Siden sommerferien har alle lærere på Grantofteskolen i Ballerup arbejdet efter en mødeplan. På planen har skolelederen opgjort, hvornår lærerne skal lave hvilke opgaver. Alle opgaver har et præcist starttidspunkt og et sluttidspunkt. »Den her mødeplan er vores nye bibel. Den er lidt som et stempelkort til fabriksmedarbejdere. Man får sine opgaver, og så må man løse dem inden for den fastsatte tid«, siger Jeanette Sjøberg. Dette skoleår er hun sammen med kollegaen Karen Mikkelsen begyndt som klasselærer for en ikke helt uproblematisk 8. klasse. Her har det nye arbejdstidsskema været en hindring, fordi der ikke er afsat tid til at starte det nye samarbejde.

»Der er først afsat tid til teamsamarbejde en gang i oktober. Det er fuldstændig urimeligt«, siger Karen Mikkelsen. »Det er blevet så stressende, for vi skal løse alt i frikvartererne. Der er ingen tid til pauser. Og det, vi ikke når, må vi løse i telefonen om aftenen«, siger Jeanette Sjøberg.

Forkerte opgaver på planerne

Skoleledelsen har i sommerferien og i løbet af august haft et kæmpe planlægningsarbejde, som har udløst en del begynderfejl. De tre lærere, som Folkeskolen møder i et spisefrikvarter, er næsten ikke til at stoppe, når de begynder at remse fejlene op.

Mange opgaver er placeret forkert på lærernes planer. Det er frustrerende, og det giver meget spildt arbejdstid, mener lærerne.

»Vi har et læsekursus, hvor en lærer på skift skal ind i de forskellige 4.-klasser. Men på lærerens mødeplan stod, at hun skulle have alle læsekursus-timer i 4.a. Problemet blev løst, men hun måtte bruge lang tid på at koordinere, hvor hun skulle hen hvornår, og derfor måtte vi også udskyde læseindsatsen«, siger koordinerende speciallærer Annette Gjelstrup.

Problemer, der opstår på grund af fejl i mødeplanen, kan løses ved, at lærerne går op til skoleledelsen, og man så ændrer på lærerens planer. Men det tager tid at rette op på fejlene, og ofte må tiden gå fra eleverne. »Før sommerferien blev det besluttet, at jeg skulle fordele specialundervisningstimerne. Men den opgave var ikke på min mødeplan. Derfor måtte alle vi, der skulle have specialundervisning, sidde og bruge tiden på at fordele timerne. Det vil sige, at der sad to og fordelte, mens de andre ikke lavede noget. Det gik ud over eleverne, for de fik jo ingen specialundervisning imens«, siger Karen Mikkelsen.

Jeanette Sjøberg kan også fortælle om teammøder, hvor kolleger er mødt alene op, fordi de andre ikke har haft den samme mødetid til mødet. I sidste uge var hun syg med en hård omgang influenza. Selv om hun egentlig ikke følte sig rask, valgte hun alligevel at møde op til det første forældremøde i 8. klasse.

»Jeg ringede til Karen om tirsdagen og sagde, at jeg ville være rask næste dag. Jeg var bange for, at forældremødet ellers ville blive aflyst. Det er stressende at være syg, for man ved, at det ikke kan lade sig gøre at flytte møder«, siger Jeanette Sjøberg. I 8.-klassen har de en afghansk dreng, der behøver ekstra støtte. »Kommunen har tildelt 40 timer ekstra til ham. Men der er ingen af os, der kan tage de 40 timer, så han får dem ikke, selv om han virkelig behøver dem«, siger Karen Mikkelsen.

Grunden til, at lærerne ikke kan tage timerne, er, at der på Grantofteskolen ikke er nogen aftale om overtidsarbejde. Så hvis en ekstra opgave skal løses, går det ud over andre ting.

Men det er ikke kun de reelle fejl, der generer lærerne. De bliver også nødt til at have praktiske sko på, for ofte skal de løbe meget hurtigt på skolens gange, hvis de skal opfylde deres skema.

