Hvis man ser et spædbarn, der er ved at drukne i en å, springer de fleste straks ud i vandet for at redde barnet. Og hvis man ser endnu ét, to, tre, fire eller flere druknende spædbørn - ja så gør man det samme. Snart har man så travlt med at redde børn, at man slet ikke får øje på manden, der står oppe på den nærliggende bro og kaster dem i vandet.

Fortællingen har jeg fra Verdensnaturfonden og fristes til at overføre den til også at gælde for vores grønne islæts tilstand, for miljøundervisning i skolen gør det bestemt ikke alene. Og derfor er det en stor glæde, at undervisningsministeren har medtaget emnet i publikationen 'Værdier i virkeligheden'. Heri indgår 'Indsigt i og ansvar for naturen' som det sidste af de i alt ni beskrevne værdisæt. Godt, at natur og miljø således nåede at komme med i listen over ministerens syn på grundlæggende værdier i uddannelsessektoren.

Men dette og andre gode ord og hensigter er desværre slet ikke nok i den praktiske hverdag - både skolen og underviserne har med de nuværende arbejdsbetingelser brug for langt større opbakning og tilførsel af ressourcer fra såvel Undervisningsministeriets som kommunernes side, hvis opgaven med at skabe ægte indsigt i og ansvar for fremtidens miljø skal lykkes. Ansvaret herfor kan ikke blot overlades til den blå luft.

Tanken om det grønne islæt i al undervisning blev udmeldt helt tilbage i 1993 og er da også siden hen blevet velbeskrevet i såvel mål som fagenes indhold. Hvordan ser det i dag så ud med at integrere det grønne? Mange steder er der helt sikkert sket meget, og mange elever er blevet langt bedre rustet til som unge og voksne at være med i en demokratisk debat og dermed øve indflydelse på natur og miljø. Men endnu flere steder sker det kun langsomt eller slet ikke - og stadig udføres megen undervisning uden stor skelen til de sikkert udmærkede anvisninger og vejledninger om at leve op til ideen med det grønne islæt i samtlige fag.

Naturfagene har trange kår, og når miljøundervisningen de fleste steder heller ikke står i høj kurs - ja så skal der ydes en meget stor indsats, hvis man som underviser på trods heraf skal få aktiviteterne til at blomstre. Rottehalerne er væk på grund af en stærkt forbedret vandløbskvalitet, men stadig er det måske dem, vi med minimal faglig ballast eller forældede undervisningsmidler i hånden leder efter som forureningsindikatorer i åen.

Skolen har i dag masser af muligheder for at hente inspiration udefra:

Miljø- og energiministeren har med Århus-konventionen været med til at give dialogen og det grønne islæt et godt skub fremad. Konventionen forventes endeligt vedtaget af en lang række lande i løbet af i år og har som mål at forbedre borgernes miljørettigheder med henblik på nemmere adgang til oplysninger, beslutningsprocesser og klagegange.

Energistyrelsen er hovedmanden bag Skolernes EnergiForum, der kobler energi- og miljøkontorerne med praktisk undervisning.

Friluftsrådet tilbyder Blå Flag-kampagnen - og arbejder på at gøre friluftsliv med udvidet adgangsret til naturen til den fjerde dimension i den danske miljøpolitik - på linie med forureningsbekæmpelse, naturbeskyttelse og beskyttelse af kulturmiljøet.

Miljøministeriet har taget initiativ til at opbygge en Internet-portal, der skal guide gennem junglen af læringsmidler til miljøundervisningen.

Danmarks Naturfredningsforening giver med sit Vildfred-projekt en bred vifte af tilbud. Biologforbundet, Geografforbundet og andre organisationer, Dansk Naturvidenskabs Festival, Shells tilbud - og talrige andre initiativer.

Men koordineringen mangler, og 'markedet' er derfor uoverskueligt for den daglige undervisning. Og der er brug for langt flere ressourcer til underviserens efteruddannelse - eller der bør prioriteres anderledes i skolens planlægning, hvis der menes noget alvorligt med at styrke de naturvidenskabelige fagområder og dermed det grønne islæt. Nok sker der mange spændende og konkrete elevaktiviteter både i og uden for klasserummet. Men hvis man som underviser ikke har den fornødne faglighed eller får tid og mulighed for at skaffe sig den nødvendige faglige indsigt - så går det nemt som dem, der redder spædbørnene op af åens vand.

I den norske grundlov har der siden 1992 været indskrevet begrebet om bæredygtighed, så også kommende generationer har ret til et godt miljø. Mange mener, at også den danske grundlov, baseret på gamle værdier som ejendomsret, efterhånden har behov for en modernisering på dette felt.

Miljøundervisning gør det ikke alene - og trods ministerens gode hensigter i hendes niende værdibud: 'Indsigt i og ansvar for naturen' gør de mange ord, langsnakkeri, rapporter og grønt islæt det heller ikke alene.

I meget større omfang end nu bør Undervisningsministeriet tage sit ansvar alvorligt. Tag dog imod de udstrakte hænder fra andre ministerier, styrelser, organisationer, fra amters og kommuners Agenda 21-indsatser og mange andre - og ministeriet kan dermed påtage sig den helt nødvendige, koordinerende funktion med at bære et tværgående ansvar for et fremtidigt, effektfuldt og helhedspræget undervisningsmiljø med henblik på at uddanne til en bæredygtig udvikling og fælles globale værdier.-Kaare Øster er afdelingsleder på Amtscentret for Undervisning i Århus Amt

Naturfagene har trange kår, og når miljøundervisningen de fleste steder heller ikke står i høj kurs - ja så skal der ydes en meget stor indsats