Danske og svenske lærere har næsten samme mentalitet. Til gengæld er der masser af forskelle på, hvordan skolerne fungerer på de to sider af Sundet, mener lærer Lilian Lyngby Jepsen. Hun er født, opvokset og uddannet i Gøteborg, men flyttede til Danmark for 22 år siden, fordi hun mødte en dansk mand, som hun i dag er gift med.

'Mentaliteten hos svenske lærere er stort set den samme som hos danske. Men råmaterialet er jo også det samme. Det handler om eleverne', siger Lilian Jepsen, som nu er lærer på Trørødskolen i Vedbæk nord for København.

Hun kender danskeres fordomme om svenskere, men mener ikke, de passer med sandheden.

'Svenskere er ikke mere stive og kedelige end danskere. Man render ikke hinanden mere på dørene her end i Sverige, og svenskere taler lige så meget som danskere', siger hun og understreger, at hun kun kan tale for sin egen familie og vennekreds.

Men selvom mentaliteten er den samme på begge sider af vandet, er der forskelle på skolesystemerne.

'Det er en stor forskel, at der ikke er børnehaveklasser på svenske skoler. Der er förskolan, men det ligger ikke i skoleregi eller i de samme bygninger som skolen', fortæller Lilian Jepsen.

Förskolan er ligesom den danske børnehaveklasse frivillig, men der er færre, der benytter sig af tilbuddet i Sverige. En anden forskel er, at folkeskolerne er delt op i to. Der er skoler med elever fra 1.-6. klasse og andre med elever fra 7.-9. klasse. Den sidste skoleform kaldes högstadieskolar.

Lilian Jepsen foretrækker den danske model, hvor alle er på samme skole.

'Du får en kæmpe koncentration af teenagere. På nogle af de store svenske skoler er der samlet 1.000 på ét sted. Det er også mere spændende at kunne arbejde med flere alderstrin, som man gør her i Danmark', siger Lilian Jepsen. Hun mener, at den danske form er bedre for eleverne, fordi de kan have kontakt med hinanden på tværs af flere klassetrin.

Anderledes uddannelser

Ligesom skolerne er også læreruddannelserne forskellige. Lærerne på högstadiet har en universitetsuddannelse med mindst to fag. Oven i uddannelsen tager de så noget, der svarer til et års pædagogikum, hvor halvdelen af tiden er praktik. Lærerne med den uddannelse kan også undervise på gymnasiet.

Lærere, der skal undervise de mindste elever, tager derimod en mere bred uddannelse, der ligger under universitetsniveau. Til gengæld underviser de i flere fag.

'Jeg har en veninde, der underviser 1.-3. klasse. Hun underviser i alle fag undtagen idræt og musik', fortæller Lilian Jepsen.

De danske elever har også flere kreative fag, end de svenske har. Håndarbejde, husgerning og billedkunst er nedprioriteret, og svømning er ikke obligatorisk, siger Lilian Jepsen og fortæller en historie af lidt ældre dato.

'Da min datter gik i skole i Gøteborg, skulle de testes, for at se om de kunne svømme 25 meter. Kun hvis de ikke bestod prøven, fik de svømmeundervisning', fortæller hun og smiler.

På högstadiet er der ikke faste klasseværelser til hver klasse. Eleverne har deres eget skab, og så er der faglokaler til de enkelte fag. Lillian Jepsen mener, at det giver større mulighed for mobning.

'Mobning opstår tit, når eleverne går fra det ene lokale til det andet. Eleverne møder simpelthen hinanden oftere uden at gøre noget sammen. Jeg kan bedst lide den danske model, hvor eleverne har en fast base', siger hun.

Lilian Lyngby Jepsen er næsten kun positiv over for den danske folkeskole, men en enkelt ting vil hun gerne undvære.

'I Sverige er der ingen afsluttende mundtlig prøve. Hverken i folkeskolen eller i gymnasiet. Der er kun de skriftlige', fortæller hun. Sådan burde det efter hendes mening også være i Danmark.

'Jeg synes, man skulle fjerne den mundtlige prøve, men jeg er vist ret alene om det. Prøver er urimelige. Der er dygtige elever, der arbejder hårdt, der ikke får lige så gode karakterer som den dovne, der bare er god til at gå til prøve. Det giver ikke et reelt billede', siger hun.kamp

I Sverige er der ingen afsluttende mundtlige prøver, der er kun de skriftlige. Sådan burde det også være i Danmark