Det diskuterer kongressen

I to dage skal delegerede diskutere og beslutte sig om DLF's politiske linje

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For nogle måneder siden var ambitionen: Kun én resolution og maksimalt på én A4-side på den kongres, som gennemføres i denne uge.

Men for hvert hovedstyrelsesmøde er de delegeredes mappe blevet lidt tykkere, og torsdag morgen indeholdt den otte forslag fra hovedstyrelsen - fem forslag til resolutioner, som er henvendelser til offentligheden om, hvad foreningens højeste myndighed mener, og tre forslag til kongresudtalelser, som er interne beslutninger om den fremtidige foreningspolitik.

Kongres om hvad

Ifølge DLF's vedtægter skal der i ulige år holdes stor kongres med formandsberetning, regnskab med videre. I lige år skal kongressen kun forholde sig til ét punkt, nemlig foreningens krav til det følgende års overenskomstforhandlinger. Men da aftaleperioden i 1999 blev treårig, betød det, at kongressen i år 2000 pludselig var uden en vedtægtsmæssig dagsorden.

Måske var det derfor, hovedstyrelsen forestillede sig, at der kun skulle vedtages én A4-side-resolution. Men dagsordenen for ugens to kongresdage er blevet både lang og tung, så deltagerne skal sandsynligvis arbejde til meget sent om aftenen på førstedagen. Det bliver Falkonércentrets vinduesløse mødesal og ikke Københavns natteliv, de delegerede kommer til at opleve.

DLF's ledelsespolitik

På dagsordenen er tre hovedpunkter: DLF's udviklingsprojekt, foreningens ledelsespolitik og de foreningspolitiske udfordringer. Det sidste punkt har tre store underpunkter: 1: løn og arbejdstid, 2: F2000-samarbejdet - herunder skolestart - og 3: folkeskolens fremtid.

Der lægges ikke op til, at der skal træffes beslutninger om udviklingsprojektet, som blev vedtaget af kongressen i november 1999. Men hovedstyrelsen har ønsket, at det firma, som er valgt til at forestå den eksterne bistand med projektet, skal give en orientering, og de delegerede skal kunne kommentere og drøfte arbejdet.

Under punktet om ledelsespolitik skal der derimod træffes beslutninger om hovedstyrelsens oplæg til en ledelsespolitik, som siden august har været til debat i kredse og ledernetværk.

Uvillige kommuner

Af de mange foreningspolitiske udfordringer har hovedstyrelsen valgt at fokusere på tre.

Første punkt er tænkt som en mulighed for at gøre status, efter at man ved 99-overenskomsten aftalte grundlæggende ændringer af både løn- og arbejdstidsaftalerne. Lokalt har man mange steder oplevet kommuner, som tilsyneladende ikke er klædt på til eller ikke er villige til at udmønte aftalerne, så medlemmerne kan få acceptable vilkår.

Overgangen til ny løn stiller DLF over for store udfordringer på alle niveauer, og kongressen skal blandt andet diskutere, hvad der fremover forstås ved 'en kollektiv lønprofil', når udgangspunktet er både anciennitetsløn og ny løn. Det er tanken, at debatten skal give afsæt til en dialog mellem kredse og medlemmer, så der på kongressen i år 2001 kan fremlægges en samlet lønstrategi, der beskriver de centrale og lokale leds opgaver.

På samme måde skal erfaringerne med arbejdstidsaftalerne drøftes. Foreningen er i gang med en større evaluering af, hvordan udmøntningen foregår, men rapporteringen er langtfra færdig. Meldingerne er, at arbejdstidsaftalen har sat kredsene under kraftigt pres, og at det mange steder har været svært at bevare ressourcerne. Spørgsmålet om frikvarterer giver problemer, og Kommunernes Landsforening har flere gange indirekte lagt op til, at der kan spares på området.

Tillidsrepræsentanten kan nu indgå aftaler om tid til udvikling, samarbejde og ekstra individuel tid til lærere med et højt undervisningstimetal, og meldingerne er, at i hvert fald den sidste gruppe lærere bliver presset flere steder. Også det dagsordenspunkt er tænkt som indledning til udviklingen af en fælles foreningspolitik.

F2000-erfaringer

Selv om den endelige evaluering af F2000 ikke er færdig, ønsker hovedstyrelsen kongressens vurdering af forløbet og en drøftelse af formål og vilkår for eventuel deltagelse i fremtidige samarbejdsprojekter.

Et særligt tema under F2000 er skolestarten, som ud over at være et fokusområde også har været omfattet af en dispensation fra folkeskoleloven. Hovedstyrelsen forventer, at kongressen drøfter, hvordan kvaliteten i undervisningen kan sikres i relation til den politik, kongressen vedtog sidste år.

-th