Det kan være en god ide at kvalificere den interne kommunikation i en fagforening, men ifølge arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen er det en åben diskussion, om et demokratiudvalg, som foreslået af konsulenterne fra Dafolo, vil fremme den sag.

'Jeg kender ikke overvejelserne bag forslaget i detaljer, men på mig virker det, som om man vil indføre et demokrati i demokratiet ved at oprette et organ, der kontrollerer kommunikationen. Det er et voldsomt foretagende at binde an med, og man kunne frygte, at resultatet blev mere bureaukrati i stedet for mere demokrati', siger han.

Så negativt ser organisationskonsulent Tune Hein-Sørensen, Right, Kjaer og Kjerulf, ikke på det. Han kender heller ikke forslaget i detaljer, men generelt kan man ikke sige, at et udvalg, der skal fremme den interne og eksterne kommunikation, er en dårlig løsning.

'Det er dødsvært at fremme medlemsdemokrati i en interesseorganisation, og i den forbindelse kan det at nedsætte et udvalg være et lille tiltag, men der sker først forandringer, når man tager fat på strategiplanet', siger han.

Jørgen Steen Madsen er fil.dr. i sociologi og forskningsleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet. Han har forsket i det offentlige arbejdsmarked i mere end en snes år og har blandt andet beskæftiget sig med DLF's udvikling.

'Set udefra er DLF en af de fagforeninger på det danske arbejdsmarked, der fungerer mest demokratisk og åbent, men det er oplagt, at en så stor organisation ikke kan undgå, at der er afstand mellem det enkelte medlem og den lokale kreds og mellem medlemmerne og de centrale organer i København. Det kan føre til et behov for, at medlemmerne har et sted at henvende sig, en slags ombudsmandsordning, men skal sådan en fungere ordentligt, skal den have ekstern karakter', siger arbejdsmarkedsforskeren.

Intet politbureau

Gennem sin forskning kender Jørgen Steen Madsen DLF's struktur, og den giver gode muligheder for demokratisk udfoldelse.

'Lærerforeningen er ikke ledet af et politbureau med 20 'alte Kameraden', der er enige om alt, og hvor oppositionen er siet fra. Den er derimod karakteriseret ved, at medlemmerne i hovedstyrelsen har forskellige holdninger, og næsten uanset hvad der besluttes, så er der nogen, der går imod og ikke er bange for at fortælle det. Derfor er der stor åbenhed i alle retninger. DLF har jo også et uafhængigt blad, der sikrer demokratiet. Det er en af styrkerne og et særkende ved DLF, som det er vigtigt at fastholde'.

Der er altid behov for bedre medlemsdemokrati, men måske skal problematikken vendes 180 grader.

'Behovet for mere demokrati bør ses fra den enkelte lærers og den enkelte skoles synsvinkel. I den forbindelse fungerer DLF måske mere centralistisk, end godt er, og på en måde, der ikke matcher udviklingen på arbejdsmarkedet med øget decentralisering. Skal det ændres, skal man styrke det lokale arbejde', siger arbejdsmarkedsforskeren.

Tune Hein-Sørensen har i flere omgange fungeret som konsulent for interesseorganisationer. Det er hans erfaring, at noget af det sværeste er at lægge en strategi, der tager højde for samfundsudviklingen.

'Alle fagforeninger oplever, at deres medlemmer bliver mindre og mindre homogene, og at de efterspørger forskellige ting. Derfor bliver alle planer i organisationen nødt til at erkende, at man ikke kan gøre alt for alle. Der skal træffes valg og fravalg. DLF er måske ikke så hårdt ramt som andre fagforeninger, men også her er der interesseforskelle'.

Det gælder om at gå på to ben ved at lægge en strategi og ved at styrke den interne kommunikation.

'Det enkelte medlem skal opleve fagforeningen som relevant. Det forudsætter en effektiv intern kommunikation, men den kan ikke stå alene. Uden en strategi går det ikke', siger direktøren.

Den interne kommunikation kan for eksempel fremmes gennem debatfora, netværksgrupper og ved at bruge internettet.-Jan Kaare er freelancejournalist

Set udefra er DLF en af de fagforeninger på det danske arbejdsmarked, der fungerer mest demokratisk og åbent