Grethe Elkjær-Larsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det blev en vemodig og trist første skoledag efter sommerferien, idet vi kort inden modtog meddelelsen om, at vor kollega, lærer Grethe Elkjær-Larsen, var død efter et kort sygdomsforløb. Hun havde i nogle år haft kræft, der kun tilsyneladende var bragt i stilstand.

Grethe Elkjær-Larsen blev uddannet på Nørre Nissum Seminarium i 1964, og efter to ansættelser i Aulum og Hejnsvig gjorde hun tjeneste ved Grindsted Vestre Skole i 27 år.

Vi vil huske Grethe som en meget retlinet, arbejdsom og kompetent medarbejder. Hendes indsats i specialundervisningen og normalundervisningen var præget af, at hun var i stand til at sætte sig ind i elevers vanskeligheder for derefter på positiv måde at bringe dem videre.

Hendes milde og lyse indstilling gjorde hende meget afholdt af elever og lærere.

Vore tanker samler sig om hendes tre sønner, der så pludseligt mistede deres omsorgsfulde mor.

Æret være Grethe Elkjær-Larsens minde.

På personalets vegne

Per Børlum

skoleleder