»Hvis min klasse har fri 13.35, så begynder mit møde 13.38. Men ungerne skal lige ud, og jeg skal nå at gå hen til det sted, hvor de andre sidder og venter«, siger Karen Mikkelsen.

Skolelederen: En ulykkelig situation

Skoleleder Jan Møller deler langt hen ad vejen lærernes frustration over den fastlåste situation. »Det er en meget ulykkelig situation for lærerne og for Ballerup. Vi har et rigtigt godt samarbejde med lærerne. De er professionelle, højtuddannede mennesker, som naturligvis skal have et professionelt råderum. Man kan ikke byde nogen at arbejde på denne måde«, siger han. Det er vigtigt for ham at fremhæve, at situationen hænger sammen med, at Ballerup Kommune skal spare, og at det ikke kun er i skolerne, at Ballerup sparer - dagplejebørn, ældre og syge - alle mærker kommunens trange tider.

»Og det gør, at vi bliver nødt til at røre ved den lokalaftale, vi har haft her. Jeg håber, man kan nå til enighed om en aftale«, siger Jan Møller, der gerne så, at lærerne arbejdede i selvstyrende team med et stort råderum. Han erkender, at der er ting, der er sværere at dække på mødeplanen frem for den gamle arbejdstidsaftale, men langt hen ad vejen mener han, at forældre og elever ikke mærker meget til lærernes specielle arbejdstid på skolen. »Vi har ikke nogen overarbejdstidsaftale, og derfor er der ting, der måske er lidt sværere at løse. Vi har begået nogle fejl i begyndelsen, men jo længere vi bliver ved med at være på mødeplan, jo bedre bliver vi til at udarbejde planerne«, siger Jan Møller.

Det er vigtigt for ham, at der på intet tidspunkt opstår situationer, hvor lærerne i en presset situation bliver nødt til at sige, at de skal spørge ledelsen, før de kan løse opgaven. »Lærerne skal kunne handle. Det har de altid gjort her, og det skal de fortsat kunne«, siger Jan Møller.

Pressede lærere

Stemningen på lærerværelset er præget af lærernes minutiøse opgaveplaner.

»Arbejdet efter mødeplanen suger alt for meget energi ud af det daglige arbejde, og det er det, der diskuteres på lærerværelserne frem for pædagogik og faglighed«, siger Karen Mikkelsen. »Folk begyndte at hænge med hovedet efter to uger. Man er stresset over, at man aldrig har en pause. Man har brug for helt reelle pauser, hvor der ikke er nogle, der sidder og venter, men det findes ikke«. Lærerne er enige om, at de ikke kan udføre deres job så kvalificeret, som de tidligere gjorde. »Vi er 700 lærere i Ballerup. Vi er 700 mennesker, der er blevet degraderet. Man udsætter os for et arbejdsmiljø, der er stressende og ekstremt. Hvis det var en fabrik, jeg arbejdede på, kunne jeg måske følge et skema, der på minuttet fortalte mig, hvad jeg skulle, men jeg arbejder med mennesker, og der kan pludselig opstå ting, som jeg bliver nødt til at tage mig af«, siger Jeanette Sjøberg.

Alle tre lærere er enige om, at det er det gode sammenhold blandt lærerne, der afholder dem fra at søge job et andet sted.

mbt@dlf.org

Når en lærerkreds og kommunen ikke kan blive enige om en arbejdstidsaftale, må lærerne arbejde på en såkaldt mødeplan. På mødeplanen står de fleste af lærerens opgaver fastsat med et starttidspunkt og et sluttidspunkt. Maksimum 40 gange om året må en lærer have fri mellem to arbejdsopgaver. Mødeplanen skal udleveres, fire uger før den træder i kraft. Hvis der ikke er indgået aftaler om overtid, medfører en ekstra opgave, at en anden opgave må droppes på næste mødeplan. Hvis mødeplanen er på et år, er der ingen muligheder for ekstraopgaver på mødeplanen.