerater er tit også gode venner, og flere af børnene siger, at de er venner med hele klassen. Andre mener, at venner kommer forud for klassekammerater. Man kan godt lege med klassekammerater, men hvis vennerne kommer, foretrækker man dem.

Pæren blinker

'De bedste venner er dem, man kan være uvenner med og skrige hinanden ind i hovedet og så pludselig komme til at grine ind i hovedet i stedet', mener Nicoline Roed.

Hvis man bliver uvenner, prøver man at holde det for sig selv og ikke sige noget til forældre og andre.

'Det er, ligesom hvis man har slået en prut. Man håber, ingen opdager det', siger Nicoline Roed og fniser lidt.

Gode venner kan holde på hemmeligheder, de venter på én, sladrer aldrig og går ikke bare midt i en leg.

En pige fortæller, at nogle altid vil bestemme, hvad man skal lege.

'Men så siger man vel bare nej', siger Andreas Skøde.

Ellers prøver børnene ofte at begynde legen med 'pæren blinker'. Alle skal sige enten 'grøn', hvis de vil lege den fore-slåede leg, 'gul', hvis de ikke lige ved det, eller 'rød', hvis de absolut ikke gider.

Flere fremhæver, at de har været venner siden børnehaven. De har stadig styr på alle dem, de var sammen med dengang, og hvilken stue de forskellige tilhørte.

Gaver til vennerne

'Gode venner siger ikke grimme ord til hinanden eller rækker tunge', siger Tanja Søfeldt Vilhelmsen og Stephanie Høbart, der er veninder.

'Man kan give en veninde noget. For eksempel en venindehalskæde eller ven-indesko eller venindetøj'.

De fortæller, at da de fandt hinanden, spurgte de bare 'hvad hedder du', 'skal vi lege' og 'skal vi være gode venner'.

'Engang hvor vi var uvenner, så lavede vi begge to en gave til hinanden uden at vide, at den anden også gjorde det, og så var vi gode venner igen', siger Stephanie.

Man kan også godt lege sammen drenge og piger, men hvis man bliver uvenner med en dreng, er man uvenner i længere tid, siger Katrine Haumann Jørgensen.

Noget af det værste, der kan ske, er, at man bliver beskyldt for noget, som man ikke har gjort. Når en mor for eksempel skælder én ud over noget, man ikke har gjort mod hendes søn eller datter. Det er vildt uretfærdigt. Men børnene i 2. klasse kender også den anden side af det. Når man bedyrer, at man i hvert fald ikke har været grov over for en kammerat, mens man inderst inde godt ved, at det netop var grov, man var. For grov. Men det er så flovt, at man bliver nødt til at benægte det, fortæller børnene.

De bedste venner er dem, man kan være uvenner med og skrige hinanden ind i hovedet og så pludselig komme til at grine ind i hovedet i stedetVi kan kun være uvenner i tre minutter, så bliver vi gode venner igen