Hvad er en god ven? Sådan lød første spørgsmål til børn i 2., 4. og 8. klasse tre tilfældigt udvalgte steder i landet, som jeg besøgte for

Folkeskolen. Hvad laver du sammen med en god ven?, var næste spørgsmål, og de fortalte og beskrev det dyrebare venskab.

For børn er venner, respekt, ærlighed, fællesskab og solidaritet ikke kun store, flotte ord.

De fortalte om forskellen på en god ven og en klassekammerat, og hvad klassen betyder for dem, om, hvordan man får venner, hvordan man behandler dem, og om, hvor betydningsfulde gode venner er.

De talte også om drilleri og om at være uvenner.

Jeg nævnte med vilje ikke ordet mob-ning, og lærerne havde fået at vide, at de ikke skulle bruge ordet over for børnene, men en gruppe definerede faktisk en ven som én, der ikke mobber. Samme gruppe skelnede ikke mellem at drille og at mobbe. Et barn ville meget gerne fortælle mig, hvem det var, der havde mobbet, og sætningen 'vi siger det bare til læreren/forældrene' gik jævnligt igen.

Jeg spurgte, om de andre børn ikke blev sure, når de sladrede, men de forstod tilsyneladende slet ikke mit spørgsmål. Hvor den store gruppe af børn havde klare regler for, at det ikke er fint at sladre, så manglede denne mindre gruppe børn tilsyneladende helt forståelsen af, at det kunne være negativt at sladre.

Måske er dét en samtale værd?