Danmark fylder mindre og mindre i de svenske skolers historiebøger, og samarbejdet mellem de to lande skrives der næsten ikke om.

'I den mest anvendte gymnasiebog, 'Alla Tiders Historia', er Tycho Brahe den eneste dansker efter middelalderen, som omtales. Man har hverken fundet plads til Grundtvig eller Niels Bohr. Det er ikke så meget beskrivelsen af vores egen historie, der er problemet. Det er fraværet af andres', siger universitetslektor Lars Berggren fra Lärarhögskolan i Malmø. Han har undersøgt en række meget anvendte historiebøger for at se, hvilket billede af nabolandet Danmark der tegner sig. Lars Berggren mener, at der er en tendens til, at der i hver ny udgave af bogen forsvinder en lille smule af omtalen af Danmarks indre forhold og af skandinavismen. Derved fremtræder Danmark indirekte, men endnu tydeligere som fjende.

Den sydsvenske lektor har hovedsageligt undersøgt gymnasiebøger, men mener, at det også gælder for de bøger, der anvendes i grundskolen. I en tidligere undersøgelse af svenske skolebøger blev der kun fundet én bog, som nævner, at samarbejdet inden for økonomi, samfærdsel og kultur fortsatte efter 1864. Dette år beskrives ellers som slutpunkt for skandinavismen, eftersom det ikke lykkedes fælles nordiske kræfter at afværge, at Prøjsen indlemmede Slesvig.

Mange af bogtitlerne giver udtryk for, at de handler om hele Nordens historie, men det er falsk varebetegnelse, mener Berggren.

'Tilsyneladende er viljen god nok. For kapitlerne i mange bøger har titler som 'Norden i middelalderen' eller 'Norden 1814-1905'. Men når man så læser afsnittene, opdager man, at de kun handler om, hvordan Sverige reagerede på hændelserne i de perioder', siger Lars Berggren, der ikke har fundet eksempler på chauvinistiske eller fordomsfulde passager i historien. Kristian Tyrann nævnes, men tilnavnet beskrives som et, der hører til fortidens historieskrivning.

Det negative blev fjernet

Vagn Skovgaard-Petersen er tidligere professor i dansk skolehistorie ved Danmarks Lærerhøjskole. I 1960'erne var han medlem af et internordisk nævn af historikere, som læste og kommenterede de respektive landes lærebøger.

'Da Folkeforbundet blev dannet efter Første Verdenskrig, henstillede man herfra, at nationerne skulle være opmærksomme på, at der ikke fandtes farlige og krigeriske passager i skolebøgerne', fortæller Skovgaard-Petersen. Senere blev flere bøger underkastet censuren.

'Folketinget fulgte op på henstillingen ved at nedsætte et udvalg, der gennemgik alle historie- og religionsbøger, foruden læsebøgerne, hvis indflydelse på dannelsen af den almene opfattelse af nabofolkene man ikke skal undervurdere', siger han.

Foreningen Norden, der blev stiftet i 1919, gav sit store bidrag til arbejdet ved at nedsætte nævnet af historikere. Og det gav resultat. I løbet af 1930'erne ændrede lærebogsforfatterne stille og roligt deres bøger i den nye tids ånd.

Folkeligt samarbejde

Selvom det ikke er omtalt i de svenske skolebøger, var der samarbejde mellem landene efter 1864.

'Der var et bredt, praktisk anlagt, nordisk samarbejde på et væld af områder', siger Vagn Skovgaard-Petersen.

Han peger på, at mange faggrupper i denne periode og langt op i 1900-tallet jævnligt afholdt fællesnordiske møder. Juristerne mødtes, og det samme gjorde økonomerne. Og i perioden 1870-1970 var de nordiske skolemøder en tilbagevendende begivenhed. Skandinavismen var levende både på det folkelige plan og på regeringsniveau. Landene havde en møntunion fra 1873, hvilket indebar, at skillemønt i Danmark, Sverige og Norge blev fremstillet af de samme metallegeringer, så ingen snød på vægten. Den nordiske pasunion er et andet eksempel. Og de talrige venskabsbyer, som Foreningen Norden fik sat i forbindelse med hinanden, har gennem tiderne sendt mange skoleklasser, fodboldhold og pensionistforeninger på besøg hos hinanden. Vagn Skovgaard-Petersen understreger, at sådanne initiativer er et effektivt middel mod chauvinisme og forudfattede meninger.

Nye bøger ønskes

I begyndelsen af 1990'erne undersøgte Foreningen Nordens historikernævn de forskellige landes undervisningsplaner og udsendte bogen 'Att studera Nordens historia'. Heri findes artikler om de enkelte landes historie og historieforskning, og i forbindelse med fejringen af Kalmarunionens 600-års-jubilæum blev der udgivet tre hæfter om henholdsvis velfærdssamfundet, vikinger og migrationer i Norden. Hæfterne er tænkt som baggrundsmateriale for lærere, og for tre år siden blev de suppleret med en bog om fælles mad i Norden. Senere har Foreningen Norden ikke givet skoleområdet høj prioritet. Lars Berggren mener, at området burde prioriteres højere.

'I Sverige diskuterer vi ofte, som om udviklingen her i landet har været helt speciel. Men mange temaer som velfærdsstaten eller arbejderbevægelsen har jo paralleller i de øvrige nordiske lande. Der burde skrives lærebøger, som behandlede de nordiske landes historier som ligeværdige', siger den svenske lektor.-Tonny Hansen er freelancejournalist