Hurra! Jeg er lærerstuderende.

Hurra! Jeg skal være lærer.

Hurra! Jeg vil være lærer.

Jeg farer i blækhuset, fordi jeg er træt af mit fagblad Folkeskolen. Og særligt nummer 38. Hver uge kommer det ind ad døren, og jeg tænker hver gang, okay, er det bladet 'Intelligens og Tænkning', 'Læsefrugter', 'Alt for Damerne' eller Folkeskolen, der vinder min opmærksomhed nu, hvor jeg netop har 20 minutter tilovers . . .

Ofte vinder 'Alt for Damerne'.

I hvert fald vinder Folkeskolen sjældent. Ikke fordi jeg ikke er fagligt nysgerrig, tværtimod, men fordi jeg er træt af alle de negativt ladede overskrifter. Okay, vel er det nødvendigt at være kritisk. Men er det så svært at finde noget at være glad over?

I Frederiksværk er de glade for deres olympiske lege. Tillykke, flot arbejde. I Bazaren er der glæde at spore. Men man sælger vel heller ikke noget, hvis man er sur? Annoncerne er sprængfulde af lovord. Men hvilken lærer vil anbefale et bogsystem, som indrømmer mangler, eller at konkurrentens er en tand bedre?

På debatsiderne er der kun sur stemning. Måske berettiget, men er der ikke nogle glade debattører?

Mit budskab er, at jeg er glad, at vi er mange, der er glade, og at vi håber på at blive ved med at være det. Og jeg håber på, at der med tiden vil komme flere positive indlæg/artikler i bladet.

Jeg tilhører den ældre generation af studerende. Jeg har smagt det private erhvervsliv. Har prøvet at have en arbejdsuge på 60-65 timer. Derude brokker de sig også.

'Hvad ved hun? . . .', vil nogle tænke, og ja, jeg ved måske ikke nok endnu. Men jeg håber på at kunne bevare det positive syn på livet og på arbejdslivet som en del af mit hele liv. Naivt måske, men jeg håber.

Tak til seminariet, fordi de dér har formået at indfri mine forventninger. Smilende hilsen fra

Lise Lai Clausen

andetårsstuderende

Haslev Seminarium