Jeg nusser omkring i klassen. Jeg er kommet i meget god tid. Det er en helt særlig dag, og jeg vil være rustet og parat. Inden længe er samtlige børn ankommet. Pigerne i lyse, lette kjoler og drengene forbavsende fåmælte og med tøjet siddende pænt og glat.

Det er ikke første skoledag, men 'prøvedagen', hvortil alle børn og forældre er inviteret umiddelbart efter, at børnehaveklasserne er dannet. Vi er altså i begyndelsen af juni, og det er lidt besværligt for forældrene at organisere besøget. Alligevel kommer alle børn denne dag.

De vælger naturligvis at sætte sig sammen med 'dem fra børnehaven', 'ham fra fodbold' eller 'hende fra vejen'. Om et par måneder vil konstellationerne se helt anderledes ud, når - hjulpet på vej af mine holdninger og værdier - de får lært hinanden at kende på kryds og tværs og har lært sig at færdes, så dynamik og konflikter resulterer i udvikling efter indbyrdes forhandlinger i et forpligtende fællesskab.

Men alt det ved de endnu ikke noget om. Lige nu er de bare glade og spændte på, hvad det første møde med skolen vil bringe.

Efter fire muntre timer, hvor de også har set grundigt på legepladsen og fritidsordningen, hvor halvdelen af børnene skal have deres fri tid de næste fire år, bliver de hentet af forældrene, der vil vide, hvad de har oplevet.

Med sig hjem har de et 'kuffertbrev', hvor barnet og familien opfordres til at samle 'spor' fra barnets barndom i løbet af sommeren. Meningen er, at forældrene skal være med til at lægge ting i kufferten til den dag, hvor barnet skal fortælle om sig selv i rundkredsen.

Den dag vil der blive lyttet meget og spurgt til det, der bliver trukket op. For selvfølgelig er børnene interesseret i at vide, hvad det er for mennesker, de er kommet i klasse med. Der vil også komme mange 'Det kender jeg, for det har jeg selv prøvet-historier'. Vi vil gøre erfaringer fælles ud fra individuelle oplevelser.

For børnehaveklasselederen er indholdet af kufferten en skatkiste, der på kort tid fortæller om, hvad det enkelte barns forudsætninger og interesser er, og hvad dets udviklingsmuligheder ser ud til at være. Det er et godt udgangspunkt for undervisningsdifferentiering.

Når alle har haft kufferten med hjem, er det bamsen, der på skift kommer med et af børnene hjem - sammen med et linieret skrivehæfte. Denne gang er temaet: 'Hvad gør dig glad? Begynd bogen med at fortælle, hvad der gør bamse glad'. Nu overtages den på skift af børnene, der har forældrene som sekretærer og sig selv som illustratorer. Næste gang handler det om, hvad der gør en ked af det eller sur, og sidenhen bidrager man til fællesskabet med en sang, så en gåde og til sidst en vits sammen med bamsen.

På den måde opbygger vi en historie om hvert eneste barn, og samtidig opdager børnene, at der er mange fællestræk i det at være menneske. En viden, det er vigtig at have, når man er i en erfaringsproces, hvor vi voksne prøver at fremme til en tænkning, der gør, at man kan sætte sig i andres sted. Det er en forudsætning for, at de klasseregler, der opstår hen ad vejen i fællesskabet mellem de enkelte, gruppen og den voksne, giver mening og danner modvægt mod mobning.

Reglerne har for eksempel som overskrift: En god kammerat trøster én, når man er ked af det. Der dukker selvfølgelig også forbuds- og påbudsregler op i løbet af efteråret, men vi prøver at vende formuleringerne positivt.

Til august mødes vi så igen til den virkelige milepæl i deres liv: første skoledag, hvor de for anden gang oplever klassen som et samlingspunkt. Hvor de efterhånden vil finde ind i en ramme og nogle regler, der giver overskuelighed og tryghed. Hvor der lægges op til at videreudvikle samarbejdsevner og styrke den sociale udvikling. Hvor målet er, at ansvarligheden styrkes, og accepten af og respekten for hinanden videreudvikles, hvilket igen er forudsætningen for en indbyrdes forbundethed - en livsvigtig faktor i klassens og den enkeltes liv.

Jeg glæder mig, og jeg ved, at børnene gør det samme.-Lise Buhr er børnehaveklasseleder i Århus

Efterhånden vil de finde ind i en ramme og nogle regler, der giver overskuelighed og tryghed